Onsdag 8. september 2010
|
Artikler:
Teknologidebat overgår til digitalt format Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede |
Overvågning eller terrorister – hvad skaber størst frygt?
Er overvågningen af borgerne et nødvendigt onde for at undgå et endnu værre onde, nemlig terror? Eller er overvågningen et urimeligt brud på principperne om det åbne samfund med frihed til privat, hemmelig kommunikation? To personer med indsigt giver deres synspunkter på emnet. Per Helge Sørensen er bestyrelsesmedlem i Digital Rights, en forening der arbejder for øget opmærksomhed på digitale rettigheder. Han arbejder sideløbende som ingeniør med speciale inden for it-sikkerhed. Han mener, at overvågningen er ude af proportioner og alt for omfattende i forhold til dens formål. For eksempel mener han, at logningsbekendt-gørelsen, der gør, at data om samtlige e-mails, telefonopkald, sms’er og hjemmesider, man besøger, bliver gemt af alle teleselskaber til politiet. “Ved hjælp af oplysningerne om, hvem jeg ringer og mailer til og hvilke hjemmesider, jeg besøger, vil man være i stand til at tegne et meget detaljeret billede af mit privatliv. Det er utrygt,” mener han. Kan man definere en grænse for, hvornår overvågningsteknologien forsvarer demokrati og privatlivsrettigheder, og hvornår den er uacceptabel? “For mig har man overskredet den, når man begynder at overvåge befolkningen generelt, som man gør med logningsbekendtgørelsen. Der er forskel på at overvåge én konkret person på baggrund af mistanke og dommerkendelse, og på at gemme data om hele befolkningen, selvom der ikke ligger en konkret mistanke,” siger han. Overvågning ikke formålet “Man går ind og bruger teknologien – f.eks. mobil og internet – som et overvågningssystem. Det var jo ikke til det formål, de blev designede, og ingen af os købte en mobiltelefon for, at politiet skulle kunne følge vores færden. Men nu kan man altså overvåge borgeren og se, hvor de har været og, hvad de har foretaget sig et helt år tilbage,” siger Per Helge Sørensen. “Man er gået fra at efterforske efter en konkret mistanke til at designe verden, så alle kan overvåges. Deri ligger der en principiel grænse for os,” siger han. “Vi har alle noget at skjule, selvom det ikke er ulovligt. Det er en del af vores personlighed, det er jo fx også derfor, at vi ikke vil have kameraer i vores hjem,” siger han. ”Det er menneskeligt at ville bevare noget for sig selv. Hvis man føler sig overvåget, handler man ikke frit. Det er lykkedes at præsentere det som om, det kun er terrorister, det går ud over, men det er os alle sammen,” siger Per Helge Sørensen. Overvåg hjemmet og bilen “Man kan spørge sig selv, i hvor høj grad terrortruslen er følelsesmæssig og frygtbaseret, og i hvor høj grad den er konkret? Og man kan sammenligne med andre ting, der slår folk ihjel,” siger Per Helge Sørensen. “For eksempel sker en stor del af volden i samfundet i hjemmet. Og det er også der, at der sker flest overgreb mod børn. Så skulle man vel sætte kameraer op i folks hjem? Men det gør man ikke, for den grænse vil ingen overskride,” siger han. “Trafik er også en stor dræber, så det ville vel være praktisk med kamera i alle biler, eller GPS-styring af, hvor hurtigt folk må køre. Men det vil man ikke, og dermed tyder det på, at overvågningen ikke handler om at redde mennesker. Det handler om, at terror er en symbolsk ting. Derfor accepterer vi meget vidtgående indgreb, mens der ikke gribes ind på de områder, hvor der virkelig er en trussel mod vores liv,” siger han. Overvågning ikke så slem Mads Bryde Andersen, der er juraprofessor på Københavns Universitet, er ikke enig med Per Helge Sørensen. Han mener ikke den nye overvågningslovgivning er så slem. “Jeg er ikke angst for at privatlivet – hvad det så end er, og hvordan man så end måler det – er ved at forsvinde. Vore folkevalgte politikere har efter grundige diskussioner i de enkelte tilfælde truffet en lang række politiske beslutninger, der har givet myndighederne mulighed for at råde over oplysninger om privatpersoner i forskellige henseender. Selv har jeg svært ved at pege på, at nogen af disse beslutninger har overskredet etiske grænser,” siger han. Privatliv kan ikke måles Han medgiver dog, at det kan være svært at afgøre endeligt, om prisen ved overvågningen er opvejet af fordelene. “Det er nemlig ikke muligt at måle, hvor meget sikkerhed vi får til gengæld for myndighedernes aflytningsmuligheder, idet dette kræver opstilling af klare forbrydelsesscenarier med og uden aflytning mv.”, siger Mads Bryde Andersen. Han mener ikke, at det giver mening at stille spørgsmålet, om man kan varetage samfundets sikkerhed og iværksætte overvågningen uden samtidig at krænke privatlivets fred. “Det er ikke muligt at måle, hvor meget eller lidt privatliv, vi havde i går og har i morgen. Begrebet er udefineret, og der er ingen skala at måle efter. Lad mig give et eksempel: For 100 år siden var der meget lidt “privatliv” i landsby- og provinssamfundet, hvor alle vidste alt om alle, og hvor sladder var en naturlig del af social omgang. I storbysamfundet er privatlivet – på godt og ondt – øget betydeligt i den henseende, idet man kan bo i total isolation, hvis man vil. Omvendt er der mindre “privatliv”, hvis man måler på, hvor mange elektroniske spor, der efterlades her og der. Hvad er bedst?” spørger Mads Bryde Andersen. To forskellige syn Per Helge Sørensen og Mads Bryde Andersen repræsenterer to forskellige holdninger til, om den voksende overvågning i samfundet er et onde, som kan accepteres, fordi fordelen er større end ulempen. Modstanderne af overvågningen har det syn, at overvågningen krænker privatlivet mere end det gavner. Mens tilhængerne mener, at det er et acceptabelt tiltag i forhold til alternativet. Krænkelserne af privatlivet via overvågning har hidtil i høj grad været en bivirkning ved overvågningen, som sker utilsigtet, fordi teknologien har en række mangler. Det er målet med udviklingen af nye overvågningsteknologier, at Per Helge Sørensen og andre kritikere i fremtiden forhåbentlig vil blive mere tilfredse – hvis det vel at mærke lykkes at udvikle overvågningsteknologien i en mere privatlivsvenlig retning – at man indretter metoder og principper i overvågningen som i højere grad tager højde for at beskytte privatlivet og personfølsomme oplysninger. Det teknologiske fix er dog ikke et vidundermiddel, men det er håbet, at den i sammenhæng med andre tiltag forhåbentlig kan hjælpe til mere privatliv i en overvågningstid. Sidst opdateret: 01-07-2008
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2008  Overvågningsdebattens forsimplinger Privatlivets fred og sikkerhed Overvågning eller terrorister – hvad skaber størst frygt? Nutidigt dilemma om en fremtidig teknologi Mere overvågning – fordi teknologien kan Europæisk CPR-skræk er forskellig
HVAD ER SIKKERHEDSTEKNOLOGI? |
