Teknologirådet
Fredag 24. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Artikler:

Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011

Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011

Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011

Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010

Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010

Følg med i Teknologirådets projekter

Biometrien i samfundet

Klar tale 360° kloden rundt

Vis alle Artikler

Årsberetning 2004 - Projekter 2005

Teknologirådets projekter 2005

Gratis offentlig transport
Siden 1990’erne er den danske bilpark vokset med 300.000 biler og de fleste trafikeksperter vurderer, at denne udvikling vil fortsætte. Der er imidlertid bred enighed blandt sagkyndige om, at der er samfundsøkonomiske fordele at hente ved at flytte en del af privatbilismen over i offentlig transport. Projektet skal søge at sætte trafikområdet ind i en større samfundsmæssig sammenhæng og vurdere, om indførelse af gratis offentlig transport kan medvirke til at begrænse de voksende trafikproblemer.

RFID-Teknologi
”Radio Frequency Identification Device” eller ”RFID-tags” er en mikrochip med indbygget hukommelse og en lille antenne, som gør den i stand til at tale med omverdenen. I USA og England er der rejst kritik fra forbrugerorganisationer, der frygter, at de elektroniske spor som borgerne afsætter, vil kunne misbruges. Projektet skal vurdere den nye teknologis fordele og ulemper.

Toksikologi og nanoteknologi
Nanoteknologi er blandt andet fremstillingen af helt nye materialer og strukturer, der har en dimension fra 0.1 nanometer til 100 nanometer. Nanoteknologi vurderes at have potentiale til at skabe en ny industriel revolution på niveau med computerteknologien. Men forskerne ved ikke, hvordan materialer opfører sig, når der arbejdes på nano-niveau. Projektet skal søge at vurdere miljø- og sundhedsmæssige risici i relation til nanoteknologiske produkter.

Hvordan skal vi bruge den øgede viden om menneskets hjerne?
Hjerneforskning udgør et fascinerende og skræmmende forskningsområde, som i disse år præsterer resultater, der på én gang er løftegivende for forståelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, og rejser nogle samfundsmæssige spørgsmål. Projektet medvirker til øget viden og afklaring om, hvilke sygdomme hjerneforskningen interesserer sig for, hvem der sætter dagsordenen for debatten om anvendelsen af resultaterne og i hvilken grad Folketinget, regeringen og borgerne har indflydelse på denne dagsorden.

Biobrændstoffer
Transportsektorens energiforbrug udgør knap 1/3 af Danmarks samlede energiforbrug. I en fremtid med olieknaphed vil transportsektoren kunne true forsyningssikkerheden. EU-Kommissionen peger på nødvendigheden af mindre afhængighed af olie og et mere bæredygtigt grundlag for transporten. I Danmark skønner man, at biobrændstoffer ikke har tilstrækkelig miljømæssig effekt i forhold til omkostningerne. Teknologi-rådets projekt skal skabe et opdateret grundlag for debatten om de danske målsætninger med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren.

Sidst opdateret: 09-03-2005

Årsberetning 2004



Tilbage Printervenlig version Vis alle Artikler


Valid HTML 4.01!