Mandag 20. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Det parallelle sundhedsvæsen
Året er 2030, og ny informationsteknologi har været med til at ændre store dele af det danske sundhedsvæsen. Landets mange kroniske patienter har i stigende grad indgået aftaler med store firmaer, som overvåger deres sundhedstilstand ved hjælp af avanceret monitorering i eget hjem. Samtidig har it-støtte til lægerne reduceret antallet af fejlbehandlinger væsentligt. Fru Jensen er diabetiker, men har ikke sat sine ben på et offentligt sygehus i flere år. To små, sorte bokse i hjørnet af hendes stue og på hendes kontor har gjort det overflødigt. Boksene sender data om fru Jensens sundhedstilstand i retning af firmaet Diabeticare, som døgnet rundt opsamler viden om fru Jensens sukkersyge. Den ydelse betaler fru Jensen penge for. Til gengæld føler hun sig sikker på, at firmaet alarmerer hende, hvis blodsukkeret er for lavt, og hvis hun har glemt at tage sin insulin.På fru Jensens villavej har både hr. Hansen og fru Sørensen indgået lignende aftaler med andre virksomheder. Førstnævnte lider af rygerlunger, har store vanskeligheder med at forlade eget hjem og skal have sin medicin på det rigtige tidspunkt og i de rigtige doser. Sidstnævnte har fået indopereret en pacemaker efter et hjerteanfald og får løbende målt sin hjerterytme for at kunne forudsige et eventuelt nyt anfald. Alle har de taget den nye teknologi til sig for at gøre deres sygdom lettere at leve med. Virksomheder overvåger De små sorte bokse er de eneste synlige beviser på, at virksomhederne overvåger dem. Fru Jensen har fået indopereret en lille sensor under huden, som løbende måler sukkerindholdet i blodet. Sensoren sender signaler til boksen, der ved hjælp af simpel mobilteknologi er forbundet til virksomhedens computersystem. Her bliver data sammenlignet med fru Jensens tidligere tal og holdt op imod en lang række parametre for, hvordan tallene for en sund sukkersygepatient bør se ud. Hvis tallene ikke stemmer overens, er det en del af virksomhedens service at advare fru Jensen og råde hende om, hvordan hun skal forebygge problemer med sygdommen. Tidligere tilbragte denne villavejs beboere mange dage om året på landets offentlige sygehuse for at få samme sikkerhed og for at blive behandlet for sygdomsudbrud, de ikke kunne forudsige. For fru Jensen hang de mange sygehusbesøg ikke sammen med et travlt arbejdsliv. Hun tog konsekvensen og koblede sig ligesom godt en million andre danskere på et nyt parallelt sundhedsvæsen styret af private virksomheder. Livsstilssygdommene har ramt landet hårdt, og selv om sundhedsvæsenet har været flittigt til at tage ny teknologi i brug, har folk med kroniske lidelser i stigende grad følt trang til at tage hånd om eget helbred. Diskussionen om brugerbetaling i sundhedssektoren er delvist forstummet, fordi dele af befolkningen har valgt at betale selv. Adgangen til det offentlige sundhedsvæsen er intakt, men for hele forebyggelsesområdet er det nu i høj grad op til folk selv at gøre brug af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder. De kan selv vælge, hvilken sygdom der skal behandles, for hvilke penge og af hvilken som helst medicinalvirksomhed. I disse år er især diabetikerforsikringerne populære. Den perfekte journal Så længe landets mange kronikere betaler deres abonnement til tiden, strømmer patientdata direkte ind i patienternes personlige elektroniske journaler. Det parallelle, private sundhedssystem har klare aftaler med de offentlige sygehuse om at stille al viden til rådighed, hvis læger og sygeplejersker skal bruge statistik på patienternes sundhedstilstand. Den elektroniske journal er nu centrum for al behandling i sundhedsvæsenet. Væk er den gamle papirjournal. Glemt er de store problemer med at få sygehusenes journaler til at tale sammen. Og udryddet er den stationære computer, som tidligere gjorde det så svært at bruge den digitale patientjournal på sygehusene. Skal hr. Hansen akut indlægges med alvorlige vejrtrækningsproblemer, behøver lægerne og sygeplejerskerne ikke længe frygte at give hr. Hansen en anden patients medicin. It har gjort det umuligt. Pilleglasset er forsynet med en chip, der via en central computer "taler med" en chip på patientens armbånd. En høj lyd advarer sygeplejersken, hvis hun bærer de forkerte piller inden for en radius af en meter fra hr. Hansen. Hver pille, der forlader glasset, og hver pille hr. Hansen putter i sin mund, bliver automatisk registreret i journalen. Får han en indsprøjtning sker det samme. Og hvis lægen får brug for at notere noget i hr. Hansens journal, logger en lille computer i kitlen automatisk ind på den personlige journal, når lægen står ved hans seng. Spildtiden for personalet er nede på et absolut minimum. Det samme er antallet af fejlbehandlinger Sidst opdateret: 06-11-2006
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2006  IT & sygdomsbehandling i globaliseringens skær IT skal flytte behandlingen væk fra sygehusene Sensorteknologi advarer mod sygdom Kan en computer til $100 redde verden?
|
