Lørdag 18. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Patienten i centrum
It-udviklingen i sundhedssektoren skal tage mere hensyn til patienterne og give et mere smidigt patientforløb. Preben Rudiengaard og Kamal Qureshi fra Folketingets sundhedsudvalg og Karsten Skawbo-Jensen fra Patientforeningen Danmark kommer her med deres bud på, hvordan it skal være med til at løfte det danske sundhedsvæsen. En bedre patientbehandling for færre penge. Potentialet for udviklingen af it i sundhedsvæsenet er der, hvis man bare ikke glemmer patienterne. Det mener to medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg og formanden for Patientforeningen Danmark.Tung papirgang og ringe kommunikation er de første dårlige vaner, som it skal være med til at udrydde i sundhedsvæsenet. Sådan lyder Preben Rudiengaards håb for sundhedsvæsenets arbejde med at gøre it til en integreret del af patientbehandlingen. "Vores sundhedsvæsen har i årevis været domineret af administrative hindringer i form af tung papirgang, og det kan vi ikke leve med. Vi kan udnytte it i et helt andet omfang og sikre, at kommunikationen mellem sygehuse, praktiserende læger og hjemmeplejen bliver bedre. Når patienterne bliver udskrevet fra sygehuset, skal der ikke gå 14 dage, hvor hverken praktiserende læge eller hjemmeplejen kan se patientens journal," siger Preben Rudiengaard. Elektronisk journal Han håber, at udviklingen af en elektronisk patientjournal, hvor alle patienter kan logge ind og følge deres egne sygdomsforløb, kan styrke patientens egen kontrol med behandlingen. Samtidig er det ifølge Preben Rudiengaard målet med en elektronisk patientjournal at lette det bureaukratiske arbejde med de gamle papirjournaler og frigøre ressourcer til at forbedre behandlingen af patienter. Den elektroniske journal kan ifølge formanden for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, formindske antallet af fejlbehandlinger, men han efterlyser, at patienternes ønsker til udviklingen af it i højere grad bliver imødekommet. "Vi glæder os over, at alt samles elektronisk, så læger og sygeplejersker skriver i samme journaler. Men vi ønsker, at også patienterne har mulighed for at skrive i journalen, så man drager nytte af hinandens oplysninger," siger Karsten Skawbo-Jensen. Ifølge Kamal Qureshi er der meget at spare for sundhedssektoren, hvis alle får indført en elektronisk patientjournal. Generelt mener han dog, at der bliver afsat for få midler til udviklingen af teknologien i sygdomsbehandlingen. Han understreger, at alle pengene bliver brugt på behandlingen, mens udviklingen af ny it for det meste kommer i anden række, fordi resultaterne er svære at måle her og nu. Behandling i eget hjem Generelt giver it nye muligheder for at flytte meget af patientbehandlingen væk fra sygehusene. Preben Rudiengaard understreger, at man i den proces skal huske at have patienten i centrum, så indførelsen af ny teknologi letter f.eks. kroniske patienters daglige kamp med sygdomme som diabetes, rygerlunger eller astma. Det betyder blandt andet, at patienter med ringe kendskab til teknologi skal hjælpes af sundhedsvæsenet, så de ikke føler sig ladt i stikken, når dele af behandlingen bliver flyttet til patientens eget hjem. Karsten Skawbo-Jensen hilser en udvikling velkommen, hvor patienter ved hjælp af bedre teknologi kan blive behandlet i eget hjem. Men kun hvis det er valgfrit, og hjemmeplejen er rustet til at hjælpe patienterne. "Mange patienter vil i fremtiden have sygdomme, der kan behandles i eget hjem. Det er positivt, hvis patienterne føler sig trygge. Men det er vigtigt, at hjemmesygeplejerskerne er eksperterne på apparaturet, for hvis teknologien er for vanskelig at bruge, kan det virke fremmedgørende," mener Karsten Skawbo-Jensen. Selv om it kan være med til at løse nogle af de ressourcemæssige problemer i sundhedsvæsenet, synes også Kamal Qureshi, at det er vigtigt, at teknologien ikke løber foran brugerne. "Faren er, at vi indfører så meget teknologi, at vi kobler mennesker af. Det er skadeligt, hvis vi forventer, at 75-årige fru Olsen skal til at føre sin egen journal. Det vil give en oplevelse af fremmedgørelse, så det er vigtigt, at folk med meget forstand på teknik ikke bestemmer, hvordan behandlingen skal foregå. Jeg tror ikke, at det vil blive godt modtaget i befolkningen, hvis patienterne selv skal tage blodprøver og samtidig får færre besøg af hjemmeplejen," siger han. Nærhed i behandlingen Kamal Qureshi sætter sin lid til, at it kan være med til at sikre, at lukningen af mindre sygehuse ikke sker på bekostning af patienternes ønske om nærhed i behandlingen. Han mener ikke, at der er uddannet personale og patienter nok til, at man kan bevare det nuværende antal sygehuse. Ifølge Kamal Qureshi er de nye højteknologiske ambulancer eksempler på, hvordan it-teknologi kan reducere betydningen af fysiske afstande mellem sygehuse. Ambulancerne vil typisk være i video-kontakt med speciallæger på et centralt sygehus, så paramedicinerne i ambulancen kan begynde behandlingen af patienterne, før ambulancen ankommer til sygehuset. På samme måde kan mindre sygehuse f.eks. tage røntgenbilleder af en patient, som en røntgenspecialist på et større sygehus kan tilse og stille en diagnose ud fra. Det vil give mulighed for at samle komplicerede behandlinger på specialhospitaler, mener Kamal Qureshi Sidst opdateret: 06-11-2006
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2006  IT & sygdomsbehandling i globaliseringens skær IT skal flytte behandlingen væk fra sygehusene Sensorteknologi advarer mod sygdom Kan en computer til $100 redde verden?
|
