Tirsdag 21. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
It skal flytte behandlingen væk fra sygehusene
It indlejret i redskaberne til patientbehandling vil understøtte lægernes arbejde og nedbringe antallet af fejl i sundhedsvæsenet. Samtidig bliver det muligt at behandle og overvåge patienter i eget hjem, hvilket giver begrundet håb om forebyggende behandling af en lang række sygdomme. Den stationære computers dage er talte på danske sygehuse. Den næste generation af patienter vil opleve et teknologisk kvantespring, hvor it bliver indlejret i alt fra medicinbakker og hospitalssenge til plastre og blodtryksmålere. En ny, mere mobil teknologi skal understøtte lægernes arbejde på sygehusene og give nye muligheder for behandling og overvågning af patienter i eget hjem. Forskerne kalder den nye teknologi for pervasive healthcare, som betyder, at sygdomsbehandlingen bliver allestedsnærværende. Sundhedsydelser skal kunne leveres når som helst og hvor som helst, så behandlingen kan foregå udenfor sygehusene og i højere grad kan være med til at forebygge sygdomme, før de bliver alvorlige. Pervasive healthcare giver patienterne bedre muligheder for at være selvstændige og forebygge sygdomme uden løbende hjælp fra læger, mener Jane Clemensen, som deltager i Teknologirådets arbejdsgruppe om pervasive healthcare, og som skriver Ph.D. om emnet på Centre for Pervasive Healthcare på Århus Universitet. "Computeren har overlevet sig selv. It vil være væk fra computeren, og i den næste generation af pervasive computing vil teknologien være indlejret i omgivelserne. En intelligent seng med indbygget teknologi vil kunne forebygge tryksår, eller der vil komme chips i medicinbakkerne, så sygeplejerskerne bliver advaret, hvis de giver den forkerte medicin," siger Jane Clemensen. Hjælp i behandlingen Ifølge Jakob Bardram, som er leder for Centre for Pervasive Healthcare, er den helt store gevinst i sundhedssektoren, at man kan få digital information ud, hvor den skal bruges. Man stopper med at putte kliniske data ind i en stationær computer, som ikke passer med arbejdsgangene på sygehuse, hvor læger og sygeplejersker konstant bevæger sig rundt. I stedet for at læger og sygeplejersker skal bruge tid på at logge ind, hver gang de tilser en ny patient, skal computerteknologien kobles til den enkelte patient ved hjælp af armbånd og til det enkelte redskab, som bruges i behandlingen. På den måde skal pervasive healthcare blandt andet være med til forbedre udbredelsen af en landsdækkende elektronisk patientjournal, hvor alle oplysninger om patienterne er gemt. Det mener John Paulin Hansen, som er lektor på It-Universitetet i København og tidligere medlem af et panel om pervasive computing under Ministeriet for Teknologi, Videnskab og Udvikling. "Vi bliver nødt til at lægge noget beslutningsstøtte ind til lægerne, så den elektroniske journal kommer til at fungere i hverdagen. Vi skal have håndholdte, mobile enheder, som fungerer som pålidelige arbejdsredskaber. De mobile enheder skal kunne genkende, hvilken patient den står overfor. Muligheden for mobilitet og stedbestemte informationer vil betyde en mærkbar forbedring for personalet," siger John Paulin Hansen. Behandling i eget hjem Samme form for hjælp kan man forestille sig i eget hjem. Fru Jensen kan få online-hjælp til at tage medicin. Hun behøver ikke at blive indlagt og kan måske foretage simple målinger selv. Det kunne være blodprøver, blodtryk og EKG – elektrokardiogram. En del af overvågningen vil på den måde kunne foregå i eget hjem – måske med hjælp fra intelligente plastre, der fortæller, hvornår det skal skiftes, hvornår der er gået betændelse i såret, og hvornår der er brug for, at en læge ser på det. Ifølge Jakob Bardram vil tendensen i fremtiden være, at man skal være ekstremt syg for ikke at blive skrevet ud fra sygehuset samme dag. Teknologien bliver ved med at forbedre dagkirurgien, og samtidig peger Jakob Bardram på, at teknologien i højere grad gør det muligt f.eks. at overvåge patienters blodtryk, blodsukker og hjerterytme over lange afstande. Brugen af mere it vil ifølge Jakob Bardram give mere frihed for patienterne, som i højere grad selv kan bestemme, hvornår de vil hjem fra sygehusene. En anden fordel er, at teknologien giver begrundet håb om, at man kan tage mange sygdomme i opløbet, fordi den kontinuerlige måling af folks sundhedstilstand giver et bedre beslutningsgrundlag for diagnostikken og behandlingen. Den store udfordring er ifølge Jacob Bardram at tage skridtet fra at trække data ud om patientens sundhedstilstand til at kunne bruge det effektivt i behandlingen. "Der er masser af teknologiske udfordringer i at kunne lave algoritmer eller problemløsninger, som kan forudsige, hvornår en person falder om på gaden med f.eks. hjertestop. Man kan godt overvåge hjerterytme, men kan endnu ikke helt forudsige, hvordan det ser ud om en time," forklarer Jakob Bardram. Pres på sundhedsvæsenet Store producenter af it-udstyr til sundhedsvæsenet er dog fast besluttet på at udvikle teknologien, så de bliver i stand til at foretage de forudsigelser, som i sidste ende kan være med til at redde menneskeliv. Især i USA eksploderer forskningen i forskellige former for sensorteknologi, der kan give helt præcise data for en persons sundhedstilstand via omfattende videoovervågning i patienternes egne hjem eller ved hjælp af såkaldte bio-sensorer, som bliver opereret ind i kroppen. De største teknologiske landvindinger for patientbehandlingen vil sandsynligvis komme på sygehusene, men den største ændring i behandlingen vil patienterne ifølge Jakob Bardram kunne mærke i eget hjem. Sundhedsvæsenet er nemlig tvunget til at finde en løsning på det stigende antal patienter, som forventes at have brug for behandling i de kommende år. Andelen af danskere med en langvarig sygdom er steget fra godt 32 pct. i 1987 til godt 41 pct. i 2000. Det tal forventes at stige, med stadig mere udbredte livsstilssygdomme. De otte mest udbredte kroniske sygdomme er diabetes, hjertekar-sygdomme, astma og allergiske lidelser, muskel-skeletlidelser, knogleskørhed, kræftsygdomme, rygerlunger og psykiske lidelser. Afhængig af definitioner udgør denne gruppe alene ca.1-1,5 mio. mennesker, hvoraf mange er over 60 år. Samtidig regner Velfærdskommissionen med, at middellevetiden i befolkningen fremover vil stige med en måned ekstra per år, hvilket yderligere vil sætte sundhedsvæsenet under pres. It-teknologi bliver set som en del af løsningen på presset fra en mere behandlingskrævende befolkning. Derfor forventer alle forskere inden for pervasive healthcare, at markedet for f.eks. selvmonitorering i eget hjem vil stige voldsomt. Sundhedsvæsenet har simpelthen ikke råd til at have dem alle til observation på sygehusene, og samtidig er det i mange patienters interesse at blive behandlet hjemme. Individuelle grænser for it Jane Clemensen fra Centre for Pervasive Healthcare regner med, at behandling i eget hjem vil blive den nye trend i Danmark, efterhånden som danskerne bliver mere åbne over for ny teknologi. Hun mener dog, at det på forhånd er svært at sætte individuelle grænser for, hvornår teknologien er en hjælp, og hvornår teknologien bliver en barriere for patienterne. ”Jeg synes ikke, at man skal sætte faste grænser, men hele tiden have en debat kørende. Det giver mening at demente og psykisk syge bliver overvåget, fordi de er til fare for sig selv. Men smarthomes med sensorer, som registrerer hver gang, man går på toilet, skal kun være for få udvalgte områder. Man skal hele tiden overveje, om det er etisk forsvarligt,” siger hun. Ifølge Jane Clemensen vil indførelsen af mere it-teknologi betyde, at patienterne automatisk kommer til at tage mere ansvar for egen sygdom. Patienterne vil blive mere krævende og stille spørgsmål til systemet og behandlingen, mener Jane Clemensen Sidst opdateret: 06-11-2006
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2006  IT & sygdomsbehandling i globaliseringens skær IT skal flytte behandlingen væk fra sygehusene Sensorteknologi advarer mod sygdom Kan en computer til $100 redde verden? Pervasive healthcare
Pervasive Healthcare kan defineres som 'allestedsnærværende sundhedsfremme og –omsorg'. Begrebet Pervasive Healthcare er afledt af "Pervasive Computing in Health Care" hvor der fokuseres på muligheden for, at sundhedsydelser kan frigøres fra sted, tid, art og organisation ved brug af "Pervasive Computing"-teknologien. |
