|
Igangværende projekter:
Bæredygtig transport i Europa – hvad er vejen frem? BASE - ny viden om tilpasningsstrategierne for klimaet EST-Frame - Bedre rådgivning om ny teknologi og videnskab Affald som ressource - omstilling i affaldssektoren PACITA - Teknologivurdering på tværs af EU DESSI - Beslutningsstøtte til sikkerhedsinvesteringer |
BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region
Klimaet er under forandring. Temperaturen stiger som følge af den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren. Havene omkring os vil stige og nedbørsmønstrene ændre sig. I Østersøområdet forventes hyppigere episoder med oversvømmelser i vinterhalvåret, tørke i sommerhalvåret samt dårligere vandmiljø som følge af øget næringsstofudvaskning.
Klima under forandring Det varmere klima vil føre til havvandsspejlstigninger. Under nuværende klimaforhold er mange kystlinier i den sydlige del af Østersøen truet af kysttilbagetrækning. Det stigende havvandsspejl vil sammen med den kraftigere vinternedbør muligvis intensivere tilbagetrækningen. Lavtliggende, kystnære beboelsesområder er meget sårbare overfor ændringer i vandstanden og bliver måske ubeboelige. Også grundvandet, og dermed vores vandforsyning, er truet af klimaændringerne. Et højere havvandsspejl øger risikoen for saltvandsindsivning i grundvandsmagasiner. Grundvandets kvalitet er ligeledes truet af en øget nedsivning af landbrugets næringsstoffer og sprøjtemidler som følge af øget udvaskning. Om projektet BaltCICAs overordnede mål var at
Teknologirådets rolle i den danske del af projektet I Danmark stod GEUS for at analysere konsekvenserne af klimaforandringerne i de kystnære områder syd for Kalundborg og i området nær Tissø. I efteråret 2009 afholdte Teknologirådet, i samarbejde med Kalundborg Kommune, et scenarieværksted, hvor aktører og interessenter fra lokalområdet diskuterede forskellige fremtidsscenarier. Tryk her for at læse mere om metoden scenarieværksted. Resultaterne fra scenarieværkstedet samt efterfølgende analyser lavet i samarbejde med GEUS, NIRAS og Kalundborg Kommune indgik i oplægget til et borgertopmøde i Kalundborg d. 5. marts 2011. Her tog 350 borgere stilling til hvordan Kalundborg Kommunes fremtidige klimatilpasningsindsats skulle formes. Læs mere om borgertopmødet i Kalundborg her Læs mere om metoden borgertopmøde her Resultaterne fra borgertopmødet blev efterfølgende drøftet i kommunalbestyrelsen og indgik derefter som vigtigt input i den videre beslutningsproces for Kalundborg Kommunes klimatilpasningsplan. Tryk her for at læse mere om Kalundborgs arbejde med klimatilpasningsstrategien. (eksternt link) Teknologirådets rolle i den internationale del af projektet Teknologirådet har uddannet andre partnere i scenarieværkstedsmetoden og støttet disse ved afholdelsen af lignende scenarieværksteder. Projektansvarlige i Teknologirådet Projektleder Søren Gram, projektleder Bjørn Bedsted og projektmedarbejder Hannibal Rasmussen. Sidst opdateret: 08-03-2013 Resultater fra borgertopmøde i Kalundborg Borgertopmøde om klimatilpasning i Kalundborg Projektets internationale hjemmeside Baltic Sea Region Programmets hjemmeside Kalundborg Kommunes hjemmeside Scenarier anvendt som debatoplæg til scenarieværkstedet (PDF)
|
|