Mandag 20. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Samfund og sameksistens – med den nye GMO-type
Et par centrale spørgsmål melder sig, hvis vi løfter blikket fra planterne i jordniveau til de højere luftlag: Hvor stor er nytte- og pengeværdien ved den nye generation af GMO-planter i forhold til risikoen. Og ikke mindst hvilke befolkningsgrupper her og ude i verden får fordele og ulemper ud af teknologien og produkterne. De objektive svar kender ingen! Men ved at se på delområderne og deres positive og negative konsekvenser, kan man nærme sig nogle pejlinger. Først omkring de medicinske fordele, som vægtes højst både af borgerjury og befolkning: Da vi kun er ved indlede brugen af planter som medicinfabrikker, tipper eksperter, at der vil komme revolutionerende nye behandlingsformer – som vi i dag endnu slet ikke kan forestille os. Og mens tilhængerne generelt taler om enorme indtjeningsmuligheder, forbedringer af behandlinger, billigere medicin og meget lav risiko – betoner modstanderne det modsatte. Uanset prisen for medicin – produceret gennem planter med eller uden GMO, vil vi ikke undgå de etiske spørgsmål, som vi allerede har indenfor det traditionelle sundhedssystem. For hvor få syge skal man fx udvikle ny kostbar medicin/behandling? Og vil den GMO-udviklede medicin også primært blive tilgængelig og til gavn for kun den rige vestlige verden? Medicin udvikles, hvor der er fortjeneste. Ifølge Læger uden Grænser går kun 10 procent af de globale sundhedsforskningsmidler til områder, der bærer 90 procent af verdens sygdomsbyrde – typisk i udviklingslande. I den vestlige verden er afvejningerne i et højt niveau. Et eksempel er en behandling mod leddegigt. Den bedst mulige koster knap 100.000 kroner per patient årligt – som derfor først tilbydes som en slags sidste udvej. Erik Østergaard fra Århus Universitet og medstifter af Cobento Biotech skyder på, at medicinen kan blive en tredjedel billigere via GMO-plante fabrikation. Mere generelt konkluderer de to engelske miljøorganisationer Friends of the Earth og Genewatch, at ingen borgere vil opleve nævneværdig billigere medicin – fortjenesten vil gå til patenthaverne og virksomheder. Brede patenter og licenser Endnu er der ikke megen forskning på området i Danmark og resten af EU, selv om der nu er flere europæiske patentansøgninger på vej. Et andet uafklaret problem er, at især amerikanske virksomheder allerede har fået meget brede patenter på området – også flere, der går på selve metoden. Det gælder fx det amerikanske firma Epicyte. På industriområdet er det især indenfor produktion af bioplastik, der forskes. Prismæssigt kan produkterne dog endnu ikke konkurrere med de traditionelle oliebaserede, og er desuden i skarp konkurrence med ikke-GMO bioplast. Flere eksperter mener, at der kunne blive et interessant marked for GMO-prydplanter – også et dansk. Men de fremhæver flere forhindringer. For det første vil en godkendelse tage adskillige år at få gennem systemet. Og da markedet for prydplanter netop er meget modebetonet, vil forbrugerne have skiftet smag inden – så pågældende farve eller sort er “yt”, når den er klar til produktion. Desuden kan der være tale om en slags GMO-prydplante, der efter godkendelse må forædles videre på traditonel vis – for at den samlet får alle de ønskede egenskaber. Det kan være, at blomsten som ønsket er blevet lilla og højere, men at det via GMO ikke er lykkedes også at give den fx den ønskede længere blomstringstid. Endelig fungerer industriel prydplante-produktion yderst automatiseret, og systemer i drivhuse er ikke lige sådan at ændre. De har sandsynligvis bevæget sig i andre retninger i de år som godkendelsen har været undervejs. Og de er ikke uden ombygninger og tilpasninger i stand til at servicere den nye plante. Forskning – i sameksistens Danmark er det land i verden, der har mest på plads om konkrete regler for sameksistens mellem de diverse produktioner. De danske regler for sameksistens, der kom i 2004, skæves der til blandt andet i EU, der også nu arbejder med et regelsæt. Forskningsprojektet CO-Extra i EU til 170 millioner kroner skal især have fokus på forskning omkring fælles ordninger for sameksistens. Hvor de medicinske afgrøder skal gro i lukkede meget sikre omgivelser er det tænkeligt, at afgrøder til industrien og prydplanter vil gro på friland. Og allerede nu er ordentlig adskilt sameksistens herhjemme vigtig i forhold til traditionelle afgrøder og økologiske. I Danmark arbejdes der videre med den del af sameksistensen, der skal opstille regler omkring erstatninger, når det går galt – og en naboproduktion ”besmittes”. For eksempel er der opstillet en fond, hvor folk der ønsker at lave GMO-dyrkning skal indbetale 100 kroner per hektar, så berørte naboer få erstatning her – også selv om GMO-bonden har overholdt reglerne. I Tyskland har man fået tilsvarende lov, hvor berørte landmænd kan søge erstatning hos de, der forårsager skaden. I de danske sameksistensregler er der også trin for trin regler om sikkerhedszoner, randbeplantning osv. – alt efter afgrøden og dens spredningsrisiko. Bioinvasion Bioinvasion foregår naturligt og konstant. De senere år endda i stigende tempo via den øgede globalisering. Masser danske arter er indført – til eksempel Nordmannsgran frivilligt og bjørneklo ufrivilligt. Engelske tal fastsætter i øvrigt prisen for bekæmpelse af bjørneklo til en milliard kroner Der er flere eksempler, især fra USA, om spredning fra GMO-afgrøder til traditionelle – både via utilsigtet bestøvning og forurening af den oprindelige plante og senere ved sammenblandning i høst- og produktionsproces. Ligesom diverse GMO-planter kan krydse deres særlige egenskaber. Det har tre typer amerikansk GMO-majs gjort, og på den måde er der fremkommet en ny majs, der kan modstå hele tre typer for ukrudtsmiddel, og som derfor er meget svær at komme af med. Igen siger eksperterne både for og imod: For der er ingen tvivl om, at GMO-planter til marker – uanset deres anvendelse – er grundigere testet end mange almindelige plantetyper, der frit kan udplantes. Desuden er nutidens afgrøder – med og uden GMO – meget lidt robuste i forhold til deres eventuelle vilde slægtninge og vil få svært ved at sejre over dem. Når det drejer sig om medicinproducerende GMO-planter er sikkerhedskravene store. De produceres i lukkede systemer – men fra tid til anden sker der uheld med udslip fra laboratorier. Det vil ikke være godt, hvis det fx sker for det amerikanske selskab Epicyte. De planlægger tests af et stof, der kan dræbe menneskelig sæd – for at kunne fremstille et præventionsmiddel. Stoffet skal fremstilles ved at bruge majs til at producere stoffet, som derefter skal udvindes. Sidst opdateret: 30-08-2005
|
Ny Nordmannsgran Danmark er verdens største eksportør af juletræer, hvoraf den holdbare men krævende Nordmannsgran udgør størsteparten. Juletræer dyrkes på 10 procent af det danske skovareal og på dele af landbrugsarealet, og tegner sig for to tredjedele af skovbrugets indtægter. Flere forskere arbejder med GMO-graner. Ved Botanisk Have i København drejer det sig om at udvikle et træ, der er resistent overfor bladlus. De insektmidler der bruges er af samme type som i landbruget, men de rammer også andre organismer og er stærkt giftige overfor livet i vandet. Den økonomiske gevinst ved nye hybridtræer vil ikke være stor, men det vil gavne miljøet. Der dyrkes dog også økologiske juletræer. |
