|
Artikler:
Teknologidebat overgår til digitalt format Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede |
Bliv din egen digitale manager
I midten af oktober 2008 var IT Universitetet vært for en konference for 400 -internetforskere fra hele verden. De kom for at udveksle forskning, analyser, ideer, fremtidsvisioner om det store globale netværk, som driver udviklingen i samfundet frem mod nye måder at leve og kommunikere på. Konferencens hovedtema var de nye sociale netværkstjenester, som i øjeblikket vokser vildere end noget andet teknologisk fænomen. I Danmark ligger for eksempel Facebook ifølge webtjenesten Alexa i dag på andenpladsen på listen over de mest besøgte nettjenester, kun overgået af Google. Flickr, YouTube og LinkedIn er andre platforme, hvor netborgere udveksler billeder, informationer, holdninger, videoer, lydfiler og personlige historier. Digitale identiteter De virtuelle netværk får flere og flere begejstrede tilhængere. Men nok de færreste brugere tænker over, at vi lægger millioner af informationer på nettet om os selv, når vi logger os på. Vi opretter mængder af profiler på tjenester, hvor vi finder ligestillede. Vi dater, køber ind, skyper, uploader fotos og lydfiler. Vi skriver, hvad vi tænker, foretager os, drømmer om og bekymrer os over. Og alle kan læse – og genbruge – vores materiale. Langt nede i nettets fundament bliver informationerne gemt, ofte i mange år. Googler man på sit eget navn, vil mange opleve at finde dokumenter, profiler, hjemmesider som for længst er uaktuelle. Skrækeksemplerne er selvfølgelig de tilfælde, hvor patienters journaler på grund af huller i sikkerhedssystemet pludselig dukker op som offentlige dokumenter. Vi har og får i stigende grad det, som forskerne kalder digitale identiteter. Det er identiteter, som er parallelle med dem, som vi har i det virkelige liv. Nogle af identiteterne opbygger vi selv. Andre klarer systemerne for os, fortæller den britiske forsker Steve Graham fra University of Durham, i England. Han kan blandt andet berette om en engelsk lufthavnskontrol, som allerede eksisterer i dag. Virtuelle screeninger Passerer en rejsende gennem kontrollen, kan systemet elegant sammenstykke en profil på baggrund af rejsemønster, visakort-transaktioner, madbestilling på flyet osv. På den baggrund vurderer teknologien, om passageren er ”risiko”-rejsende, eller om han eller hun er ufarlig og kan lukkes ombord på flyet. Screeningen er langt mere effektiv end de baggagebånd, som gennemlyser vores kufferter og tasker eller den kropvisitation, som særligt suspekte udsættes for. ”Den virtuelle identifikation er bare et symbol på, at fysiske grænser bliver erstattet af virtuelle”, siger Steve Graham. ”I fremtiden får vi ikke paskontrol i traditionel forstand men virtuel kontrol, hvor den risikofri rejsende slipper igennem på grund af sin digitale profil, mens immigranten bliver tilbageholdt på grund af sin.” Et andet eksempel er den digitale ”dresscode”, som kan sortere mennesker i ønskede og uønskede ved bare at analysere det tøj, som de har på. Steve Graham er en af de internetforskere, som er mest bekymret over den overvågende funktion, som en række virtuelle services får over for almindelige civile. Han advarer om at gøre det til et -personligt problem at beskytte sig mod misbrug af data. ”Det er sag for myndigheder og politikere at beskytte individet, men det sker ikke. Allerede nu begynder mennesker derfor at beskytte sig selv. Jeg kender politiske dissidenter, der er så dygtige til at styre deres digitale identiteter, at de virtuelle data ikke kan bruges mod dem”, fortæller han. For den engelske net-forsker er digitaliseringen ved at nå en forfiningsgrad, som gør den farlig. Den væver sig ved hjælp af satellitter, RFID’er1 og netværk, ind i vores hverdag på en måde, der styrer vores adfærd som borgere, uden at vi er helt med på, hvad der sker. Men han nævner også positive eksempler, som den sociale mobiltjeneste, der gør det muligt at se hvilke af ens venner, der er i samme område som en selv. ”Vurderingen af en ny teknologi er altid ambivalent”, siger han. ”For nogle mennesker åbner den nye og bedre muligheder. Andre bliver tabere og får indskrænket deres frihed og råderum”. Hårdt arbejde En række af de forskere, som præsenterede oplæg på ITU-konferencen, er allerede i gang med studier af, hvad der sker, når mennesker skaber en digital identitet. Hvordan det påvirker deres adfærd og sociale relationer. En af dem er den estiske forsker Andra Siibak fra Tartu Universitetet i Estland. Hun har gennemgået billederne på www.rate.ee, som er en slags estisk Facebook og analyseret de fotos, som brugere lægger på sitet. Hendes analyse viser, at unge er omhyggelige med at udvælge de billeder, som de lægger på nettet. Men også at de arbejder meget strategisk med at opbygge deres egen identitet. Hun kalder det hårdt arbejde at være sin egen ”identitets manager” i virtuelle fællesskaber. ”De unge bruger en masse tid på at vurdere, hvilke signaler de vil sende”, siger den estiske forsker, der har bygget sin undersøgelse på teorier hentet fra reklameverdenen. ”For mig giver det mening at bruge disse teorier, fordi det, de unge gør, er at markedsføre sig og præsentere sig selv over for andre unge – og især unge, som de ser op til”, mener hun. Også den græsk amerikanske forsker Zizi Papacharissi bekræfter, at det at have en digital identitet er blevet et ’musthave’ for mange børn og unge. Hun har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af, hvordan 344 college-studerendes bruger Facebook, og hvilke konsekvenser tjenesten har for deres sociale liv. Mangler redskaber For Zizi Papacharissi er et af de interessante resultater af projektet, at det er blevet vanskeligt for Facebook-brugere at skelne mellem privat og offentlig information. Hendes interviewpersoner har svært ved at få skilt det private fra det offentlige og føler tit, at deres grænser bliver overtrådt, siger hun. ”Mediets natur er, at du er nødt til at afsløre en masse om, hvem du er. De unge mangler redskaber til håndtere denne problemstilling. Derfor bliver identitets-management i løbet af nogle år en færdighed på linie med det at køre bil”, mener net-forskeren. Vi vil med jævne mellemrum tjekke vores identiteter på nettet og arbejde strategisk med dem, så de præsenterer os på en fordelagtig måde i forhold til arbejdsmarkedet, vennerne, kærester og potentielle kærester. Og ligesom børn skal lære at være kritiske overfor medier generelt, skal de også rustes til at håndtere de virtuelle netværk, hvor de lægger informationer ind om sig selv. Den færdighed må blive en del af skolens pensum, siger internetforskeren Sonia Livingstone fra projektet EU Kids Online. Power Networkers Det strategiske arbejde med net-profiler er allerede i fuld gang, afslører en norsk analyse af det professionelle netværk LinkedIn. Her er brugerne fortrinvis mennesker, der kender hinanden som kolleger, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser. Det kan også være personaleansvarlige, der er på udkig efter nye medarbejdere. De to norske forskere, MA i Media Studies Linda E. Olsen og lektor Frode Guribye fra Bergen Universitet har lavet dybtgående interview med en række norske brugere. Materialet omfatter kun 11 cases men danner alligevel basis for, at de to forskere definerer fire forskellige typer net-værkere: En Power Networker, som er hyperaktiv med at sende invitationer ud og afsøge sine egne kontakters netværk for at finde fælles bekendte. En produktiv, som ikke er helt så aktiv men alligevel arbejder ihærdigt på at udvide sit digitale netværk. En uproduktiv, som kun logger på for at modtage invitationer og opdatere sin personlige profil. En ’sovende’ net-værker type, der har registreret et medlemskab men ikke bruger tjenesten til noget. ”For nogle har det også bare symbolværdi at være på – man skal vise, at man har et netværk, lige som i den virkelige verden”, siger forskerne. Deres analyse afslører også, at brugerne af det digitale business-netværk synes, at de bliver opfattet mere seriøst af kunder og samarbejdspartnere, når de er ’på’. Man kan altså lige så godt først som sidst blive sin egen identitetsmanager. Sidst opdateret: 30-11-2008
|
Artikler i Teknologidebat nr. 4, 2008 Kan innovation løse samfundets problemer? Den åbne innovationsmodels udfordringer Innovation - fra idé til produkt Samfundet skriger på åben innovation Den dybe tallerken bliver opfundet gang på gang |