Mandag 20. maj 2013
| Arbejdsmetoder: |
Scenarieværksted
At bruge værksted som metode kan være en måde at inddrage personer på, der helt konkret er berørt af teknologien. Det kan være borgere, brugere eller medarbejdere, der vurderer teknologi. Teknologirådet arbejder med tre typer værksteder: perspektivværkstedet , fælleskabsværkstedet og scenarieværkstedet. Scenarieværkstedet Scenarieværkstedet er en videreudvikling af fremtidsværkstedet og det følger grundlæggende de samme tre faser for kritik, vision og fantasi. Imidlertid baseres scenarieværkstedet på et oplæg om mulige fremtidige udviklinger på området. Disse såkaldte scenarier er formuleret på forhånd. Deltagernes kritik af scenarierne danner sammen med egne erfaringer grundlag for visioner og handleplaner. Deltagerne er 25-30 lokale aktører som har forskellige roller i samfundet, for eksempel: - politikere, embedsfolk - tekniske eksperter - investorer, forretningsfolk På linie med fremtidsværkstedet er formålet at skabe grundlag for lokal handlen, men desuden tjener scenarieværkstedet til at indsamle viden om hvilke visioner deltagerne har om det givne emne. Og hvad deres holdninger er til de opstillede scenarier og de forudsætninger der ligger herfor. Værksteder i Teknologirådets regi indgår som regel i større projekter. Her danner deltagernes visioner og holdninger til den ny teknologi en idébank og grundlag for den videre diskussion og vurdering blandt eksperter og politikere. Desuden formidles visioner og holdninger til en bredere kreds af borgere, så de kan danne grundlag for debat blandt de der på lignende måder er berørt af udviklingen. Værkstedets emne må ikke være for snævert. Der bør være tale om vurdering og valg mellem forskellige typer af teknologi. Det er desuden væsentligt at det ligger inden for deltagernes handlerum, det vil sige at der er mulighed for indflydelse og at ikke alle beslutninger er truffet allerede. Det skal være et emne der er samfundsrelevant og hvor der er enighed om at lokal handling er nødvendig. Udveksling af faglig indsigt og brugererfaring skal kunne skabe ny viden. Scenarieværkstedet er en speciel mødeform, som følger bestemte spilleregler. Undervejs i værkstedet vil der være tid til brainstorm, tid til diskussion, tid til fremlæggelse og tid til afstemning. Arbejdet veksler mellem plenum og gruppearbejde. Scenarieværkstedets form og spilleregler skal sikre at alle kan komme til orde, at alle idéer kan komme ind i diskussionen og at der arbejdes frem mod en handlingsplan. Værkstedet varer typisk to dage og gennemløber tre faser: - kritikfase - visionsfase - virkeliggørelsesfase I kritikfasen er opgaven at kritisere scenarierne - positivt og negativt ud fra egne erfaringer, viden og synspunkter. Scenarierne er billeder af forskellige muligheder for fremtiden. Det er ikke forudsigelser og opgaven er ikke at vælge mellem dem, at foretrække det ene frem for det andet - eller at vurdere hvilket der er mest sandsynligt. Scenarierne skal inspirere til kritik som kan udvikle nye visioner og handlingsforslag. Det er tilladt at plukke de brikker eller elementer ud, som man gerne vil have med i sin egen fremtidsvision, og kombinere den med andre elementer. På grundlag af den fælles viden fra kritikken af scenarierne arbejdes der i visionsfasen med at udvikle egne visioner. I virkeliggørelsesfasen er opgaven at udarbejde handlingsforslag, som kan realisere de prioriterede visioner. Arbejdet foregår i temagrupper så der er mulighed for at gå i dybden med sit tema og formulere et antal handlingsforslag. Når visionerne skal gøres til virkelighed vil der vise sig en række barrierer som det er vigtig at få frem. Sådanne barrierer kan for eksempel være økonomiske, kulturelle, sociale, organisatoriske og politiske eller tekniske. Temagruppernes forslag til at virkeliggøre visionerne diskuteres i plenum med henblik på afklaring og prioritering. Herefter udarbejdes handlingsforslag til en afsluttende handlingsplan. I planen beskrives de prioriterede forslag og der lægges vægt på hvem der skal handle. Teknologirådet har i eget regi anvendt metoden i et større tema om Økologisk Bæredygtige By- og Bosætningsformer samt i projektet Fremtidens Bibliotek, hvor formålet var at udvikle visioner og forslag om anvendelse af informationsteknologi i folkebiblioteket. Scenarieværkstedsmetoden er siden 1993 blevet 'eksporteret' til en række projekter under EU-Kommissionen, Value/Innovationsprogrammet, DG XIII. Formålet har været at skabe sammenhæng mellem forsknings- og udviklingsvirksomhed og samfundets/borgernes behov. Teknologirådet har været med i disse projekter. Der er sket en betydelig udvikling af og publicering af materialet, gennemført mange scenarieværksteder i mange lande og udviklet et omfattende netværk. Fleximodo Teknologirådets udvikling af scenarieværksteds-metoden har givet anledning til international interesse og efterspørgsel.Teknologirådet deltager aktuelt - ved projektleder Ida-E. Andersen - i et europæisk konsortium, som fra EU-Kommissionens DG XIII har fået en toårig bevilling til det såkaldte FlexiModo-projekt. Projektet er en videreudvikling af et tidligere arbejde med europæiske scenarieværksteder og skal gøre metoden mere fleksibel og brugertilpasset. Projektet afsluttes i 1999 med en samlet rapport, som blandt andet omfatter ni sæt scenarier om emner som transport, informationsteknologi, det bæredygtige informationssamfund, bæredygtig byfornyelse m.v. I oktober 1998 blev der afholdt et træningsseminar i Bruxelles for såkaldte Nationale Monitors. Formålet var at indføre dem i metode og tankegang, så de kan bruge materialet til at afholde scenarieværksteder i deres hjemlande. Sidst opdateret: 25-06-2004 
The Organization Manual (Cookbook).
|
|
