Fredag 24. maj 2013
| Arbejdsmetoder: |
Konsensuskonference
Konsensuskonferencen er en metode, der inddrager borgere og giver dem hovedrollen i vurderingen af en teknologisk problemstilling eller et problemfelt. Borgerne er lægfolk i forhold til det specifikke emne for konferencen. De har altså ikke en særlig forhåndsviden eller forudsætninger på området. Borgerne bidrager med deres synspunkter i form af deres visioner, bekymringer, værdier, helhedssyn og hverdagserfaringer. Konsensuskonference-metodens udgangspunkt er, at teknologivurdering ikke alene kan foretages med henvisning til lov og ret. Brugen af fx gentest eller overvågningsteknologier kan udfordre samfundets og borgernes opfattelse af og værdier for hvad teknologier skal og bør bruges til. Nye teknologier eller den generelle teknologiske udvikling åbner op for spørgsmål, der ikke kan besvares entydigt. Derfor er det ikke så enkelt at forholde sig til – endsige beslutte - hvordan vi vil benytte eller begrænse brugen af nye teknologier i samfundet. Konsensuskonferencen og det forløb de deltagende borgere i panelet gennemgår er en proces, hvor ”almindelige” menneskers følelsesmæssige og erfaringsbaserede synspunkter og dagligdag bliver et centralt element i teknologivurderingen. Borgere med forskellig baggrund og erfaringsgrundlag kommer i dialog med hinanden. I fællesskab kan de afveje, hvordan de mener, en teknologi bør anvendes og hvilke ønsker de kunne have til dens udvikling. De kan også sætte spørgsmålstegn ved, om de overhovedet mener, at de har brug for en given teknologi. Borgerne kan kommentere og udtrykke deres synspunkter om nogle aspekter af teknologien, som eksperter, politikere og interessenter måske ikke har øje for. Metodens formål Ideen bag metoden er, at berige og udvide den traditionelle debat mellem eksperter, interessenter og politikere med borgernes opfattelser og holdninger til nye og måske kontroversielle teknologier. Borgernes vinkel på teknologiudviklingen anses som et vigtigt bidrag i teknologivurderingen i samfundet, fordi mange områder af videnskab og teknologi har direkte indflydelse på den almindelige borgers dagligdag. Formålet med metoden er at kvalificere borgernes holdninger, idet borgerne får formidlet al den information, de måtte ønske, indtil de er klar til at tage stilling til en given teknologi. På selve konferencen sættes rammen om en debat, hvor borgernes overvejelser og anbefalinger mødes med politikere og interessenters og eksperters ræsonnementer og holdninger. Derved nuanceres og udfoldes debatten om teknologi. . Hvem deltager i hvilke roller Projektledelse Konsensuskonferencen arrangeres af en projektledelse i Teknologirådet bestående af en projektleder - der har det overordnede ansvar -, en projektmedarbejder og en projektsekretær. Projektledelsen står for planlægning og praktisk gennemførelse af konferencen og er tovholder i forhold til alle involverede. Der tilknyttes desuden en informationsprojektleder, som tager sig af informationsstrategi og pressekontakt. Planlægningsgruppe Projektledelsen samarbejder med en planlægningsgruppe, der er sammensat af 4-6 centrale ressourcepersoner på området. Medlemmerne udpeges, så der opnås en bred og afbalanceret sammensætning af forskellige interesser, ekspertsynspunkter og viden. Tilsammen har gruppen en bred viden og netværk i forhold til emnet ud fra en række vinkler: faglig/teknisk, social/samfundsvidenskabelig og filosofisk/etisk. Medlemmerne skal være fagligt velrenommerede. Planlægningsgruppen mødes 3-4 gange med projektledelsen i løbet af forberedelsesperioden. I praksis fungerer gruppen som Teknologirådets faglige garant for, at emnet belyses fra alle sider, når det introduceres til borgerpanelet, samt at de væsentligste aktører og eksperter på området er inddraget i konferencen. Opgaven er altså at være en slags faglig konsulent, som stiller overblik og ekspertise til rådighed for projektledelsen i Teknologirådet. Gruppens opgaver består i at: · Udarbejde retningslinjer og bred disposition for introduktionsmaterialet til borgerpanelet · Kommentere og godkende introduktionsmaterialet · Godkende sammensætningen af borgerpanelet · Bidrage til udvælgelsen af eksperter til konferencens ekspertpanel · Kommentere og godkende programmet for konferencen Borgerpanel Konsensuskonferencens hovedpersoner sidder i borgerpanelet. Via CPR-registret inviteres ca. 2000 tilfældigt udvalgte, danske statsborgere til at ansøge om at komme med i borgerpanelet. På baggrund af de ansøgninger som Teknologirådet modtager, udvælges mellem 14 og 16 medlemmer til panelet. Borgerpanelet skal være bredt sammensat i forhold til køn, bosted, alder og beskæftigelse. I udvælgelsen vægtes også, at medlemmerne er interesserede i at debattere emnet, og at de er åbensindede i forhold til konferencens emne. Det afgørende er, at medlemmerne tilsammen repræsenterer et bredt erfaringsgrundlag i forhold til emnet, således at de tanker, forventninger, bekymringer og spørgsmål der generelt findes i befolkningen, så vidt muligt også findes i gruppen. Borgerpanelets opgave består først og fremmest i at udforme de spørgsmål de ønsker besvaret af ekspertpanelet og på baggrund af svarene at udforme det endelige slutdokument. Som led i dette skal panelets medlemmer forpligte sig til at deltage i to forberedelsesweekender og i selve den 4 dage lange konference. En journalist eller anden formidler med kendskab til emnet, udarbejder ved projektforløbets begyndelse et introduktionsmateriale på maksimum 40 sider til borgerpanelet. Materialet skal nuanceret og alsidigt indføre borgerpanelets medlemmer i de væsentligste holdninger, konflikter, problemstillinger og udviklingstendenser, der relaterer sig til emnet. Proceskonsulent Proceskonsulenten er en ekstern person, der ansættes specifikt til at varetage borgerpanelets proces i den pågældende konference. Han eller hun skal sammen med projektlederen lede borgerpanelets forberedelsesweekender og konferencen. Konsulenten skal derfor være en professionel facilitator med erfaring i kommunikation og ledelse af gruppeprocesser. Proceskonsulenten skal desuden være uvildig og lægperson i forhold til konferencens emne. Opgaven som proceskonsulent består i at føre borgerpanelet gennem processen med konsensus om slutdokumentet som mål. Proceskonsulenten er ”borgerpanelets advokat”. Konsulenten skal hjælpe borgerpanelet til at udtrykke og formidle holdninger og budskaber internt i panelet. Konsulenten skal desuden hjælpe borgerne i forhold til deres kommunikation med Teknologirådets projektledelse og planlægningsgruppen. Samt kommunikationen mellem eksperter og borgere, mellem politikere og borgere og mellem borgerne og interessenter, der deltager i konferencen. Forløbsbeskrivelse Forløbet er i hovedtræk, at Teknologirådet gennem et introduktionsmateriale og to forberedelsesweekender ruster et borgerpanel med nuanceret, afbalanceret og alsidig viden om et givent emne. På baggrund af den viden som borgerne tilegner sig og deres almindelige undren og nysgerrighed, formulerer panelet en række væsentlige spørgsmål. Det skal være spørgsmål, som de ønsker svar på, for at kunne tage stilling til det givne emne og komme med deres anbefalinger til politikerne om den fremtidige håndtering og udvikling på området. Eksperter med forskellige former for ekspertise og med modsatrettede ekspertsynspunkter indkaldes til at besvare borgerpanelets spørgsmål. Herigennem viderebringes eksperternes faglige indsigt og overblik i relation til emnet. På baggrund af eksperternes svar vurderer borgerpanelet den faglige indsigt og de synspunkter de er blevet præsenteret for. Herefter tager de stilling til, hvordan de mener politikere, beslutningstagere og interessenter bør håndtere det emne eller den teknologi, som konferencen har sat på dagsordenen. Panelets stillingtagen, vurderinger og anbefalinger formulerer borgerne selv i et såkaldt slutdokument. På konferencens sidste dag præsenterer borgerpanelet slutdokumentet og debatterer dokumentet med politikere, beslutningstagere, interessenter, presse og øvrige deltagere på konferencen. Borgerpanelets forberedelsesweekender Borgerpanelet bruger to forberedelsesweekender til at få mere information og viden om emnet for konferencen. Formålet med weekenderne er derudover, at panelet formulerer de temaer og spørgsmål i forhold til emnet, som de finder væsentlige og som eksperterne skal gøre rede for. Programmet for forberedelsesweekenderne vil veksle mellem gruppearbejde og plenum som metoder til at arbejde sig hen mod de temaer, borgerpanelet ønsker belyst og forklaret på konferencen. Selve konferencen Konferencen forløber fra fredag til mandag, og afholdes typisk i Landstingssalen eller Fællessalen på Christiansborg. Fredag Konferencens offentlige program udgøres den første dag af eksperternes besvarelse af de spørgsmål som borgerne har formuleret forud for konferencen. De op imod 25 indkaldte eksperter holder deres mundtlige oplæg, hvor de besvarer borgerpanelets spørgsmål. Oplæggene findes også i en skriftlig form, som borgerpanelet kan bruge i deres arbejde under konferencen. Lørdag Lørdag stiller borgerpanelet uddybende spørgsmål til ekspertpanelet, og også tilhørerne kan få mulighed for at stille spørgsmål. Når konferencens officielle del afsluttes lørdag frokost, går borgerpanelet i gang med at drøfte eksperternes oplæg. Målet er, at borgerpanelet skal opnå konsensus for derefter at skrive slutdokumentet med deres vurderinger og anbefalinger. Søndag Søndag fortsætter borgerpanelet med at drøfte og formulere, hvad slutdokumentet skal indeholde. Borgerpanelets arbejde strækker sig typisk ud over natten, og afsluttes ikke før der er konsensus om dokumentet i panelet. Mandag Konferencens sidste dag startes med, at borgerne læser deres slutdokument op for konferencens deltagere. Eksperterne har her mulighed for at rette evt. faktuelle fejl i dokumentet, og alle deltagere kan kommentere og stille spørgsmål til borgerpanelet. Derefter afsluttes konferencen med en debat mellem borgerpanel og eksperter, politikere, tilhørere og pressen. Direkte resultater En konsensuskonference udmunder i et slutdokument, der indeholder et borgerpanels stillingtagen til et teknologisk emne. Da borgerne i panelet skal være enige om det, der står i slutdokumentet, repræsenterer dokumentet den konsensus, borgerne har kunnet opnå omkring det givne emne. Indirekte resultater Under en konsensuskonference er det ikke blot borgerne, der lærer noget om en teknologi og politikere og eksperter, der erfarer noget om borgeres holdninger. Politikere og eksperter lærer som regel også at se på en given teknologi på en ny måde. Teknologirådets særlige rolle To af Teknologirådets vigtigste overordnede opgaver består i at fremme teknologidebatten og at vurdere teknologiers muligheder og konsekvenser. Disse to formål forenes fornemt i konsensuskonferencen, hvor der skabes dialog mellem borgere og eksperter med henblik på at få belyst fordele og ulemper ved en given teknologi. Formidling Efter konferencen udarbejdes en rapport, der indeholder borgerpanelets spørgsmål til ekspertpanelet, panelets slutdokument, samt eksperternes skriftlige besvarelser på borgernes spørgsmål. Rapporten sendes til alle deltagerne på konferencen, Folketingets medlemmer og andre væsentlige beslutningstagere på området. Egnethed Konsensuskonferencens særlige styrke er, at den lader borgerne sætte dagsordenen for debatten og dermed grundlaget for vurderingen, i stedet for eksperter eller politikere. Kravet om, at der opnås konsensus sandsynliggør, at slutdokumentets vurderinger og anbefalinger er udtryk for en almen opfattelse i befolkningen. Konsensuskonferencer kan bruges når · Emnet har aktuel samfundsrelevans · Regulering kræver opbakning fra borgerne Metoden er desuden relevant når · Der er behov for øget offentlig opmærksomhed og debat · Der er behov for en holdnings- og målsætningsafgrænsning · Der er behov for det særlige bidrag borgere kan give Korte facts Siden 1987 har Teknologirådet afholdt en lang række konsensuskonferencer i Danmark og har igennem årene været inspirator og rådgiver for afholdelse af konsensuskonferencer efter dansk model i bl.a. Holland, England, Frankrig, Schweiz og Norge og for ikke-europæiske lande som Canada, Australien, Japan, Korea og Israel. Pris Afhænger af projektets omfang og varighed. Eksempler på metoden brugt i Teknologirådets regi Udpluk af Teknologirådets konsensuskonferencer: Pris på miljøet? (2003) Test af vores gener (2002) Kørselsafgifter (2001) Elektronisk overvågning (2000) Støj og teknologi (2000) Gensplejsede fødevarer (1999) Nær eller fjern – om telearbejder (1997) Fremtidens forbrug og miljø (1996) Fremtidens fiskeri (1996) Genterapi (1995) Sidst opdateret: 21-06-2010
|
|
