Lørdag 31. juli 2010
|
Artikler:
Teknologidebat overgår til digitalt format Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede |
Ting vi har set i fremtiden - Vis mig din hjerne
Hjernescanninger kan afsløre din indre svinehund, dit foretrukne bilmærke, og hvorfor du foretrækker Coca-Cola frem for Pepsi. Med ny teknologi og viden om hjernens funktioner stilles der skarpt på vores tanker og følelser. Pænt ser det ud – billedet med de strålende mønstre, der ligner et farvelagt satellitfoto. Men i stedet for bjerge, kløfter og floder ser vi pandelapper, hjernebark og vindinger. Og de røde pletter er ikke udtryk for vulkansk aktivitet, men neuralsk. Billedet er taget ved hjælp af funktionel magnetisk resonans, fMRI. Det er en af de nyeste og mest effektive scanningsmetoder til at udforske den arbejdende og tænkende hjerne. Det er også udgangspunkt for et lille, men temmelig omdiskuteret forsøg, som blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Neuroscience sidste vinter. I forsøget deltog 30 hvide studerende. Først skulle de besvare nogle spørgsmål i en test, der kan afsløre folks fordomme over for sorte. Derefter blev deres mentale evner målt lige efter, at de havde mødt en sort. Et par uger senere blev de bedt om at se på billeder af sorte og hvide ansigter, mens deres hjerner blev scannet. Og det var her, at forskerne fra New Hampshire opdagede en klar sammenhæng mellem folks racefordomme og aktiviteten i den del af hjernen, som er forbundet med selvkontrol. Jo mere fordomsfuld en person var ifølge den første test, desto mere steg aktiviteten i området, når personen så et sort ansigt. Samtidig klarede personen sig dårligere under den mentale test. Et kærligt blik Nogle spurgte, om man nu skulle til at scanne folks hjerner, inden de fx blev ansat i politiet. Andre så mere forsøget som udtryk for en ny tendens inden for moderne neurovidenskab, hvor scanninger ikke kun bruges til diagnose og sygdomsforskning, men til at afdække sociale og adfærdsmæssige spørgsmål. Eksemplet i New Hampshire er nemlig langt fra det eneste af slagsen. På University College of London har forskere brugt fMRI til at påvise, at empati og kærlighed aktiverer nogle af de samme områder i hjernen, som er forbundet med smerte. Man har også fundet ud af, at hjernen reagerer forskelligt alt efter, om man ser på et fotografi af sin elskede eller en god ven. Hver gang den udkårnes billede blev vist, var der således aktivitet i de samme fire områder i hjernen. I Tyskland har DaimlerChrysler scannet hjerner for at undersøge, hvorfor vi fx tænder mere på nogle biler end andre. Et pilotforsøg fra 2003 viste, at mærker som Ferrari Modena, Mercedes SLR og BMW Z8 sætter ekstra gang i den del af hjernen, som er forbundet med belønning. På samme måde har forskerne opdaget, at når vi ser fronten af en sportsvogn, aktiveres det samme område i hjernen, som når vi ser et ansigt. Måske fordi forlygterne ligner et par øjne? En sag for Pepsi Hjernescanningerne kan også kaste fornyet lys over gamle mysterier. Et af dem er spørgsmålet om, hvorfor folk bliver ved med at købe Coca-Cola, selv om de i blindforsøg foretrækker smagen af Pepsi. Svaret findes i den præfrontale cortex. Det er sæde for de højere intellektuelle funktioner, og det viste en øget aktivitet, når forsøgspersonen var klar over, at det var Coca-Cola. Men handlede det alene om smagen, var folk mere påvirket af aktiviteten i et dybereliggende område af hjernen. Og her var Pepsi en klar vinder. På samme måde har man undersøgt, hvilke områder i hjernen der aktiveres, når folk præsenteres for bestemte varer. I USA tales der ligefrem om neuromarketing eller neuro-economics, hvor forbrugernes adfærd kortlægges ved hjælp af hjernescanninger og neuropsykologiske tests. Det har fået forbrugerorganisationen Commercial Alert op af stolen. I et brev til senatet fra juli 2004 spørger lederen, hvad det vil betyde for samfundet, hvis virksomheder og politiske rådgivere bogstaveligt talt kan se ind i vores hjerner og kortlægge den neurale aktivitet, som styrer vores valg i supermarkedet og ved stemmeurnerne. For ifølge organisationen risikerer det også at brede sig til det politiske felt. Der er allerede lavet forsøg, der sammenligner demokraters og republikaneres hjerneaktivitet, når de præsenteres for valgpropaganda. Et andet spørgsmål kunne være, hvem der skal have adgang til billederne. Ét er at studere folks hjerner, når de udsættes for bestemte påvirkninger. Andet er, at de også kan give et fingerpeg om folks tilstand i øvrigt. Fx har det vist sig, at hippocampus – et område i det limbiske system, som er forbundet med hukommelsen – er anderledes hos folk med depression eller stress. Måske var det interessant viden for en kommende arbejdsgiver eller et forsikringsselskab. De stille områder Andre er dog knap så bekymrede. Godt nok giver de nye scanningsmetoder et hidtil uset indblik i den levende hjerne. Men det er begrænset, hvad man kan læse ud af billederne. For det første er fMRI blot et udtryk for blodets gennemstrømning i hjernen. Det er ikke et direkte billede af, hvor stor aktiviteten egentlig er. For det andet er det langt fra alle funktioner, der kan afgrænses til bestemte områder. Nogle foregår i samspil med andre og mere ukendte dele af hjernen. Og så er der de ”stille områder”, der ikke udtrykkes på billederne, men som måske alligevel spiller en central rolle. Selv om de senere års forskning har åbnet helt nye døre for vores forståelse af hjernens funktioner, ved vi stadig kun en brøkdel af, hvad der præcist foregår i de øvre regioner. Det kan imidlertid ændre sig med de kommende års forskning. Alvorlige hjernesygdomme som Parkinsons og Alzheimers sygdom vil blive mere udbredte i takt med, at vi bliver ældre. Samtidig rammes flere og flere af psykiske lidelser. Ifølge WHO bliver depression den sygdom, som den vestlige verden bruger flest penge på i 2020. En stor del af hjerneforskningen vil derfor efter alt at dømme være styret af ønsket om behandling. Men den vil også være drevet af noget andet og mere udefinerbart. Nemlig spørgsmålet om, hvem vi er. I foråret 2004 mødtes forskere fra hele Europa for at diskutere de samfundsmæssige aspekter af hjerneforskning. Det skete som led i det fælleseuropæiske projekt ”European Citizens’ Deliberation on Brain Science”, der skal afdække borgernes holdninger til emnet. Udover hjernescanninger handler det også om emner som psykofarmaka, hjernekirurgi og forbedringer af raske hjerner. En af konklusionerne var, at hjerneforskning og neurovidenskab i stigende grad vil blive udgangspunktet for, hvordan vi opfatter os selv, og hvad det vil sige at være et menneske. Det er ikke sikkert, at svaret alene skal findes i den gråhvide masse. Men hvor ville det være nemt, hvis man blot kunne sige: Vis mig din hjerne – og jeg skal fortælle dig, hvem du er... Sidst opdateret: 30-11-2004
|
Hjernelinks
Commercial Alerts |
