Onsdag 8. september 2010
|
Artikler:
Teknologidebat overgår til digitalt format Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede |
Fremtidens sundhedsvæsen
Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have i Danmark – og hvordan får vi det? Politikerne i de danske regioner har bedt Teknologirådetom at udvikle et topmøde, der kan indsamle synspunkter fra borgerei hele landet. På helt ens borgertopmøder, det helt samme tidspunkt, men i hver sin landsdel. Gad vide om politikerne så hører efter og lægger politikken derefter…” funderede en borger i Silkeborghallerne i Region Midt. Mens en borger i Bella Centret i Region Hovedstaden på et særligt topmøde-postkort til regionsrådspolitikerne opfordrede dem til at gøre en indsats for at skabe et positivt syn på sundhedsvæsenet – for at skaffe persona-le og for at gøre både medarbejdere og patienter mere glade for væsenet. På samme tid, om samme emne og efter samme topmøde-opskrift, var fl ere hundrede borgere en efterårslørdag samlet i Danmark – 834 borgere for at være nøjagtig – til det første borgertopmøde af sin slags herhjemme. Fordelt på fi re forskellige landsdele. Alle borgere udstyret med hver sin elektroniske stemmeboks. Mere end 100 folkevalgte regionspolitikere var også mødt op i den lidt uvante rolle som neutral, lyttende bordformand. Sundhedsvæsenet er i rivende udvikling og forandring: Behandlingsmulighederne øges, danskerne lever længere og privatisering vokser. Det er nu, at grundstenene skal lægges for fremtidens sundhedsvæsen, og politikerne skal træffe mange afgørende valg og prioritere, hvordan pengene skal bruges. Derfor efterlyste regionspolitikerne forslag, vurderinger og prioriteringer fra regionens borgere til brug i arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet de næste 10–15 år. Borgerne til politikerne Uanset hvilken landsdel, vi bor i, er vi danskere forbløffende enige, når det gælder synspunkter på sundhedsvæsenets udvikling. Forebyggelse af sundhed er dét, de fleste borgere vurderer som den vigtigste udfordring for politikerne at tackle. Det skal prioriteres langt højere end i dag med en sundhedspolitik, der lægger større vægt på aktiv forebyggelse og folks eget ansvar for eget liv. Et ansvar der skal understøttes ved at give borgerne viden og holdninger. Hele livet – fra fødsel til grav, som det lød – også i børnehave og folkeskole. Kun knap en femtedel af topmødedeltagerne mente, at det er en privat sag, om man er sund eller usund. Effektivitet og lighed Deltagerne på topmøderne var stort set enige om, at det offentlige sundhedsvæsen skal udvikles og bevares. Sundhedssystemet skal være lige for alle – for alle har ret til samme behandling. Og det forudsætter samtidig at få gjort det offentlige sundhedsvæsen til et mere attraktivt og konkurrence-dygtigt sted at arbejde, lød meldingen fra topmøderne. Den tredjehøjeste prioritet blev tildelt en udvikling af sundhedsvæsenet som en effektiv virksomhed. Borgerne vurderede altså, at det var vigtigt med en professionel og synlig ledelse, der er ”uddannet”, og hvis kompetencer ikke er læge-faglige. Personalemanglen – at skaffe det nødvendige personale og dertil hørende økonomi – blev også nævnt som en del af denne udfordring. Med en præmis om at skatteniveauet fastholdes, mente 2/3 af borgerne, at driftsbudgettet i sundhedsvæsenet bør fastholdes, men med udgifter til enkeltinvesteringer i fx ny teknologi. Af konkrete redskaber til effektivisering peger borgerne især på at etablere en landsdækkende elektronisk patientjournal samt lokale sundhedscentre med praktiserende læger. Danskeres sundhed til afstemning Der kan godt ligge en større opgave hos politikerne, hvis de skal følge synspunktet hos et stort flertal af borgerne. Tre ud af fire borgere mener nemlig, at der skal laves forbud mod al miljøpåvirkning, der kan være livsfarlig. Og knap halvdelen mener, at afgifter og skatter skal bruges til at fordyre det usunde og farlige i vores daglige livsstil. Når det gælder borgernes eget ansvar anerkender næsten alle, at tilbud om be-handling til den enkelte er betinget af samarbejde. Og næsten halvdelen vil desuden acceptere et givent krav om at omlægge sit liv for at få den bedste effekt af behandlingen. Og borgerne er villige til selv at bidrage til medborgeres sundhed med eget kød og blod. 56 procent mener således, at man automatisk skal være donor fra sit 16. år. Som det er i dag, skal borgere tilmelde sig aktivt, hvis de ønsker at være donorer. Sidst opdateret: 05-03-2009
|
Artikler i Teknologidebat nr. 1, 2009 Udviklingslande og klimaændringer Synspunkter på klimaforandringerne PRISE tager afsæt i de europæiske værdier DU bestemmer selv – om unge og privacy Behovsdrevet teknologisk innovation
HVORDAN ER BORGERNE UDVALGT? |
