Tirsdag 21. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 Følg med i Teknologirådets projekter |
Teknologi og marginalisering – større sammenhæng end du tror
Emnerne teknologi, udvikling og social marginalisering er faktisk lidt af en både forskningsmæssig og oplysningsmæssig udfordring. Udfordringen består i, at man på den ene side kan ane en sammenhæng, men at man på den anden side kun vanskeligt finder konkrete egnede eksempler, der er offentligt beskrevet. Årsagen er først og fremmest, at marginalisering i dag er ”sivende”, og at menneskers marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet primært fremtræder som begrundet i sygdom og individuelle mangler og svagheder. At få identificeret sociale mønstre bag dette individualiserede marginaliseringsbillede i dag er så vanskeligt, at det næsten er forsvundet fra offentlige dagsordener. Heller ikke i virksomhederne taler man om marginalisering som noget, der er forbundet med teknologisk udvikling. I gamle dage ville de fleste forbinde emnet (teknologi og marginalisering)med teknologisk arbejdsløshed, folk, der blev overflødiggjorte af ny teknologi og dermed følgende rationaliseringer. Denne gamle historie er ikke den, der i dag dominerer det umiddelbare billede; vi ser ikke mange eksempler på at indkøb af rationaliseringsteknologi fører til masseafskedigelser. I det hele taget er indførelsen af ny teknologi i en sådan grad en løbende kontinuerlig proces, at vi slet ikke bemærker skift i det teknologiske niveau. Selvfølgelig var der i informatiseringen af mange administrative og produktive funktioner et skift, som bragte gammeldags teknologibaserede masseafskedigelser i erindring, men efter at den informationsteknologiske revolution nu er gennemført i alle led, er forbindelsen imellem marginalisering og teknologisk udvikling nærmest blevet fuldstændig usynlig. Men der er netop tale om usynlighed og ikke om fravær af en sammenhæng. Går man lidt tættere på den faktiske marginalisering, der finder sted i disse år, ser man for det første, at den kronisk er meget omfattende – også i en tid hvor der på det nærmeste er fuld beskæftigelse; mange lever kronisk på kanten af arbejdsmarkedet eller helt uden for – i fleksjobs, i førtidspensioner, i langvarige sygemeldingsperioder. For det andet ser man, at den sivende marginalisering knytter sig til individuelle eller særlige historier, som man må gå ind i for at få mere omfattende billeder af, hvordan det hænger sammen med teknologisk udvikling i arbejdslivet. Disse mønstre er der ikke forsket ret meget i, men det er en pointe, at der kommer til at ske formidlinger, eller at der skabes fortællinger om disse marginaliseringer. De historier, vi kender, lader ane, at en stor del af den marginalisering, der finder sted, faktisk er knyttet til teknologisk udvikling: I kølvandet på den infor-ma-tionsteknologiske udvikling – ja, snævert forbundet med dens kontinuerlige udvikling, – sker der i disse år en stigende individualisering i arbejdslivet1 – en udvikling som knyttet til teknologien overlader planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdslivet til noget, den enkelte selv må udføre og være ansvarlig for, jf Mia Husted og Ditte Tofteng (2007)2; men da denne ansvarliggørelse er teknologisk formidlet og kontrolleret (det er det, der gør, at arbejdsopgaver udføres individualiseret), giver det ikke nødvendigvis frihed og myndighed til, at den enkelte kan finde sin egen måde at gøre tingene på. Kombinationen af på den ene side kontrol og individualisering og på den anden side fraværet af kollektivt ansvarlige kulturer for ivaretagelse af den enkeltes arbejdsliv er baggrunden for en anseelig del af den ”sivende” marginalisering. Mange folk, der marginaliseres, starter med ikke at passe ind i de styringsteknologier og systemer, som de skal udfolde deres individuelle ansvar og arbejdsudførelse inden for, de trives dårligt, bliver nemmere syge og langsomt – sivende – ser det ud som om de af grunde, der helt er deres personlige, ikke længere kan fungere godt på arbejdsmarkedet. Ovenstående ser måske lidt postulerende ud, men med den endnu ikke særligt righoldige forskning på området kan vi allerede begynde at ane, at vi, hvis vi skal marginaliseringen til livs, må tage fat om den teknologisk formidlede teknologisering og erstatte eller supplere den med nye sociale ansvarligheder i rummelige fællesskaber i organisationerne. Teknologirådets program på området er en kærkommen anledning til at få sat fokus på et skjult problem. 1) R. Sennett (1999) lancerede med bogen ”Det fleksible menneske” (Forlaget Hovedland) et kraftig angreb på -individualiseringen i arbejdslivet. Siden fremkomsten af denne kritik har individualiseringen i stigende grad været knyttet til udskilningsprocesser og marginalisering i arbejdslivet. 2) Mia Husted og Ditte Tofteng (2007): Når planlægningen er dit personlige redskab og ansvar. I Anne Jensen (red) Planlægning i Teori og Praksis. Roskilde Universitets-center. Sidst opdateret: 28-08-2008
|
Artikler i Teknologidebat nr. 3, 2008  Teknologi og marginalisering – større sammenhæng end du tror Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng?
Indførelsen af ny teknologi er i en såden grad |
