Tirsdag 21. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
... udvikling af danske computerspil
Der er økonomi og arbejdspladser i oplevelsesindustrien, men det varer nok noget, før resultaterne står mål med indsatsen i udviklingen af computerspil i Danmark. Teknologidebat har spurgt studerende ved It-Universitetet og spiludvikler Simon Larsen om forventningerne til det lukrative internationale marked holder stik. Hvilken status har den danske udvikling af spil til verdensmarkedet? Jeg synes omtalen om, at vi er særligt gode til spiludvikling er lidt overdrevet. Foreløbigt har vi to firmaer i Danmark, IO Interactive – som fx har produceret Hitman-spillene og Deadline Games – der har produceret spillet Total Overdose. De er begge store virksomheder, men IO Interactive er blevet solgt til et engelsk foretagende og Total Overdose har vist ikke solgt som forventet. Hvilke typer spil går det godt for i branchen? Det går bedre for mindre, pudsige spil, der ikke koster så meget at producere. Der er et stort marked for partyspil, der minder om karaoke. Spillene kan give point, når man fx har sunget en sang og så gælder det for den næste deltager om at få højere point. Men generelt begynder det at gå bedre. Flere mindre firmaer forsøger sig, og det bliver interessant at se, hvad de første færdige spiludviklere fra Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning kan. Har vi særlige talenter herhjemme? Vi kan det samme som andre, men efter min opfattelse er udviklingsomkostningerne herhjemme lavere, fordi der er færre mennesker involveret i processen. Græsrodsengagementet og villigheden til at tage en større tjans er stadig til stede i det danske udviklingsmiljø, og måske kan medarbejderne hver især noget mere end fx amerikanerne, der helt har professionaliseret branchen med faste mødetider og jobfunktioner. Noget professionalisering har vi dog opnået herhjemme. Tidligere var det en mio. kr. og fem mand, der satte sig sammen. Nu kan det være op til 80 mand, 80 mio. kr. og to års indsats, der investeres. Kan du karakterisere vellykkede typer af spil? Små spil til nettet er der interesse for, men det er mere til PR og marketing, fx 'Husk at børst dine tænder-spil', eller spil for morgenmadsprodukter. Webspil der sælger billetter til film, og spil der er til salg over nettet er også i fremgang. Hvis man skal se efter en dansk mulighed, tror jeg, at simulationsspil til pervasive computing – altså 'it i alt' – har en god chance. Nokia er fx begyndt at udvikle spil til mobiltelefoner, og det har der været succes med. Hvem bliver spillene solgt til? De helt store spil bliver solgt over hele verden til tre store markeder. Det japanske er det største, men det er et svært marked at komme ind på. Japanerne vil helst spille deres egne spil, der ligner noget, de kender. De amerikanske og europæiske markeder er snart lige store, men spillene koster mindre i USA. Hvad er perspektiverne for spilbranchen? Markedet vil formentlig stadig være delt i Playstation og XBox med kæmpestore spil, der sættes i gang med tv- og busreklamer, og så de mindre spil fx Guitar Hero – der ligesom sangkaraoke giver karakter for, hvor godt du spiller. Det er to helt forskellige markeder. Men jeg forventer, at økonomien stadig vil være enorm. Vi taler om mange milliarder. Udvikles der kun spil til underholdning? Nej, der er en ny tendens på vej, som er både til viden, undervisning og simulation – forskellige udgaver af 'edutainment', som er en sammentrækning af education og entertainment. Der kan faktisk produceres noget som er både underholdende og alvorligt. Mange nye seriøse spil giver læring fra sig om fx Palæstina og Israel-konflikten, eller om hvordan man som indvandrer i Australien kan slippe ud af en opsamlingslejr for flygtninge. Har indstillingen til spil forandret sig? Computerspil bliver stadig betragtet som smuds i modsætning til bøger. Jeg tror, at spillene vil gennemløbe den samme udvikling som tegneserier. Først er det underlødigt, og senere vokser både kvalitet og anerkendelse. Men der er prestige i at udvikle de helt store spil – de har skabt arbejdspladser i Danmark – men et egentligt dansk dogmespil findes endnu ikke Sidst opdateret: 06-11-2006
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2006  IT & sygdomsbehandling i globaliseringens skær IT skal flytte behandlingen væk fra sygehusene Sensorteknologi advarer mod sygdom Kan en computer til $100 redde verden?
Forskellige typer af computerspil karakteriseres i
- Actionspil |
