Mandag 20. maj 2013
| Arbejdsmetoder: |
Borgerhøring
Teknologirådets borgerhøringsmetode knytter debat- og oplysningsaktiviteter sammen med rådgivning af politikerne for derigennem at bygge bro mellem borgere og politikere. Det gøres ved at oplyse og skabe debat blandt borgere med sigte på at fremme borgernes mulighed for at kunne bidrage til politiske beslutningsprocesser. Med brug af elementer som brainstorm, dialog, prioritering, argumentation og afstemning kan borgerhøringen metodisk siges at lægge sig midt imellem et fremtidsværksted og en opinionsundersøgelse.Metodens formål Det overordnede formål med en borgerhøring er, at den skal være brobygger mellem politikere og borgere. Mere konkret er formålet, at borgerne gennem dialog med hinanden og uden indblanding fra eksperter eller politikere skal formulere deres bud på, hvordan en politisk (teknologisk) problemstilling kan håndteres og give dette bud videre til politikerne. Hvem deltager i hvilke roller Projektledelse Projektledelsen varetages af en til to projektledere og en projektmedarbejder i Teknologirådet. Der er projektledelsens opgave at sammensætte programmet for borgerhøringen, samt at få alle de praktiske ting omkring høringen til at glide og efterfølgende udsende borgernes idékatalog. Planlægningsgruppe Der nedsættes en planlægningsgruppe bestående af videnspersoner indenfor borgerhøringens tema, som hjælper Teknologirådet med at sammensætte program og temaer for høringen. Planlægningsgruppen hjælper desuden med at udforme et debatoplæg, som udsendes til deltagerne før høringen. Deltagere Deltagerne ved en borgerhøring er naturligvis borgere. Deltagerne kan ikke siges at være udtryk for et egentligt repræsentativt udsnit af befolkningen, men kan bedre betegnes som ”interesserede borgere” eller ”det aktive demokrati”. For at sikre stor bredde i sammensætningen af deltagerne udsender Teknologirådet en personlig invitation til et tilfældigt udsnit af borgere i alderen 18 år og op efter (omkring 1000 borgere), og der annonceres endvidere efter deltagere gennem avisannoncer. Forløbsbeskrivelse Forløbet på en borgerhøring sikrer, at alle har mulighed for at blive hørt, og at det er borgernes ideer og forslag, der bliver det centrale output. Borgerne bliver ikke bedt om at tage stilling til nogle konkrete udfordringer eller midler – de formulerer dem selv. En borgerhøring varer en hel dag. Først holdes et eller flere relevante oplæg om emnet for at varme deltagerne op og give dem et fælles udgangspunkt for det efterfølgende arbejde. Derefter fordeles deltagerne i høringen i fire workshops. Om formiddagen brainstormer deltagerne først på hvilke udfordringer, de hver især ser, og derefter drøfter de hvilke udfordringer, de mener er de vigtigste – og hvorfor. Det foregår i fire mindre grupper med 4-6 personer i hver. Dernæst finder grupperne frem til hvilke 6-8 udfordringer, de vil prioritere. Hver gruppe har udpeget en ordstyrer, og ordstyrerne fra de fire grupper mødes for at afgøre hvilke af de fire gange 6-8 udfordringer, der skal gå videre. De må højst vælge 12 udfordringer eller cirka halvdelen. Når de udfordringer, der skal arbejdes videre med, er udvalgt, samles alle høringens deltagere i plenum, hvor alle de valgte udfordringer præsenteres. Deltagerne giver point til udfordringerne, og igen er det kun nogle (fx fire udfordringer), der går videre. Om eftermiddagen går deltagerne ud i de samme grupper med hver deres udfordring, som de skal arbejde videre med. I det videre arbejde skal grupperne foreslå handlings- og løsningsmuligheder til deres udfordring. Til sidst mødes alle deltagere igen i plenum for at præsentere udfordringerne endnu engang, nu sammen med de foreslåede handlings- og løsningsforslag. Herefter giver deltagerne endnu engang point til udfordringerne og handlingsforslagene. Direkte resultater Processen kan sammenlignes med en tragt – det der kommer ud til sidst, er det, borgerne mener, det er vigtigst at fokusere på, og samtidig kommer borgerne med forslag til, hvordan disse udfordringer kan håndteres. Borgernes anbefalinger og vurderinger samles ind undervejs på høringen således, at der ved høringens afslutning findes et idekatalog med dagens samlede resultater. Resultaterne bliver udstillet på stedet og kan derved besigtiges af deltagerne, politikere, pressen og andre interesserede. Resultaterne i idekataloget er både en pejling om, hvad borgerne tænker og mener, og hvad de finder vigtigst. Det er et udtryk for en idégenerering med borgernes forslag til politisk handling. Indirekte resultater Borgerhøringen kan være med til at skabe mindre distance mellem borgere og politikere. Det kan på den måde være fremmende for demokratifølelsen hos borgerne, og det kan give politikerne en bedre forståelse for, hvad der rører sig blandt borgerne. Teknologirådets rolle Ved denne metode har Teknologirådet en særlig rolle udover at facilitere processen og gennemføre borgerhøringen. Teknologirådet har rollen som neutral tredjepart, der ikke har noget ”i klemme” i forhold til emnet for borgerhøringen. Det er meget vigtigt at have denne neutrale tredjepart, der over for borgerne står som en troværdig garant for et balanceret forløb. Formidling Borgernes idekatalog laves undervejs i høringen og uddeles umiddelbart efter borgerhøringen til deltagere, politikere og presse i sin rå form. Teknologirådet udgiver efterfølgende idekataloget i en form, hvor borgernes uredigerede svar er inddelt i temaer, men hvor borgernes svar ellers ikke er fortolket. Kataloget udsendes til alle relevante politikere i såvel kommuner og amter som i Folketinget, samt til pressen. Egnethed Styrken ved Teknologirådets nyudviklede borgerhøringsmodel er, at den samler mange mennesker, og at de alle sammen får mulighed for at blive hørt. Der er tid til dialog og debat i de mindre grupper, og undervejs er alle borgere med til at prioritere hvilke idéer og forslag, der er vigtige. På den måde får alle en aktiv rolle. Deltagernes nysgerrighed og interesse for at søge ny viden bliver vakt, både ved læsning af debatoplægget og ved at deltage i høringen. Styrken er også, at der kommer et handlingsrettet produkt ud af høringerne til politikere og embedsværk. En borgerhøring er særligt velegnet til at starte en proces, som skal fortsætte udover høringen, og hvor det er vigtigt, at både borgere og politikere føler ejerskab til den fortsatte proces. Metoden er meget velegnet, når politikere ønsker at vejre folkestemningen omkring et emne, fx i forbindelse med, at der skal laves større politiske tiltag på området. Metoden kan med fordel bruges ved lokalpolitiske eller regionale spørgsmål. Korte facts Teknologirådet tilbyder regioner og kommuner at gennemføre borgerhøringer om emner politikkere har, hvor der er brug for at høre borgernes idéer, prioriteringer og forslag til konkret handling. Det vil foregå som indtægtsdækket virksomhed så antallet af aktiviteter ikke er begrænset af Teknologirådets økonomiske muligheder. Pris Afhænger af projektets omfang og varighed. Aftales individuelt med Teknologirådet. Eksempler på metoden brugt i Teknologirådets regi Teknologirådet har afholdt borgerhøringer i Odense, Herning, Glostrup, Farum, Randers, Gentofte og Silkeborg kommune. Sidst opdateret: 21-06-2010 
Borgerhøring om en børne og ungepolitik i Gentofte kommune Borgerhøringer om lokal Agenda 21 strategi i hhv. Randers og Farum kommuner Borgerhøring om bæredygtig udvikling i hhv. Herning, Odense og Glostrup kommune Borgerhøring om nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune
|
|
