Lørdag 25. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
It & sygdomsbehandling i globaliseringens skær
Danskerne har ry for at være de mest tilfredse borgere i Europa, men på sygdomsområdet er tilfredsheden mere behersket. Udenlandske hospitalers tilbud på kræftbehandling, organtransplantationer, kunstig befrugtning, kosmetisk kirurgi m.m. tiltrækker stadig flere danske kunder. Danske hospitaler må indgå globale samarbejdsaftaler for at øge behandlingseffektivitet med behersket omkostningsstigning. Det kan være samarbejde med indiske klinikker, der analyserer scanning af data og leverer en diagnose "over night", eller abonnement på et globalt ekspertisecenter på sjældne sygdomme. Mens politikerne racer af sted med nye strukturreformer, der afskaffer amterne og øger centraliseringen og specialiseringen i sygehussektoren (den såkaldte sekundære sundhedssektor), så halter it-indsatsen slemt efter. Ikke alene har hospitalerne stadigvæk svært ved at kommunikere med andre sundhedsinstanser i landet, de har svært ved blot at kommunikere internt mellem administrationen, laboratoriet, apoteket, røntgen osv. Kombinationen af nationale bredbåndsforbindelser, en fælles Internet Protokol infrastruktur og globaliseringen vil dog inden for en kort årrække vende hele denne problemstilling på hovedet – det bliver ikke et spørgsmål om at få den interne arbejdsgang til at fungere bedre, it bliver simpelthen en integreret del af hele behandlingsforløbet. Hospitalerne står overfor patienter/kunder, der betragter hospitalet som en serviceydelse, og de ankommer bevæbnet med den nyeste "Google-viden", så de ved nok til at være "farlige", men ikke nok til at forstå den komplekse diagnoseproces. Fremover bliver hospitalernes store udfordring at kunne behandle disse "vidende" patienter forsvarligt. Desværre betyder kritiske forbrugere i servicesamfundet også, at patienter er hurtigere til at gå rettens vej, hvis de føler sig fejlbehandlet. Modtrækket fra sygehusene bliver flere, dyre forundersøgelser, der øger omkostningerne og forsinker den nødvendige behandling. Den påtænkte strukturreform af regionerne er en god lejlighed til at se med friske øjne på behovet for en fælles national platform for sundhedstjeneste til dataarkivering (farvel til pater noster papirarkivering), konferencetjenester, kunde-servicering, e-læring, diagnosticering, kommunikation fra maskine-til-maskine, og spektret af ekstern kommunikation med praktiserende speciallæger og andre behandlere i den primære sundhedssektor m.m. Denne platform skal leve op til internationale sikkerheds- og datastrukturkrav, fordi lægeekspertise bliver en international eksportvare, når virtuelle specialisthold sammensættes internationalt for at levere diagnose og behandlingskapacitet på det globale marked. Mens danske læger er gode til det med internationalt gruppearbejde, så tyder alle hidtidige erfaringer dog på, at hospitalerne behøver megen it-kompetence udefra til at bygge og drive sådan en sundhedstjenesteplatform. Men har vi så egentlig noget unikt at tilbyde dette globale sundhedsmarked? Vores stærkeste kort er nok igen design – socialdesign. Vores primære sundhedssektor, der virkelig er "Made in Denmark", bygger på en unik kombination af offentlig styring, privat virksomhedskonkurrence og langvarige patient-læge relationer. Den leverer overlegen effektivt behandling – eller cost benefit og sikrer, at kun de relevante diagnoser henvises til den meget dyrere sekundære sundhedssektor – hospitalerne. De praktiserende lægers rolle som lokale behandlingskoordinatorer i samarbejde med speciallæger, hjemmesygepleje, fysioterapeuter, psykologer o.l. reducerer patientstrømmen til hospitalerne. En øget inddragelse af disse lokale sundhedsaktører i den nationale it-sundhedsplatform kan give genlyd global Sidst opdateret: 06-11-2006
|
