Fonden Teknologirådet

Artikler:

Storkøbenhavns Trafik – 1998

Tre dage i marts afholdt Teknologirådet en konference om Storkøbenhavns Trafik. Erhvervsliv, politikere, bilister, cyklister, kollektive trafikanter, interessegrupper, embedsmænd og grønne organisationer blev enige om, at København i langt højere grad en det er tilfældet skal være en grøn og fredelig by.

Lisbeth Lyngse

Konferencen blev tilrettelagt efter “Future Search” metoden, som ikke tidligere havde været brugt i Danmark. "Future Search" er måske forklaringen på, at repræsentanter for så vidt forskellige interesser kunne enes om mange ting. Metoden sætter enighed i centrum frem for problemer og konflikter. Kræfterne bruges på det, man kan blive enige om, og det er deltagerne, og ikke arrangørerne, der har ansvar for konklusioner og handlingsplaner.

Fremtidens trafik
Deltagernes visioner for fremtiden viste sig at være overraskende ens. De kunne ikke blive enige om, at tvinge folk til at lade bilen stå eller dele den med andre. Men de mente, at udviklingen bør gå den vej, og at vi kun kan nå frem til den type trafikomlægninger, hvis politikerne har modet til at tage de nødvendige beslutninger. Deltagerne var også enige om, at teknologiske nybrud som hjemmearbejdspladser, fleksible offentlige transportsystemer, godstransporter, koordinerede dør til dør udbringning af varebestillinger og børn til og fra skole kunne være vigtige led i denne omstillingsproces.
Når man ser på fremtidens biltrafik, skal der altså være mindre af den, og den skal være renere og mere miljøvenlig. Samtidig bør der ske en bedre samordning mellem de forskellige transportformer, så trafikken kan glide mere smidigt og velfungerende. Der var også enighed om prioriteringerne: Den kollektive trafik skal styrkes, så den bliver mere pålidelig. Komfort, hastighed og frekvens skal øges. Der skal ske en bedre koordinering mellem privat og kollektiv trafik, fx i form af bedre parkeringsforhold ved S-tog og busterminaler. Desuden skal grønne cykelstier og fodgængere prioriteres. Deltagerne ville derudover have København forskønnet ved hjælp af vejtræer – også selvom det vil genere trafikken.

Hvad skal der til

På konferencens sidste dag skulle deltagerne sige, hvad de konkret ville gøre noget ved. Erhvervslivet ville prøve at få politikerne til at give et økonomisk incitament til at bruge miljørigtige brændstoffer og nye teknologiformer. De vil også arbejde for en mere attraktiv by, øget trafiksikkerhed og en bedre citylogistik, dvs. at kørsel med halvtomme varebiler skal begrænses, og kravene til udstødning og støj skærpes.
På længere sigt vil politikerne arbejde for et stor-amt i København der kan stå for en mere overordnet planlægning af byens trafik.
Embedsmændene ville forsøge at starte en offentlig debat om, hvordan vi kan styrke den kollektive trafik.
Eksperterne ville arbejde for en øget forskning på en række områder ville være vigtig: Hvad vil en afgiftsomlægning betyde? Hvad betinger borgernes valg af transportform? Hvordan kan man opnå en forbedret citylogistik? Hvordan kan man styrke cyklisternes og fodgængernes forhold?
Bilisterne ville undersøge muligheden for “køre-med” -ordninger på internettet. På længere sigt efterlyste de overvågede p-pladser ved indfaldsvejene fx med indbyggede kørselsordninger ved terminaler og indkøbscentre. Både cyklister og togpassagerer foreslog de øvrige deltagere, at arbejde for at få mindre forurenende brændsler og erstatte de dieseldrevne busser med busser, der bruger gas.

Roadpricing
De grønne interessegrupper vil tage alle de nævnte tendenser op og arbejde med dem i deres organisationer. De vil også holde øje med udviklingen i Københavns trafik- og miljøhandlingsplan. Endelig vil de tage initiativ til at arbejde for en forbedret færdselskultur mellem trafikanterne. Interessegrupperne for bil- og vejtrafik vil arbejde for at omlægge bilafgifter fra anskaffelsesafgifter til brugsafgifter – det vil sige en form for roadpricing, hvor man betaler for den strækning man kører. De vil også opfordre danske medlemmer af Europaparlamentet til at stemme for et direktiv, der kræver, at bilproducenterne i år 2005, skal have en bil klar, der kan køre 100 km på 3 liter benzin. Roadpricing fik vi ikke, det er netop blevet afvist politisk igen. Men vi har en bil der kan køre 100 km på 3 liter benzin, og forslaget om at skabe et råd til en bedre koordinering af storbyens trafik blev også en realitet. I 1999 blev Hovedstadens Udviklingsråd dannet, blandt andet med det formål at varetage trafikudviklingen i Storkøbenhavn.

Sidst opdateret: 31-05-2005

Tilbage

Printervenlig version

Vis alle Artikler

Genanvendelse
Den danske affaldsstrategi er kommet til kort på en række punkter. Mængderne af affald stiger år for år, og målene for genanvendelse og anden behandling er ikke er baseret på helhedsbetragtninger – det ikke ligegyldigt om det er murbrokker eller aluminium, der genanvendes. Der bør inden for
tre år ske et sporskifte i dansk affaldspolitik, så indsatsen fremover helhedsorienteres og udformes ud fra en grundig afvejning af, hvad der er miljø- og ressourcemæssigt optimalt i forhold til et produkts livscyklus – råvare, produktion, forbrug, genbrug, affaldsbehandling. Det var de
barske konklusioner i Teknologirådets rapport om genanvendelse i 1998.