Onsdag 22. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Nutidigt dilemma om en fremtidig teknologi
”Jeg sidder her som lovlydig borger. Det er nemt for mig at sige; jamen bare registrer det hele, ingen problemer i det. Men problemet er bare, at man kan ikke tænke sig hen til den situation, hvor den registrering kunne gå hen og blive et problem for én. Også selvom det ikke er i et kriminelt øjemed”, borger under Teknologirådets borgermøde om sikkerhedsteknologi og privatlivets fred. PRISE-projektet, som Teknologirådet medvirker til at gennemføre, fokuserer på en række af de teknologier, der allerede er i funktion eller formentlig kan blive taget i anvendelse i fremtiden. Som en del af PRISE afholdt Teknologirådet i 2007 et borgermøde om sikkerhedsteknologi og privatlivets fred, hvor deltagerne perspektiverede emnet ved blandt andet at give deres mening til kende om teknologierne. Delte meninger om teknologierne Hvad der betragtes som privat ændrer sig afhængigt af situationen. Privatlivets fred er tæt forbundet med tillid til brugen af og effekten af sikkerhedsteknologierne. Nogle føler sig ikke trygge ved de nye sikkerhedsteknologier og prioriterer beskyttelse af privatlivet højt, mens andre er langt mere positivt indstillet overfor teknologierne. Selvom mange mener, at udviklingen af nye sikkerhedsteknologier er nødvendig, og at teknologierne er brugbare i forebyggelse og efterforskning af terror og anden kriminalitet, er der også mange der stiller spørgsmålstegn ved den reelle effekt af de nye teknologier. De forventer også, at en række af teknologierne ikke vil nedbringe kriminalitet, men i stedet flytte den andre steder hen. Spørgsmålet om teknologiernes effektivitet er også et spørgsmål om tillid til de institutioner, der forvalter teknologierne. Biometri Biometrisk teknologi identificerer individer automatisk ved at anvende deres biologiske og adfærdsmæssige karakteristika. Biometri kan anvendes til at kontrollere tilgang til fysiske lokaliteter eller til information herunder computere og dokumenter. De mest almindeligt anvendte former for biometri er fingeraftryk og ansigtstræk. Vi skelner mellem identifikation, som indebærer, at man finder ud af, hvem en person er ved at sammenligne hans eller hendes biometriske aftryk med alle de skabeloner, som er opbevaret i et system, og autentificering eller bekræftelse, hvor individet i fokus sammenlignes med hans eller hendes arkiverede skabelon for at verificere, at personen rent faktisk er den, han eller hun giver sig ud for at være. En af de store fordele ved biometrien er, at den er så stærkt knyttet til en person. Biometrisk autentificering giver bedre adgangskontrol og identitetstyveri bliver meget vanskeligere, når personlige data kun kan forbindes med den rigtige person. Men dette er også den største risiko ved biometriske systemer. Når først et sæt biometriske data er blevet kompromitteret, er det kompromitteret for altid. Kameraovervågning – Closed Circuit Television (CCTV) CCTV overvågning med aktive kameraer fungerer på den måde, at en operatør betragter skærmen og kontrollerer kameraet ved at dreje og zoome, så det følger et individ eller en situation, som udvikler sig. Aktive kameraer kan anvendes med automatiske visuelle overvågningsprogrammer, som anvender algoritmer til at spore mistænkelige bevægelser eller identificere mennesker ved at sammenligne deres billede med billeder i en database. Passive kameraer optager, hvad der sker på specifikke steder, fx i en kiosk, på bånd. Båndet ses kun, hvis der er et optrin, som fx et røveri, et slagsmål etc. Digitale systemer udbredes i stadig stigende grad, fordi digital billedsøgning kan spare tid, når man skal lokalisere specifikke begivenheder eller spore mistænkte. Men det er et problem, at sådanne billeder også nemt kan manipuleres. Automatisk ansigtsgenkendelse Systemer til automatisk ansigtsgenkendelse tager automatisk et billede af en person, hvorefter det sammenholdes med en database med henblik på identifikation og autentificering. Identifikationen af en tilfældig person, baseret på denne teknik, ville kræve en meget stor database og en behandlingskapacitet, der går ud over, hvad der er muligt i dag. Sådanne systemer anvendes derfor normalt til at verificere, at en person ikke er på en liste over fx kendte kriminelle og terrorister. ”Function Creep” Databaser er sårbare overfor såkaldt function creep, eller funktionsskred. Dette begreb dækker anvendelse af data til et andet formål end det oprindeligt tiltænkte. Et eksempel på en sådan function creep var, da den norske database over asylansøgere – som også indeholder biometrisk information såsom fingeraftryk – blev gjort tilgængelig for politiet i dets efterforskning af kriminalitet. Databasens oprindelige formål var, at hjælpe med at fastslå asylansøgernes identitet. Total Information Awareness (TIA) Total Information Awareness, TIA, blev udviklet af det amerikanske forsvar. TIA programmet indeholdt værktøjer i tre kategorier: sproglig oversættelse, datasøgning og mønstergenkendelse, samt avancerede redskaber til at fremme samarbejde og forbedre grundlaget for at træffe beslutninger. Målsætningen med TIA var at forudsige terrorangreb, før de fandt sted. Systemet skulle scanne private og offentlige databaser, såvel som internettet, for at spore transaktioner, der kunne associeres med terrorangreb. Radio Frekvens Identifikation (RFID) RFID er et system, der anvender radiobølger til automatisk identifikation. Bittesmå integrerede kredsløb eller tags, der indeholder information, er tilknyttet dokumenter eller integreret i produkter. En aflæser kan anvendes til at læse informationen på disse kredsløb/tags indenfor en vis afstand. RFID tags fås som både aktive og passive tags. Aktive tags har – ligesom de kort, der anvendes til at passere afgiftsbomme, fx ved Storebæltsbroen – et batteri. Passive tags får deres energi fra aflæserens radiosignal, og typisk anvendelse af passive tags ses i det nye europæiske pas. Skanning af passagerer – ”Naked machine” Teknologier såsom røntgen eller Terahertz stråling trænger bedre gennem materialer og kan derfor anvendes til sporing og visualisering af genstande, gemt under tøj. En “naked machine” anvender denne type teknologi til at afsløre, om der er våben eller eksplosiver gemt på en given persons krop. Der er forskellige systemer i anvendelse. Nogle afslører alt, hvad der er under tøjet – ikke bare skydevåben og eksplosiver – deraf navnet. Denne type lufthavnssikkerhed er blevet testet i Heathrow’s Terminal 4 siden 2004. Privatlivsfremmende teknologier Teknologi er næsten altid tveægget, og der findes da også teknologier som bidrager direkte til at opretholde privatlivets fred går under navnet Privacy Enhancing Technologies, PETs. Anonymisering er en sådan PET. Der findes tjenester, der kan sikre anonym elektronisk kommunikation for almindelige brugere. Sådanne teknologier skjuler forbindelsen mellem brugeren og de spor, han eller hun efterlader sig og kan derfor forebygge uønsket identifikation. En anden privatlivsfremmende teknologi er kryptering, som handler om at forvrænge indhold for at gøre det ulæseligt for andre. Borgerne mener De borgere som er blevet adspurgt om sikkerhedsteknologier og privatlivets fred fandt, at der er behov for en grundig demokratisk evaluering af nye sikkerhedsteknologier før de bliver implementeret. Menneskerettighedsorganisationer og til en hvis udstrækning udviklerne af teknologier bør deltage i debatten, men endelige beslutninger skal træffes af politikere. Desuden mener borgerne, at der bør blive lagt større vægt på at forske i teknologiernes effekt, og deres indflydelse på privatlivets fred og i udviklingen af lavteknologiske alternativer. Sidst opdateret: 01-07-2008
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2008  Overvågningsdebattens forsimplinger Privatlivets fred og sikkerhed Overvågning eller terrorister – hvad skaber størst frygt? Nutidigt dilemma om en fremtidig teknologi Mere overvågning – fordi teknologien kan Europæisk CPR-skræk er forskellig
|
