Teknologirådet
Søndag 19. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Igangværende projekter:

Bæredygtig transport i Europa – hvad er vejen frem?

BASE - ny viden om tilpasningsstrategierne for klimaet

EST-Frame - Bedre rådgivning om ny teknologi og videnskab

Affald som ressource - omstilling i affaldssektoren

PACITA - Teknologivurdering på tværs af EU

DESSI - Beslutningsstøtte til sikkerhedsinvesteringer

World Wide Views on Biodiversity

Vandforsyning i Danmark

BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region

Vis alle Projekter

Hvidbog om biobrændstoffer

Projektet blev varetaget og finansieret af Partnerskabet for biobrændstoffer og deres sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Gy Larsen, projektleder

Kort beskrivelse af projektet
Teknologirådet arbejde i 2009 med et projekt, som havde til hensigt at vurdere perspektiverne for en dansk satsning på bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol. Opgaven var stillet af Partnerskabet for biobrændstoffer og partnerskabets sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen, FORA, men resultaterne blev tegnet helt af Teknologirådet som uafhængig statslig institution.

Projektet indhentede datagrundlag fra en række eksperter og interessenter på området og afholdt to workshops i foråret 2009. Her blev viden om biobrændstoffer og 2. generations bioethanol vurderet og debateret, og der blev formuleret bud på anbefalinger til en dansk strategi på området. Resultaterne fra de to workshops leverede bidrag til den Hvidbog, som projektet resulterede i, og som kan ses og downloades via nedenstående link. Hvidbogen beskriver udfordringer, potentialer og anbefalinger til en fremtidig dansk satsning på bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol. Hvidbogen blev præsenteret på en konference i Dansk Industri den 4. november 2009.

Midler fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) finansierede opgaven.

Baggrund
Der er behov for afklaring af mulighederne for bæredygtige løsninger på transportområdet i en overgangsperiode med mange forbrændingsmotorer i bilparken. Transportsektorens energiforbrug er stigende, bidraget til CO2 udledningen er stort, og der knytter sig en række skadelige partikeludledninger til de aktuelle transportdrivmidler baseret på fossile brændsler. Der er et voksende pres på nye løsninger og alternative drivmidler, som kan tages i brug så hurtigt som muligt i såvel en dansk som en international sammenhæng.

I et længere perspektiv kan elbiler - og måske også brintbiler - forventes at få betydning på bekostning af kulstofbrændsler. Men der kan også blive tale om hybridløsninger, hvor biomasse kan spille en rolle i form af ethanol /methanol/ biogas, der fødes ind i forbrændingsmotorer og f.eks. brændselsceller.

Biomasse er imidlertid en begrænset ressource. Der vil derfor være konkurrence om biomasse til transportområdet fra flere sider. Kraftvarme og varmeforsyning kan i dag anvende hovedparten af de tilgængelige biomasseressourcer.

Produkt
Hvidbogen er et formidlingsprodukt, som i kondenseret form belyser perspektiverne for udvikling og produktion af bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol i Danmark. Hvidbogen skulle bidrage til en videre offentlig debat og afklaring i det politiske system angående lovgivning, forskning, udvikling og erhvervsudnyttelse af biobrændstoffer i Danmark.


Om Partnerskabet for Biobrændstoffer
Partnerskabet blev oprettet i 2006 som et samarbejde mellem en række virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner med henblik på at udvikle teknologi og demonstrationsaktiviteter inden for 2. generations bioethanol, ligesom partnerskabet har fokus på rammebetingelsernes betydning for potentialet i en dansk satsning på 2. generations bioethanol.

Om Partnerskabet for Biobrændstoffer, se www.biobrændstoffer.com

Sidst opdateret: 12-03-2013

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark (PDF)

Fra rådet til tinget nr. 266: Hvidbog om biobrændstoffer (PDF)

Oplæg - Hvidbog om biobrændstoffer (PDF)

Interview med Lars Klüver - DR P1 Orientering 4. november 2009

Program 1. workshop

Deltagerliste 1. workshop

Program 2. workshop

Deltagerliste 2. workshop

Oplæg fra 1. og 2. workshop

Deltagerbidrag (PDF, links, etc.)



Tilbage Printervenlig version Vis alle Projekter

Vil du vide mere om projektet og dets resultater?

Kontakt projektleder Gy Larsen på telefon +45 3078 5166 eller mail: gl@tekno.dk.


Valid HTML 4.01!