Torsdag 9. september 2010
|
Artikler:
Teknologidebat overgår til digitalt format Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede |
Europæisk CPR-skræk er forskellig
Kun de mest krakilske danskere stiller spørgsmål ved sikkerheden ved det CPR--register, som følger os fra fødsel til død. Men den tyske forbundsdomstol har forbudt en tysk udgave. I efteråret 2007 viste firmaet CSIS Security Group, at de kunne finde omkring hundrede CPR-numre på nettet ved en simpel Google-søgning. Mange danskere lægger nemlig deres CV på nettet med personnummer uden at spekulere på privatliv og sikkerhed. Til gengæld forbød Tysklands forbundsdomstol den 15. december 1983 et langt mere begrænset register med oplysninger om tyskerne, selv om borgernes identitet ikke skulle registreres i det. Ifølge den tyske forfatnings grundlæggende rettigheder artikel 2 har borgerne ret til at udfolde deres privatliv uden indblanding, så længe de ikke generer nogen. Skepsis i Europa Ovenstående er eksempler på, at europæerne er forskellige i deres holdning til overvågning. Projektet PRISE har afholdt et møde i Østrig, Ungarn, Spanien, Tyskland, Norge og Danmark og loddet stemningen i landene. Europæerne er generelt skeptiske ved overvågning, selv om de anser den for nødvendig, og de har generelt en frygt for, at overvågningens formål ændrer sig, som hvis f.eks. bankernes overvågningskameraer bliver brugt til at følge folks færden rundt i byen. Det der kaldes et funktionsskred. Privatlivet Datasikkerheden er tyskernes største problem, for de har en lang tradition for at beskytte privatlivet, selv når det går ud over mulighederne for at afsløre kriminalitet. Det bunder ikke i en egentlig mistanke til myndighederne i dag, men i alvorlig usikkerhed overfor overvågningsteknologierne. Registeret, som forbundsdomstolen afviste i 1983, skulle indeholde oplysninger om borgerne, men disse oplysninger skulle ikke forbindes med navn eller adresse på den enkelte borger. De skulle være anonyme. Alligevel mente domstolen, at registerets oplysninger om enkeltpersoner ville være tilstrækkeligt til at identificere enkeltpersoner. Myndighederne som skurk I Spanien og Ungarn er der derimod udbredt mistillid til myndighederne, og i Spanien omfatter mistilliden også dem, som skal håndtere overvågningsteknologierne. Her er det primære argument for overvågningen sexchikane og vold imod kvinder. Terrorangreb spiller en mindre rolle, selv om landet har levet med terror i forskellig grad i flere årtier. I Ungarn er mistilliden til myndighederne næret at forskellige aktuelle politiske skandaler. Ledende politikere har blandt andet indrømmet at have løjet, og borgernes mistillid smitter af på lys-ten til at lade sig overvåge. Modstanden er dog ikke større, end at den samme befolkning kan se fordelene i at opbygge en regulær sikkerhedsindustri med tilhørende indtægter. Det trygge Norge Omvendt nærer nordmændene stor tillid til deres myndigheder og politikere. Her har der desuden aldrig været terrorangreb, så bekymringerne i Norge går mest på sikkerheden på internettet. Nordmændene frygter at virksomheder kan få fingrene i deres personlige data. ”Så vidt jeg husker er det specielt det, at forsikringsselskaber skal få adgang til mere data, end de har krav på, der bekymrer nordmændene”, husker Christine Hafskjold fra Teknologirådet i Norge. ”Det er noget vi har set i to forskellige undersøgelser” Aktuel debat rykker Nogle af deltagere ændrer holdning til overvågning i løbet af de arrangerede folkemøder. I Spanien ændrede halvdelen af deltagerne holdning til noget mere eller mindre kritisk, og en fjerdedel af danskerne og nordmændene ændrede også holdning. Ved alle møderne i PRISE har argumenterne i debatten påvirket af aktuelle nyheder, og på det danske møde er deltagerne positive overfor kameraer imod grov kriminalitet. Et halvt år efter mødet citerer pressen en rapport, som påviser, at i 22 byer Jorden rundt har kamera- overvågning af bykernen ikke mindsket kriminaliteten. Sidst opdateret: 01-07-2008
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2008  Overvågningsdebattens forsimplinger Privatlivets fred og sikkerhed Overvågning eller terrorister – hvad skaber størst frygt? Nutidigt dilemma om en fremtidig teknologi Mere overvågning – fordi teknologien kan Europæisk CPR-skræk er forskellig
INSTITUTIONER I PRISEPROJEKTET: |
