Fonden Teknologirådet

Artikler:

Teknologidebat nr. 1, 2005 - Hvad mener du om ... globaliseringen?

Nogen råber: Ulven kommer! ad globaliseringen, andre ser den som anledning til udvikling og nye muligheder. Globalisering er emne for et af Teknologirådets projekter i 2005, og i Rådets arbejdsgruppe deltager Torben Pedersen, som er professor ved Handelshøjskolen i København. Teknologidebat har talt med ham.

Af Jørgen Madsen

Både fænomenet og begrebet globalisering har i mange år været synonym med bukser fra Malta, T-shirts fra Indien og sko fra Indonesien, men også med biler fra Japan – og møbler fra Danmark. Globalisering har givet adgang til et verdensomspændende marked og udflytning af fabrikker til steder med lavere lønninger, nærhed til råstoffer eller færre miljøkrav. Hidtil har udflytningerne især haft betydning for virksomheder med mange ansatte i produktionen, men nu bliver også videnstungt arbejde flyttet til andre steder på kloden – det har vi ikke oplevet før.

Hvad betyder det, at globaliseringen er i en ny fase?
- Det betyder, at det kan blive de højtuddannedes arbejde, som bliver flyttet i stedet for som hidtil det mere rutineprægede standardarbejde der varetages af folk med kortere eller ingen uddannelse. Transportteknologi, kommunikationsteknologi og verdensøkonomiens udvikling gør det muligt at opdele arbejdsprocesserne, så de kan lægges, hvor det er mest fordelagtigt. Hidtil har tendensen været, at de innovative og kreative funktioner forbliver i Danmark, mens testopgaver, dokumentation og simple administrationsopgaver kan blive flyttet.
Globaliseringens ny fase betyder også, at en række arbejdsfunktioner kan varetages andre steder på kloden af hensyn til tid og klokkeslæt. Vi har oplevet eksempler på, at indiske røntgenlæger har analyseret billeder af danske patienter i løbet af en dansk nat eller en indisk dag, og dvs. at de behandlende danske læger har haft adgang til en frisk røntgenanalyse næste morgen.

Hvad betyder det danske uddannelsesniveau i globaliseringen?
- I Danmark har vi levet godt på vores uddannelsers høje niveau i mange år, men vi er begyndt at ruste. Det store forspring, vi havde for 20-30 år siden, er nærmest væk. Mange lande kan i dag præstere den samme viden og kunnen. Jeg finder det stærkt bekymrende, at vi har sat det forspring over styr. Danmark har ikke råstoffer i nævneværdigt omfang, og vi skal klare os på traditionelle danske værdier i fremtiden: Talent, teknologi og tolerance.

Kan vi undgå, at de videnstunge arbejdspladser flytter?
- Konkurrencen skal føres ved, at vi beholder de innovative og kreative hoveder. Vi skal også blive bedre til, at tiltrække flere af den type processer, som er interessante for den slags hoveder. Vi skal ikke vinde på defensive strategier, som lavere løn og billigere omkostninger. Vores virksomheder skal være offensive, de skal satse på det, vi er gode til, og det er opfindsomhed.

Hvem skal handle i forhold til en global fremtid?
- Alle skal handle. Virksomhedslederne skal udvikle produktionerne i de danske virksomheder. De skal satse på nye produkter, nye produktionsprocesser, og de skal sørge for, at de ansatte får mulighed for at blive dygtigere.
De ansatte skal stille større krav til virksomhederne om forbedring og fornyelse. De skal forlange mere uddannelse, de skal være fleksible og kunne udfylde flere roller. Medarbejderne skal forvente bedre udvikling af produktionen, mere til forskning og til produktudvikling.
Politikerne skal prioritere uddannelse og forskning, de skal sørge for en aktiv erhvervspolitik og et fleksibelt arbejdsmarked. Alle har en rolle i Danmarks globale fremtid.

Er globaliserede mennesker fremtiden?
- Vi har en opgave i globaliseringen, og vi skal selvfølgelig være med i udviklingen. Der er vel ingen der i fuld alvor forestiller sig, at Danmark kan klare sig på egen hånd, med en begrænset kontakt til omgivelserne, i en globaliseret verden, men der er heller ingen der forestiller sig en fuldstændig globaliseret arbejdsstyrke, som drager identitetsløse rundt.

Er der stadig et dansk erhvervsliv om 10 år?
- Jeg har nævnt, at jeg er bekymret for vores tabte uddannelsesforspring , men trods det, har vi gode muligheder, hvis vi handler rigtigt. Åbningen af Kinas og Indiens økonomier vil få stor betydning i de næste 10 år, og vi kan fremstille viden og produkter, som de også til den tid gerne vil erhverve •

Sidst opdateret: 09-03-2005

Tilbage

Printervenlig version

Vis alle Artikler