Tirsdag 21. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Spar på energien og vind borgerne
For kommunerne er det nu meget let at stille krav om lavenergibyggeri. En ændring af planloven har fra 1. juli 2007 nemlig gjort det muligt at stille krav om, at nybyggeri skal opføres som lavenergiklasse 1 eller 2. Det kan altså som noget nyt indføjes i lokalplanerne. Det er svært at få øje på ulemperne ved at stille krav om lavenergibyggeri: - Beboerne får fremtidssikrede huse, der er billigere at bo i. - Det forbedrer Danmarks miljøregnskab markant. - Det styrker kommunernes (miljø)profil. - Byggefirmaerne forbereder sig til den næste stramning af bygningsreglementet, som formodentlig kommer allerede i 2010. Netop opvarmningen af vores boliger udgør knap halvdelen af vores samlede CO2 udledning i Danmark. Der er altså her et kæmpe besparelsespotentiale. I lavenergihuse er energiforbruget 25-50% mindre end, hvad et almindeligt nybygget hus i dag må forbruge. Et lavenergihus klasse 1 sparer op til 1,3 ton CO2 om året i forhold til et hus, der kun lever op til standarden (ifølge SBi). Midlerne i lavenergihusene kan være bedre isolering, større tæthed og superlavenergiruder, og opvarmningen kan være solvarmeanlæg og varmepumper. Det er altså ikke ny teknologi, der skal opfindes. Det er helt velkendte virkemidler, som skal aktiveres, og som er efterprøvede mange andre steder. Ikke bare i foregangslandene Østrig og Schweiz, men også i Danmark i kommuner som Egedal og Køge, som begge har større områder med lavenergibyggeri klasse 1 og 2. Erfaringer herfra viser, at merinvesteringen i huset let tjener sig hjem pga. det lavere driftsforbrug. Når huset skal bruge et minimum af energi, er det også vigtigt, at huset er tæt. Bygningsreglementets tillæg pr. 1. april 2006 stiller øgede krav til huses tæthed, men lægger det ud til de enkelte kommuner at bestemme, om de vil se dokumentation for, at huset er tæt. Et tæt hus er en forudsætning for et energirigtigt hus, og det betyder, at konstruktionerne skal være gennemtænkte og i god håndværksmæssig kvalitet. Ja, selvfølgelig! - kunne man fristes til at sige. Alligevel stiller endnu kun de færreste kommuner krav om dokumentation for husenes tæthed. Får vi ikke en masse hippie-agtige halmhuse, hvis vi stiller krav om lavenergibyggeri, tænker planlæggerne og politikerne måske? Ikke nødvendigvis, for det kan man selv regulere via resten af lokalplanen. Et par gode eksempler er de lavenergibyggerier, som er opført i Egedal og Køge, der rummer både almindelige typehuse og alternative miljøhuse samt ultramoderne fortolkninger af enfamiliehuset. Kommunerne kæmper om at trække de ’rigtige’ borgere til. Fremover vil vi se flere boligområder, hvor der er arbejdet med et områdes profil og identitet, så det tiltrækker en bestemt type beboere. Der er et stort ønske om at kunne begrunde, hvorfor man flytter til et bestemt kvarter. Derfor må kommunerne skabe forskelligartede kvarterer. Energikravet må her være en grundpræmis, der kan kombineres med supplerende krav i lokalplan og i salgsbetingelser om for eksempel miljørigtige materialer, solvarmeanlæg, særlig arkitektur, kunst mellem husene eller fælleshuse. Der er utroligt meget fokus på energi i øjeblikket, og det gælder selvfølgelig også for de kommende tilflyttere til kommunerne. Hvis kommunerne vinkler det rigtigt, er lavenergibyggeri i kombina-tion med de nævnte tiltag uden tvivl et aktivt konkurrenceparameter i kampen om de bedste tilflyttere Sidst opdateret: 03-12-2007
|
Artikler i Teknologidebat nr. 4, 2007  Spar på energien og vind borgerne Miljørigtigt byggeri i praksis – hvad venter vi på? Hvorfor er der ikke energimærker i boligannoncerne?
Siv Raun Andersen: – Fremover vil vi se flere boligområder, hvor der er arbejdet med et områdes profil og identitet, så det tiltrækker en bestemt type beboere. |
