Teknologirådet
Torsdag 2. september 2010
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Aktivitetskalender Sitemap Eksterne Projekter
Igangværende projekter:

Syntetisk biologi - risici og etiske aspekter

Konference om klimatilpasning i Danmark

Teknologi og integration på arbejdsmarkedet – hvad virker?

E-valg - en udfordring for demokratiet?

Offentlig IT

Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund

Sammenhæng og koordination i sundhedsvæsnet - kan IT gøre en forskel?

Offentliggørelse af Policy Rapport om WWViews resultater 19. november

It og nye læringstilgange

Bæredygtigt transportsystem

Fedme som samfundsproblem

Hvidbog om biobrændstoffer

Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund

BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region

CIVISTI - Borgerpanel om emner til EU´s Forsknings- og Udviklingspolitik

World Wide Views on Global Warming

Vis alle Projekter

IT-sikkerhed på tværs af grænser

Sådan sikres Danmarks it-sikkerhed internationalt

En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet peger på håndfaste tiltag inden for seks konkrete indsatsområder, hvor Danmarks it-sikkerhed kan styrkes gennem internationalt samarbejde. Tiden er inde til konkrete, målrettede skridt i form af lovgivning og certificerings- og mærkningsordninger, der for alvor kan gøre en forskel.

Download arbejdsgruppens rapport

Download resume af arbejdsgruppens anbefalinger

Hør Podcast fra Offentliggørelsen

Behov for internationale løsninger

Danmark er i dag en af verdens mest it-parate nationer. It udgør rygraden i den internetbaserede infrastruktur, som Danmark skal bygge fremtidens velfærd på. En sikker og velfungerende it-infrastruktur er derfor en vigtig forudsætning for fremtidens netbaserede handel, administration og service.

Men den stigende afhængighed af it-systemer medfører nye og alvorlige problemstillinger. Omfanget af handel, kommunikation og udveksling af personlige oplysninger via nettet øges, og flere og flere produkter, lige fra computere og mobiltelefoner til fjernsyn, biler og husholdningsapparater, er tilsluttet internettet. Den stigende sammenkobling via nettet øger risikoen for sårbarhed i soft- og hardware og for it-kriminalitet, der i de seneste år er blevet mere målrettet og professionaliseret. Arbejdsgruppen konstaterer, at den nuværende indsats overfor disse og flere andre væsentlige it-sikkerhedsmæssige problemer er utilstrækkelig.

På grund af it-infrastrukturens globale sammenkobling får mange it-sikkerhedsmæssige problemstillinger en international karakter. Disse problemer kan ikke løses nationalt, men nødvendiggør europæisk og globalt samarbejde. Derfor bør Danmark gå forrest og arbejde for de internationale løsninger, der kan sikre vores fremtidige velfærd. Men vi bør ikke handle af nødvendighed alene. Der ligger store forretningspotentialer i, at Danmark tegner sig som førende it-nation, specielt hvad angår sikkerheden.

Arbejdsgruppen lægger derfor op til at gå længere i relation til it-sikkerhed, end det hidtil har været kutyme. Blandt arbejdsgruppens løsningsforslag er en markant forøgelse af politiets indsats overfor it-kriminalitet, ansvarliggørelse af forhandlere af usikker soft- og hardware, certificering af europæiske internetudbydere, etablering af en EU ”whitelist” for sikker soft- og hardware til brug i det offentlige, integrering af it-sikkerhed i hele uddannelsessystemet, mærkning af sikre produkter, skabelse af en sikker identifikationsmekanisme for borgerne (et EU ”borgerservicepas”) og EU-krav til sikkerhedsanalyser ved offentlige udbud.

Arbejdsgruppens løsningsforslag fokuserer på i alt seks centrale indsatsområder, hvor arbejdsgruppen vurderer, at Danmark med fordel kan gå i spidsen i udviklingen af løsninger for fremtidens internationale it-sikkerhed: Sårbarheder i soft- og hardware; utilstrækkelig viden om it-sikkerhed hos brugerne; manglende mulighed for at skelne mellem sikre og usikre produkter og services; manglende koordineret, grænseoverskridende politiindsats og retsforfølgelse på it-kriminalitetsområdet; mangel på sikker identifikation; manglende fokus på it-sikkerhed i offentlige udbud.

Uddybende kommentarer til arbejdsgruppens anbefalinger kan fås hos dens medlemmer:
  • Preben Andersen
    chefkonsulent i Uni-C, leder af DK-CERT
    mob. 4025 1448
  • Brian Birkvald
    Security Principal & Manager i IBM's Security Group
    mob. 2880 8171
  • Lars Neupart
    adm. direktør for Neupart A/S
    mob. 4015 6065
  • Morten Storm Petersen
    Signaturgruppen A/S (tidligere TDC)
    mob. 2020 2550
  • Carsten Stenstrøm
    teknologisikkerhedschef i DR (tidligere Danske Bank)
    mob. 2854 2244
  • Christian Wernberg-Tougaard
    Director i Unisys, medlem af ENISA's rådgivende ekspertudvalg vedrørende "Awareness Raising"
    mob. 2080 3679
Spørgsmål og yderligere information om projektet ”It-sikkerhed over grænser” kan rettes til projektleder i Teknologirådet Bjørn Bedsted, på tlf. 3345 5368 (mobil: 2174 4079) eller e-mail bb@tekno.dk.

Rapporten kan bestilles via tekno@tekno.dk og koster 40,- plus et eksp. gebyr på 25,-

Sidst opdateret: 30-11-2007

Download rapporten "IT-sikkerhed på tværs af grænser" (PDF, 600 Kb)

Hent podcastet fra offentliggørelsen

Resume af rapporten "IT-sikkerhed på tværs af grænser" (PDF, 100Kb)

It-sikkerhed på tværs af grænser - projektbeskrivelse



Tilbage Printervenlig version Vis alle Projekter

Podcast fra offentliggørelsen kan hentes senere i dag


Valid HTML 4.01!