Onsdag 22. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Teknologirådets projekter i 2005
Gratis offentlig transport Gratis offentlig transport Den danske bilpark er vokset med 300.000 biler de seneste ti år, og er siden midt-firserne steget med 70 procent på landsplan. De fleste trafikeksperter vurderer, at denne udvikling vil fortsætte. Flere europæiske storbyer har taget konsekvensen af den voksende biltrafik og de deraf voksende problemer som trængsel, forurening etc. I London har bilisterne i et par år skullet betale ekstra for at køre i den indre by. Pengene bruges til bedre busser, der som følge af 20 pct. mindre trafik kommer lettere frem. I Amsterdam betød en folkeafstemning at bystyret skulle halvere byens trafik. Det har man gjort bl.a. med færre p-pladser, lukkede indfaldsveje og ekstra afgifter. Den belgiske regering besluttede i 2003 at indføre gratis kollektiv togtrafik for offentligt ansatte for at imødegå infrastruktur-kollaps. Herhjemme indfører et stigende antal kommuner gratis lokale bybusser som et servicetilbud til byens borgere. Der er bred enighed blandt sagkyndige om, at der er samfundsøkonomiske fordele at hente ved at flytte en del af privatbilismen over i offentlig transport. Det danske vejnet bliver i disse år udbygget kraftigt, fx i hovedstadsområdet for at imødekomme den voksende trafik. Nogle vil hævde, at alle disse anlægspenge på længere sigt vil være spildte, da de begrænsede olieressourcer vil forhindre den forventede trafik. Projektet skal søge at sætte trafikområdet ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. Herigennem skal projektet også vurdere om indførelse af gratis offentlig transport er et egnet og anbefalelsesværdigt instrument til at bidrage til at imødegå de voksende trafikproblemer. RFID-Teknologi ”Radio Frequency Identification tags” – i daglig tale ”RFID-tags” eller ”radiobrikker” - er næste-generations stregkodeteknologi med nye anvendelsesmuligheder. En RFID-tag består af en mikrochip med indbygget hukommelse og en lille antenne, som gør den i stand til at tale med omverdenen. Mens stregkoden benytter optisk teknologi, typisk i form af en scanner ved kasseapparatet i et supermarked, fungerer RFID-tags trådløst ved hjælp af radiobølger. Brugen af RFID-tags åbner helt nye anvendelsesmuligheder. Man kan forestille sig brugen af RFID-teknologi til håndtering af affald, hvor regningen sendes til producenten, eller den kan indeholde et elektronisk garantibevis, eller oplysninger om hvordan et produkt skal vedligeholdes. Der findes forskellige RFID-tags: De passive er kun i stand til at transmittere data, når en særlig scanner udsender radiobølger og vækker dem til live, og fungerer kun over nogle få meters afstand. Aktive RFID-tags har indbygget strømforsyning og er derfor i stand til at kommunikere over væsentligt længere afstande, både med RFID-scannere og med andre RFID-tags. Selvom mulighederne er mange, er der i USA og England, hvor teknologien er mere udbredt end i Danmark, rejst kritik fra forbruger- og menneskerettighedsorganisationer, der frygter at det stigende antal elektronisk spor, som den enkelte borger afsætter, vil kunne misbruges. Projektet vil have til formål at kigge 10 år fremad, og vurdere hvordan overvågning med den nye teknologi skal håndteres. Toksikologi og nanoteknologi Nanoteknologi er blandt andet fremstillingen af helt nye materialer og strukturer, der har en dimension fra 0.1 nanometer til 100 nanometer – også betegnet nanoskalaen. Nanoteknologi vurderes at have potentiale til at skabe en ny industriel revolution på niveau med computerteknologien. NT kan betragtes som et sæt overordnede redskaber, der kan anvendes indenfor allerede kendte teknologier fx medicinsk-, materiale-, militær-, bioteknologi osv. Revolutionen består i, at arbejdet foregår på nanoskalaen, en nm = 10-9m, som gør det muligt at kontrollere opbygningen af stoffer helt ned på atomniveau. Viden om og forståelse af nanoteknologi anses som altafgørende for den økonomiske og teknologiske konkurrenceevne i det 21. århundrede. Sammen med IKT og bioteknologi er NT således et af regeringens store satsningsområder. Indtil videre er der kun foretaget få toksikologiske undersøgelser til belysning af teknologiens sundheds- og miljømæssige risici. Problemet med anvendelsen af NT er, at forskerne ikke ved, hvordan stoffer opfører sig, når der arbejdes på nano-niveau. På grund af den store opmærksomhed omkring eventuelle risici er der dog en række undersøgelser på vej verden over. Projektet skal derfor tage hul på problematikken om risikovurdering af nanoteknologi. Det skal undersøge mulighederne for vurdering og håndtering af miljø- og sundhedsmæssige risici i relation til nanoteknologiske produkter. Det overordnede formål skal være at identificere behovet for regulering af nanoteknologi. Hvordan skal vi bruge den øgede viden om menneskets hjerne? Hjerneforskning udgør et fascinerende og skræmmende forskningsområde, som i disse år præsterer resultater, der på én gang er løftegivende for forståelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, og rejser nogle samfundsmæssige spørgsmål, som vi kommer til at skulle tage stilling til. Hjerneforskningsområdet ses af nogle som lige så afgørende og banebrydende som bioteknologi og informationsteknologi. Den viden forskningen frembringer, handler om hjernen og dens funktion og om sammenhængen mellem krop, bevidsthed og adfærd. Det kan få stor betydning i den praktiske hverdag for, hvordan vi som forældre, patienter, pårørende, lærere, sundhedspersonale m.v. reagerer og griber ind, når vi møder sygelig, ”unormal” eller bare uønsket adfærd. Udviklingen rejser en lang række spørgsmål om juridiske, etiske, kulturelle, sundhedsmæssige og samfundsmæssige problemstillinger, som det er vigtigt at få belyst og diskuteret. Nogle forskere på området siger, at resultaterne af hjerneforskningen og deres anvendelsesmuligheder er så komplekse og overvældende, at de har vanskeligt ved at ”orientere den”. Projektet kan medvirke til øget viden og afklaring om, hvad forskerne ved, og hvad de ikke ved, hvilke sygdomme hjerneforskningen interesseret sig for, hvem der sætter dagsordenen for debatten om anvendelsen af resultaterne og i hvilken grad Folketinget, regeringen og borgerne har indflydelse på denne dagsorden. Biobrændstoffer Transportsektorens energiforbrug udgør i dag knap 1/3 af Danmarks samlede energiforbrug, og andelen er stigende. Mens de fleste andre sektorer mindsker deres olieforbrug, øger transportsektoren sit, og er nu ansvarlig for næsten 60 pct. af olieforbruget i OECD-landene. I en fremtid med olieknaphed vil transportsektoren kunne true forsyningssikkerheden. Et andet problem ved transportsektorens store forbrug af fossile ressourcer er miljøeffekterne – sektorens CO2-udledning medvirker til den globale opvarmning, og på det regionale og lokale plan har udledninger af CO og NOx skadelige effekter på det omgivende miljø. EU-Kommissionens hvidbog fra 2001 om Den europæiske transportpolitik frem til 2010, peger på nødvendigheden af, mindre afhængighed af olie og et mere bæredygtigt grundlag for transporten. Det fremgår, at Kommissionen vurderer biobrændsel til at indeholde det største potentiale på kort og mellemlangt sigt, mens naturgas og brint kan blive alternativer på langt sigt. I Danmark har man valgt at sætte målet for markedsføringen af biobrændstof ved udgangen af 2005 til 0. Begrundelsen er først og fremmest, at substituering af benzin og diesel med biobrændstoffer ikke skønnes at have tilstrækkelig miljømæssig effekt i forhold til omkostningerne. Projektet skal skabe et kvalificeret, opdateret og alsidigt grundlag for debatten om de danske målsætninger med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren. Først og fremmest skal den nyeste viden om biobrændstoffer derfor sammenfattes – herunder erfaringer fra lande som Spanien, Frankrig, Sverige, Tyskland og Italien, der i dag anvender større mængder af biobrændstoffer i transportsektoren. Der skal i debatten også inddrages perspektiver som forsyningssikkerhed i transportsektoren og udvikling i landdistrikter og landbrug. Sidst opdateret: 04-01-2005
|
|
