Tirsdag 21. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 Følg med i Teknologirådets projekter |
’Jeg siger dig, det er stressende’
Blot fordi noget kan lade sig gøre, er det ikke sikkert, at det skal gøres. Har viljen til at registrere, styre og kontrollere på it-systemernes præmisser taget overhånd? Teknologiens sociale konsekvenser for mennesker i arbejdsprocessen er et forsømt område. Hvem vil ikke gerne have bus til tiden, flere i arbejde og højere kvalitet i den offentlige sektor? Det er den slags løfter og resultater, politikere giver, og ledere bliver målt på. Lavere skat, billigt svinekød og hurtig betjening i banken kunne føjes til listen. For at indfri løfterne tages informationsteknologi i anvendelse. Ofte i form af store systemer, som den enkelte medarbejder kun har ringe indflydelse på. Men hvordan bliver teknologien planlagt, udformet og brugt? Hvilke følger har det for mennesker i arbejdsprocessen? Bliver deres faglige og personlige arbejdsbetingelser bedre, eller bliver de forringet, når de tekniske muligheder for registrering og kontrol, styring og dokumentation, skematisering og effektivisering udnyttes? Går det ud over den faglige selvrespekt? Er uddannelsen tilstrækkelig? Er der risiko for en skarpere opdeling mellem et velfungerende A-hold og et usikkert B-hold, der føler sig overladt til sig selv, overvåget og mistænkeliggjort? Medvirker teknologien – i samspil med ledelse og organisation – til marginalisering af udsatte medarbejdere? De spørgsmål stiller Teknologirådet i projektet Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng? Projektet har afholdt workshops med buschauffører, sagsbehandlere og SOSU-medarbejdere i hjemmeplejen. I oktober følger en tværgående workshop, hvor vurderingen af teknologierne og deres betydning for integration og marginalisering fortsætter med fokus på fire temaer: Nærvær, faglighed, kontrol og indflydelse. Teknologi i bussen Movias bybusser har GPS og er koblet til et geografisk informationssystem, GIS, så man altid ved, hvor de befinder sig. Til systemet hører lamper, der lyser rødt, når bussen er foran tidsplanen, og gult, når den er bagud. ”Det er fyringsgrund, hvis lampen lyser rødt… Jeg siger dig, det er stressende,” siger en chauffør, og fortsætter ”Man ligger bare og kører efter farverne. Man skal virkelig ræse for at nå det.” De usikre forestiller sig, at Movia følger med i, hvordan de kører. Tanken om at være kontrolleret bliver en ekstra belastning i et i forvejen stresset job. Det samme gælder svært forståelige meddelelser over en skrattende radio og oplevelsen af, at der ikke kommer nogen og hjælper, hvis et af de tekniske systemer i bussen går ned. Andre mere erfarne chauffører tager det roligt. De tænker, at de er bedre til at køre bus end nok så mange tekniske systemer. Alle chauffører kan berette om et stærkt stressende job. Deres praktiske problemer, fx at skifte zone på stempelautomaten og indstille sæde og spejle, har teknologien ikke løst. Produktiviteten er steget meget. Enhedsomkostningerne, målt i løbende priser, er mindre i dag end i 80’erne, selvom der i mellemtiden har været en inflation på ca. 70 procent. Systemets krav til sagsbehandlerne På landets jobcentre er kravene til registrering og dokumentation steget stærkt. Sagsbehandlerne skal kategorisere folk i matchgrupper og indberette alt, hvad de gør, til Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunen i forskellige systemer og formater. Deres adgang til oplysninger er langsom og besværlig. It-systemerne har endnu ikke lært at ’tale sammen’ efter kommunesammenlægningerne. Sagsbehandlerne taler om ’systemet’ uden at skelne skarpt mellem it-systemet, organisationen og de politisk bestemte ledelseskrav. Mange af dem oplever en stor modsætning mellem deres faglige uddannelse og kompetence og de voksende krav om resultatorienteret styring, registrering og standardisering. En personaleflugt på mere end 50 procent er almindelig i jobcentrene. Mange begrunder deres afgang med stress og utilfredshed med arbejdsforhold, der forhindrer dem i at være nærværende og træffe fagligt velbegrundede afgørelser frem for blot at sende folk ’videre i systemet’. Online hjemmehjælpere Næsten alle SOSU-medhjælpere i hjemmeplejen har fået håndholdte computere, PDA’er i løbet af de seneste par år. Beslutningen er kommet ovenfra, og alle deltagere i workshoppen var enige om, at brugerne (og borgerne) bør inddrages meget tidligere og bedre i udviklingen af den nye teknologi i ældreplejen. En del af de ansatte synes, det er svært at bruge PDA’erne. De føler, at der kræves ekstra akkuratesse og sproglige færdigheder oven i en arbejdssituation, der i forvejen er præget af tidspres og stress. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne har søgt at rette op på det gennem uddannelsesprogrammer, indlæring og støtte. PDA’erne præsenteres som et hjælpemiddel, der giver de ansatte kørelisten i hånden og bedre adgang til viden om borgerne. Men de informationer, der indsamles om, hvornår de kommer og går, og hvad de laver, virker først og fremmest som ledelsesinformation. En del føler sig mistænkeliggjort og kontrolleret på grund af registreringerne. Sidst opdateret: 28-08-2008
|
Artikler i Teknologidebat nr. 3, 2008  Teknologi og marginalisering – større sammenhæng end du tror Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng?
HVAD ER TEKNOLOGI?
Teknologi kan defineres som vores brug af teknik og de forhold, vi sætter op omkring dens anvendelse. Teknologi er ideelt set en løsning på et problem, men ikke nødvendigvis den eneste eller den bedste løsning. God teknologi løser flere problemer end den skaber. |
