Teknologirådet
Onsdag 8. september 2010
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Aktivitetskalender Sitemap Eksterne Projekter
Artikler:

Teknologidebat overgår til digitalt format

WWViews Policy Report

Teknologirådets globale fodaftryk

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

Klar tale 360° kloden rundt

Biometrien i samfundet

EU-borgere former forskningsagenda

BaltCICA langs Østersøen

Vis alle Artikler

Teknoudsyn: PC for seniorer

BBC TECHNOLOGY

Microsofts engelske afdeling er ved at udvikle en PC for ældre mennesker med et mere enkelt interface og særligt designet til fx at håndtere recepter og fotos. Projektet skal bidrage til at lukke den digitale kløft mellem borgere der er online og de der ikke er.

I England anslås alene 17 millioner borgere ud af de i alt 60 millioner englændere at være digitalt udelukkede af samfundet. PC’en bliver forberedt med et særligt digitalt ordforråd og en guide til at komme sikket online skridt for skridt og derefter at kunne arbejde med enkle computeropgaver. Det er planen først at udlevere PC’en til 1.000 husstande for derefter at udvide antallet gradvist til 10.000.

På en nylig afholdt konference i London med emnet ’national digital inklusion’ om bestræbelserne på at inddrage landets udelukkede tredjedel i dagligdagens brug af computere, fremlagde Microsofts Stephen Uden visionerne for at lukke den digitale kløft: ’Facitlisten for, hvordan vi når størsteparten af de digitalt ekskluderede, må skrottes. Vi kan kun løse disse problemer ved at tage risici og ved at tænke nyt. Vi må være forberedt på, at projekter vil føre til succes mens andre vil fejle’.

Videre gav Stephen Uden sin opfattelse af, at vi skal væk fra ideen om at alle skal have en PC. Den er simpelt hen for vanskelig at bruge og for dyr for alle. Også mobiltelefoner får en fremtidig rolle, ligesom digitalt TV og spillekonsoller forudså han.

Også BT, det engelske telefonselskab har et projekt i gang under betegnelsen ’British Telecoms Inklusions Program’. Programmet dækker flere engelske byer og ambitionen er at forbinde 150 community centre – de lokale sociale og kulturelle mødesteder og blandt andet udlevere 4.500 internetparate PC’ere til særlige grupper. Den engelske regering har besluttet at forstærke sin indsats på området med en nyudnævnt minister der har til opgave at tage sig af digital inklusion og som har igangsat en gruppe der især arbejder på at skabe bedre og hurtigere adgang til internettet.

Selvom den engelske minister for skolevæsen, Jim Knight, har udtalt at ’digital inklusion giver social inklusion’, mener lederen af det engelske institut for blinde, Kevin Carey, at ’den eksisterende opfattelse om, at hvis man sømmer folk fast til en stol og lærer dem tekstbehandling, så bliver verden et bedre sted – det bliver den ikke!’.

Sidst opdateret: 01-07-2008



Tilbage Printervenlig version Vis alle Artikler

”SeniorPCs are HP computers that come
equipped with user-friendly software
specifically geared to senior living. ..”
www.MICROSOFT.COM


Valid HTML 4.01!