Mandag 20. maj 2013
| Arbejdsmetoder: |
Fremtidspanel
Kernen i Teknologirådets metode fremtidspanel er, at Folketingets partier udpeger op til tyve medlemmer af Folketinget til et fremtidspanel, der over en periode på 1½ til 2 år gennemfører et langsigtet, tværsektorelt og tværpolitisk arbejde. Arbejdet har et afklarende formål, samtidig med at det retter sig mod offentligheden. Hovedaktiviteten består i fire offentlige høringer om udvalgte temaer indenfor det overordnede emne.Overordnet skal projektet medvirke til at skabe overblik over og afklaring om de politiske opgaver som er forbundet med emnet. Dette kræver fremtidstænkning på tværs af sektorer, ressortområder og fagdiscipliner. Et projekt på dette område kan ses som en slags politisk rettet fremtidsforskning, hvor der er sammenhæng mellem det politiske niveau, projektgennemførelsen og den offentlige debat. Der er ikke et tale om et decideret lovforberedende arbejde, men snarere om et mere langsigtet og visionært arbejde, hvor debatten føres mere frit, og politikerne får mulighed for at få et større overblik og diskutere prioriteringer af de problemstillinger, opgaver og valg, som emnet stiller samfundet overfor. Projektet kan derfor ses som et slags midlertidigt politisk udvalgsarbejde, og netop derfor er det vigtigt, at det sker i tæt tilknytning til lovgiverne og at disse får mulighed for i videst mulig udstrækning at beslutte, hvilke temaer og diskussioner der arbejdes med, hvordan arbejdet tilrettelægges og hvordan resultaterne anvendes. Metodens formål Fremtidspanelet henvender sig til et bredt udsnit af Folketingets udvalg. Og formålet med samarbejdet er · at inddrage alle politiske partier i fremtidstænkning om emnet · skabe gode rammer for samarbejde mellem politikere og eksperter - og mellem forskellige ressortområder · få ideer og forslag ud til offentlig debat på et tidligt tidspunkt og skabe offentlig bevidsthed om emnet · skabe gode rammer for refleksion, fremsynethed og visioner · skabe gode rammer for en fri debat · inddrage viden, som findes i samfundet · afklare og definere hvad der er de vigtigste punkter for Folketingets dagsorden for emnet Det er også et vigtigt, selvstændigt formål for projektet at sørge for at indsamle eksisterende viden og nyttiggøre den i forbindelse med debat og vurderinger. Hvem deltager i hvilke roller Projektledelse Teknologirådet er sekretariat for Fremtidspanelet; og har til opgave at fastholde indtrykkene fra høringerne og samle anbefalinger og forslag under hele forløbet. Som sekretariat nedsætter Teknologirådet en projektledelse bestående af en projektleder og en projektmedarbejder. Der tilknyttes desuden en fast sekretær og en informationsprojektleder. Teknologirådet sørger for et referat af hver høring, som dels samler op på, hvad der er diskuteret på høringen (hvor ligger problemer og konflikter, hvad skal undersøges nærmere, hvilke løsninger og forslag blev præsenteret) - og dels giver oplæg til Fremtidspanelets konkluderende debatter (hvordan kan dette bidrage til en fremtidsstrategi for handlinger i forhold til emnet). Fremtidspanelet Deltagerne i Fremtidspanelet er udpeget af partigrupperne i Folketinget og kan bestå af op til tyve folketingsmedlemmer fra alle partier og fra flere af Folketingets udvalg. Panelet inddrages løbende i dialog om tilrettelæggelse af projektforløbet, de deltager i seminarer og høringer, og de indtager den centrale rolle i formuleringen af strategier og politiske handlingsforslag. Styregruppe Styregruppen sammensættes af nogle af de væsentlige aktører indenfor emneområdet og bistår Teknologirådet med tilrettelæggelsen af samarbejdet med de politiske fremtidspanel, høringerne, opsamling og formidling af resultaterne. Styregruppen følger hele projektforløbet. Forløbsbeskrivelse Et fremtidspanel løber over 1-2 år, og forløbet består overordnet af et introseminar, fire høringer og et afsluttende seminar. Det er vigtigt, at panelets arbejde tilrettelægges i samarbejde med sekretariatet, såvel hvad angår det indholdsmæssige som arbejdets organisering. Således programlægges projektet af politikerne i samarbejde med Teknologirådet og gennemføres sådan, at politikerne deltager i alle offentlige arrangementer og derudover har deres egne møder, hvor perspektiver og konklusioner debatteres. >i>Introseminar På introseminaret mødes styregruppen og fremtidspanelet for første gang. Her vedtager de i fællesskab en skitse for det kommende forløb samt det overordnede indhold for de fire høringer. Høringerne Politikerne i fremtidspanelet udspørger på projektets fire høringer et panel af eksperter, som er særligt indbudte i forhold til temaet for den enkelte høring. Fremtidspanelet har den udfarende rolle under høringerne og planlægger i samarbejde med Teknologirådet og den faglige baggrundsgruppe for projektet, hvad høringerne skal fokusere på og hvilke vinkler og temaer, der skal med i høringerne. Til hver høring udpeges to formænd fra fremtidspanelet. Formændene deltager i forberedelserne af høringen og kan desuden fungerer som ordstyrere eller have andre roller i forbindelse med høringen. Høringerne forløber ellers efter Teknologirådets normale koncept for høringer i Folketinget. Umiddelbart efter hver høring, mødes Fremtidspanelet, baggrundsgruppen og Teknologirådet for at samle op og evaluere, hvad der kom ud af høringen og med den indsigt planlægge næste høring. Der udgives desuden et nyhedsbrev til Folketinget efter hver høring. Afsluttende seminar Efter de fire høringer holder fremtidspanelet, styregruppen og Teknologirådet et afsluttende seminar for at producere et fælles oplæg om de politiske udfordringer, som temaet for høringerne rejser. Direkte resultater Fremtidspanelets arbejde dokumenteres i en rapport, som udgives på www.tekno.dk og i Rådets rapportserie. Rapporten rummer: 1. En beskrivelse af problemstillinger og viden på området 2. En gennemgang af mulige strategier og politiske handlingsforslag, som er blevet givet ved de offentlige arrangementer 3. Fremtidspanelets konklusioner Rapporten kan danne baggrund for debat i Folketingets udvalg eller folketingssalen, hvis udvalgets medlemmer tager initiativ til det. Desuden kan Folketinget vælge selv at udgive en publikation om resultaterne af panelets arbejde. Der vil desuden blive produceret rapporter for hver af de fire høringer, som indeholder resume og udskrift fra høringen samt skriftlige oplæg fra høringens eksperter. Indirekte resultater Folketing og regering er de vigtigste målgrupper for projektet, hvis resultater vil være relevant for mange af Folketingets udvalg. Udover høringerne vil der kunne arrangeres andre aktiviteter, som er åbne for interesserede borgere, presse, eksperter og interessenter på området. Det kan resultere i større opmærksomhed i befolkningen omkring en problemstilling. Formidling Rapporterne om fremtidspanelets arbejde formidles til Folketingets medlemmer, deltagere i høringer, ministerier, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og øvrige interesserede. Der udgives et resume i nyhedsbrevet Fra Rådet til Tinget, og der vil også komme resultater af arbejdet, som kan blive velegnet materialet for folkeoplysnings- og studiekredsarbejde. Desuden vil der under et fremtidspanel løbende være en række diskussioner mellem politikere og interessenter på området, som giver mulighed for at få ideer og forslag fra projektet ud i den offentlige debat undervejs i projektforløbet. Egnethed Metoden er meget velegnet ved langsigtede problemstillinger, hvor man ønsker at handle proaktivt. Emnet skal desuden have en karakter, hvor der er behov for centrale politiske initiativer og handlen. Korte facts Pris Afhænger af projektets omfang og varighed. Aftales individuelt med Teknologirådet. Eksempler på metoden brugt i Teknologirådets regi Det aldrende samfund (2000) Det fremtidige danske energisystem (2005) Sidst opdateret: 21-06-2010
|
|
