Teknologirådet
Onsdag 8. september 2010
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Aktivitetskalender Sitemap Eksterne Projekter
Artikler:

Teknologidebat overgår til digitalt format

WWViews Policy Report

Teknologirådets globale fodaftryk

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

Klar tale 360° kloden rundt

Biometrien i samfundet

EU-borgere former forskningsagenda

BaltCICA langs Østersøen

Vis alle Artikler

Behovsdrevet teknologisk innovation

Hvordan skaber man innovation målrettet mod samfundets behov? I 2007-08 har Teknologirådetgennemført projektet ’Behovsdrevet teknologisk innovation’. Både i private virksomheder og i det offentlige er der brug for stadig nytænkning og nyudvikling. Projektets formål var at identifi cere de forskellige ’tandhjul’ i en innovationsproces og derefter at udvikle innovationsmetoder med afsæt i samfundsbehov.

AF ANDERS JACOBI OG JØRGEN MADSEN, PROJEKTLEDERE

For at en innovation skal blive en succes må den slå igennem på markedet. Men opskriften på markedssucces er ikke enkel. Derfor er det vigtigt at innovation målrettes mod specifi kke behov. Ved at fokusere på samfundets behov kan innovation rettes mod et stort marked – og måske endda et helt nyt marked. Andre faktorer der øger chancerne for at en innovationsproces giver succes er dialog, mangfoldighed og åbenhed. Og så er der rum for forbedringer af det danske system for innovationsfremme.

Åben innovation på vej frem
Åben innovation eller open innovation er en af tidens hotteste tendenser indenfor innovation. Det betyder groft sagt, at innovation, i stedet for som tidligere at foregå i et lukket rum indenfor en virksomheds mure, i stedet foregår i et åbent samarbejde på tværs af virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer etc. Og Danmark er allerede det land i Europa, hvor forholdsmæssigt fl est virksomheder benytter åben innovation, viser en undersøgelse foretaget af The Economist.

På konferencen om dansk innovationspolitik, arrangeret af Teknologirådet i efteråret 2008, indledte Formand for Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi Marianne Jelved konferencen med at pege på de særlige danske talenter for samarbejde og henviste desuden til en række historiske danske eksempler på resultater af fælles idéudvikling: Indfødsret, andelsbevægelse, folkehøjskole og en række andre.

Gabende stort samfundsbehov
Borgernes ønsker til fortsat fl ere forbrugsgoder og velstand er efterhånden blevet overhalet af ønsket om forbedringer på en række samfundsområder som velfærd, miljø, sundhed, energi etc. Og innovative løsninger på disse samfundsområder kan med fordel udvikles i tæt samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige. Ydermere kan innovationsprocesserne med fordel involvere interesseorganisationer og helt almindelige borgere Hvis innovation fx udelukkende foregår internt i kommunen, vil en given løsning først møde de borgere, den skal servicere, når den er færdigudviklet. Hvis man i stedet inddrager borgerne i udviklingen af offentlige serviceydelser mv. og derved i højere grad kan tilpasse dem efter deres behov, øger man sandsynligheden for, at man formår at løse konkrete samfundsproblemer og – udfordringer. Ikke blot kan denne slags innovationer komme alle til gode. Der kan samtidig komme adskillige erhvervseventyr ud af indsatsen, fordi mange af fornyelserne vil være produkter og ydelser, der kan sælges over hele verden.

Brug for systematik og metode
Innovation drevet af samfundsbehov bør altså foregå i en åben proces, der involverer alle relevante aktører. Måske lyder det enkelt blot at henvende sig til omgivelserne for at få suppleret ens egne go-de ideer, men der er faldgrupper som skal undgås og barrierer som skal overvindes. Udvælgelsen af aktører er centralt, så man opnår den rigtige mangfoldighed, ellers risikerer man ensporede løsninger. Ligesom det er vigtigt at processen hele vejen baseres på dialog og samarbejde. I forhold til det offentlige støttesystem til innovation er der også barrierer. Det danske innovationsfremmesystem kompliceres nemlig ved at befinde sig i en række forskellige ressortministerier. Specielt dette problem blev kommenteret eksplicit på Teknologirådets konference om dansk innovationspolitik, som blev afholdt på Børsen i København i 2008. En svaghed ved innovationsfremmesystemet er desuden, at der mangler initiativer som aktivt støtter innovation målrettet mod samfundsbehov. Strategisk vil det være en stor gevinst hvis systemet i højere grad fokuserer på samfundsbehov. Det vil ikke bare skabe innovative løsninger på samfundsudfordringer, men også bidrage til at indfri det kæmpe markedspotentiale der ligger i samfundsbehovsdrevet innovation.

Sidst opdateret: 05-03-2009



Tilbage Printervenlig version Vis alle Artikler

Artikler i Teknologidebat nr. 1, 2009

Danmark i forandring

Fremtidens sundhedsvæsen

Udviklingslande og klimaændringer

Synspunkter på klimaforandringerne

PRISE tager afsæt i de europæiske værdier

DU bestemmer selv – om unge og privacy

Behovsdrevet teknologisk innovation

Teknologi og marginalisering

Årsberetning 2008

Regnskab 2008


TEKNOLOGIRÅDETS METODETIL ÅBEN INNOVATION
Teknologirådet har udviklet en metode til atfremme aktive, behovsorienterede, problemløsende innovationsprocesser. Metoden bygger på dialog og input udefra mellem eksperter,brugere og andre relevante aktører. Ved hjælp af metoden kan man fx sætte fokus på et bestemt samfundsmæssigt problem eller et teknologiområde, hvor der er oplagte muligheder for forbedring.

Teknologirådsmetoden er opdelt i fire faser:

Fase 1: Afdækning af danske kompetencer på området.

Fase 2: Afdækning af behovet for innovation og problemløsning på området.

Fase 3: Matchning af behov og kompetencer.

Det resulterer i et antal innovative satsningsområder, hvor det giver god
mening at igangsætte åbne, dialog baserede innovationsprocesser.

Fase 4: Fokus på et eller flere af de udvalgte innovative satsningsområder.

Teknologirådsmetoden bygger på, at aktørerne selv overtager det videre innovationsarbejde i forlængelse af Fase 4. Det er i denne forlængelse, de innovative, behovsorienterede og problemløsende ideer videreudvikles, og der bliver dannet partnerskaber. Dette arbejde kan eventuelt finansieres af en offentlig kasse, forsknings- eller udviklingspulje eller fx venture kapital.


Valid HTML 4.01!