Søndag 19. maj 2013
| Arbejdsmetoder: |
Interviewmøde
Interviewmøde er en metode til at foretage holdningsundersøgelser. En gruppe på omkring 30 borgere udspørges på interviewmødet gennem gruppeinterviews og et spørgeskema om forestillinger, vurderinger, ønsker og bekymringer i forhold til en teknologi, teknologisk udvikling, problemstilling eller udfordring. Borgerne har som udgangspunkt ikke noget særligt kendskab til den teknologi, som interviewmødet handler om, men de informeres forud for mødet og undervejs om fordele og ulemper ved teknologien, så deres holdningstilkendegivelser bygger på et informeret grundlag. Interviewmøde som metode bygger på en kombination af gruppeinterviews og spørgeskema. De to metoder supplerer hinanden godt. Gruppeinterviewene skaber liv i debatten og sikrer, at deltagerne får mulighed for at inddrage aspekter, som ikke kan rummes i spørgeskemaet. Til gengæld sikrer spørgeskemaet, at alle deltagerne høres, og at der skabes sammenlignelige data på de væsentlige områder. Metodens formål Formålet med interviewmødet er at få indblik i den variation af forestillinger, ønsker, bekymringer og holdninger, som er blandt deltagerne. Interviewmødet skal give en pejling på deltagernes overordnede holdninger og de argumenter, der ligger bag. Formålet er således ikke at lave en egentlig opinionsundersøgelse. Gennem deltagernes besvarelse opnås: · kendskab til principielle holdninger til en teknologi · kendskab til baggrunden for holdningerne · viden om den variation af argumenter, der er blandt borgerne · viden om hvordan borgerne vægter bestemte argumenter og etiske principper op mod hinanden Hvem deltager i hvilke roller Projektledelse En projektledelse i Teknologirådet står for alt det praktiske omkring interviewmødet, herunder udarbejdelse af spørgeskema og interviewguide til gruppeinterviews. Projektledelsen består af en projektleder, der har det overordnede ansvar, og en projektmedarbejder, der udfører en række praktiske opgaver. Baggrundsgruppe Der kan knyttes en mindre baggrundsgruppe på 2-4 eksperter til planlægningsarbejdet. Baggrundsgruppens opgave er, at bidrage med faglig viden om emnet. Baggrundsgruppen samles to til tre gange inden interviewmødet og diskuterer vinklen på emnet, hvordan informationsmaterialet skal udformes, hvem der skal holde oplæg og om hvad og hvilke spørgsmål, det er relevant at få besvaret. Som alternativ til en decideret baggrundsgruppe kan projektledelsen telefonisk trække på viden fra en eller flere eksperter i planlægningen af interviewmødet. Deltagere På selve interviewmødet deltager 30-35 borgere. Borgerne kan rekrutteres på forskellige måder, fx gennem folkeregistret, annoncering eller netværk (personlige invitationer). Er der flere tilmeldte end de 30-35 udvælges borgerne ud fra, at de ikke har særligt forhåndskendskab til interviewmødets emne. Der kan også være andre udvælgelseskriterier afhængig af hvilken målgruppe, der fokuseres på. Deltagerne på et interviewmøde kan aldrig blive et repræsentativt udsnit af befolkningen, men ønsker man at undersøge holdninger blandt hele befolkningen udvælges deltagerne, så der så vidt muligt opnås ligelig fordeling af alder, køn, uddannelse og evt. beskæftigelse. Interviewere På interviewmødet skal der desuden være fire interviewere, som kan foretage gruppeinterviews. Forløbsbeskrivelse Interviewmødet afholdes på en aften, som en form for gå-hjem-møde, og varer tre timer. Forud for mødet har deltagerne fået tilsendt noget baggrundsmateriale, som informerer dem om emnet. Derudover indledes mødet med en introduktion til emnet med fokus på fordele og ulemper ved den teknologi, som skal diskuteres. Introduktionen laves af en eller flere videnspersoner på området. Derefter har deltagerne mulighed for at stille opklarende spørgsmål til oplægsholderne. Efter introduktionen fordeles deltagerne i fire grupper med 6-9 borgere i hver gruppe, og gruppeinterviewene gennemføres. Interviewene styres af en interviewer, som har til opgave at sørge for, at alle deltagere bliver hørt, og at alle temaer og spørgsmål bliver diskuteret og besvaret. Gruppeinterviewene varer en time. Efter gruppeinterviewene samles deltagerne igen og der uddeles spørgeskemaer. I spørgeskemaet spørges der til de samme temaer, som i gruppeinterviewene. Deltagerne har en halv time til at besvare spørgeskemaet. Direkte resultater Et interviewmøde giver både kvantitative og kvalitative resultater. Gennem spørgeskema besvarelserne får sammenlignelige, målbare, kvantitative resultater, og gennem gruppeinterviewene indsamles de mere kvalitative resultater, som kan nuancere spørgeskema besvarelserne. Ved at sammenligne de to resultater i en analyse, opnås en nuanceret pejling på borgernes holdninger til en teknologi. Indirekte resultater Interviewmødet er debatskabende og deltagerne får ny viden omemnet – og oftest også interesse – med hjem. Ofte vil deltagerne føre debatten videre ud i samfundet. Formidling Resultaterne fra et interviewmøde formidles gennem en rapport med en analyse af både de kvalitative og kvantitative resultater. Rapporten kan desuden indeholde udskrift af gruppeinterviews og opgørelse over spørgeskemabesvarelser. Egnethed Interviewmødet er særligt anvendeligt, når: · Emnet er komplekst (teknisk vanskeligt og/eller dilemmafyldt) · Borgernes forhåndskendskab er begrænset (fx fordi teknologien er på et tidligt udviklingsstadie) · Der er ønske om et inddrage en etisk dimension Metoden er til gengæld ikke så brugbar, hvis man ønsker at dokumentere repræsentativitet. Korte facts Pris Afhænger af projektets omfang og varighed. Aftales individuelt med Teknologirådet. Eksempler på metoden brugt i Teknologirådets regi Borgernes holdninger til en Nationalpark Vadehavet (2005) Borgernes holdninger til Nanoteknologi (2004) Borgernes holdninger til dyrekloning (2003) Sidst opdateret: 21-06-2010
|
|
