Tirsdag 9. februar 2010
|
Artikler:
Computerspil der gør livet bedre |
Ting vi har set i fremtiden: En rumraket for forskere og fattige
Det indiske månefartøj Chandrayaan 1 skal skaffe højteknologisk viden, som skal gøre livet nemmere for de dårligst stillede indere. Samtidig giver missionen landets forsker-miljøer et enormt skub fremad, siger lederen af den indiske rumraketorganisation ISRO, Madhavan Nair. Det har taget 1000 menneskers intense arbejde over tre år at nå frem til opsendelsen af Indiens første måneraket Chandryaan 1. Den blev skudt i vejret i oktober 2008 til klapsalverne fra forskerne i Dhawan Space Center 80 kilometer nord for Chennai og under intens indisk mediedækning. Og hele Indien så begejstret til, da det lykkedes at få sendt raketten ind i månens kredsløb i november 2008. Men reaktionerne i resten af verden var blandet med forargelse over, at et fattigt land kaster en milliard dollars ind i et højteknologisk projekt. Herhjemme skrev en debattør på ingeniørernes hjemmeside ing.dk:” Det var da godt, at bl.a. Danmark fik hjulpet inderne så godt på vej, inden de fyrede Danida og Dansk Ulandsbistand. Da de var blevet tilstrækkelige dygtige og driftige til at fremstille A-våben - og nu raketter og månesonder - erklærede Delhiregeringen lakonisk, at de ikke havde ikke brug for os mere.” Spinoff skal gøre gavn Direktøren for den indiske rumrakets-organisation ISRO, Madhavan Nair, afviser kritikken og fremhæver, at rumprojektet har kostet cirka en fjerdedel af, hvad lande som USA og Kina har brugt af ressourcer på deres måne-missioner. Det overordnede mål med rum-eventyret har fra starten været, at resultaterne fra applikationerne i denne teknologi på sigt skal komme de dårligst stillede indere til gavn, fastholder han. – Vi har hele tiden haft den vision, at spinoff- teknologi fra missionen skal bidrage til bedre livskvalitet og levevilkår hos de fattige. Og vi glemmer dem ikke, siger han. Hvordan kan et højteknologisk projekt som en måneraket konkret gavne de fattige? ”På samme måde som de satellitter, vi hidtil har sendt op, har løst problemer med drikkevand i ørkenområderne i Nordindien. Ved at kombinere målinger fra satellitten med data fra jordoverfladen har vi langt mere nøjagtigt kunnet udpege områder, hvor der kan bores efter vand. Vi har fået gravet 200.000 brønde på den baggrund og sparet dobbelt så meget, som satellitten har kostet, siger Madhavan Nair. Psykologisk effekt Men Indiens første rum-mission er ligesom landets satellitprogram også et kvantespring for det højteknologiske indiske forskermiljø. Den åbner op for, at unge indiske videnskabsfolk kan dyrke avanceret forskning i deres hjemland, og ikke nødvendigvis behøver tage til Vesten for at blive klogere. ”Denne mission giver vores videnskabelige miljøer et enormt skub fremad. Den har en stor psykologisk effekt. Projektet driver os til grænserne af vores fantasi. Avanceret videnskabelig viden er nødvendig for fremdriften i alle lande, også Indien”, siger ISRO-direktøren. Månekort i 3-D Det teknologiske mål er, forklarer Madhavan Nair, at opnå en fuldstændig kortlægning af månens kratere, bjerge, dale og mineralforekomster. Ambitionen er også at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Findes der vand eller polar-is på Månen? De indiske forskere er optaget af om missionen finder helium-3. Det er et ikke-radioaktivt isotop, som har potentiale som brændstof, og dermed kan være med til afhjælpe klodens massive energiproblemer. Hvis det sker, forudser Madhavan Nail en fremtid, hvor robotter sendes op for at samle, pakke og afsende helium-3 og mineraler, som ikke findes på jorden, i en science fiction-agtig månebase som også med tiden kan få besøg af mennesker. Chandrayaan 1 ekspeditionen tager cirka to år. I den periode fotograferer og indekserer instrumenterne i raketten på livet løs. De gennemfotograferer mellem 10 og 40 kilometer ad gangen ofte nede i en højde på cirka 100 kilometer over månens overflade. ”Når processen er slut, skulle vi gerne stå med et komplet 3-D atlas over planetens overflade. Hidtil har vi kun set billeder af udvalgte regioner på planeten. Opløsningen bliver helt ned til, hvad der svarer til ti meters afstand”, fortæller Madhavan Nair, og svarer smilende men lidt henholdende på spørgsmålet: Lægger I kortet ud på internettet så alle kan se det, ligesom et Google-kort? ”I første omgang er det forskermiljøet, som får adgang til data fra missionen. Men det er ikke udelukket, at alle andre, når specialisterne er færdige, kan få resultatet at se”, siger han. Det indiske rumeventyr stopper ikke med Chandrayaan 1. ISRO planlægger at sende efterfølgeren Chandrayaan 2 af sted i 2011 eller 2012. Denne gang forsynet med et lille landingsfartøj, som skal indsamle materiale fra Månens overflade og sende data hjem. Om Chandrayaan 1 Der er ikke meget NASA over ISRO, den indiske rumraketorganisation, der den 22. oktober 2008 sendte den første indiske rumraket af sted mod Månen. På kontoret hos kommunikationschefen ligner møblerne noget fra den engelske kolonitid. En søvnig vifte cirkulerer i loftet. Sekretæren kommer smilende med dampende varm chai, mens vi venter på slidte klapstole. Taxachaufføren har konfereret med kolleger flere gange over mobilen for at finde vej til Indiens p.t. mest prestigefyldte forskningsinstitution, der ligger i byen Bangalore (Bengaluru). Og midt i interviewet med organisationens leder, direktør Madhavan Nair, går strømmen. Men tilbage står den kendsgerning, at inderne næsten helt forfra, ” from scratch” , som direktøren formulerer det, med succes har opbygget en måneraket med avancerede instrumenter til kortlægning af månens overflade og løftet den ud af jordens tyngdekraft fra en affyringsrampe i staten Andra Pradesh. 11 instrumenter Raketten bærer det poetiske navn Chandrayaan 1 . Den cirkulerer nu rundt i rummet og sender detaljerede billeder af Månens overflade ned til jorden fra 11 videnskabelige instrumenter. De fem af dem, blandt andet et avanceret fotografisk terrræn-kortlægningsværktøj, har Indien selv bygget op. Resten er udviklet i samarbejde med det europæiske rumfarts agentur, ESA eller andre lande. Selve månefartøjet er bygget af ISRO i Bangalore. ISRO opgiver, at projektet har kostet cirka 5 milliarder danske kroner. Budgettet til det indiske rumprogram er i 2009 for andet år i træk steget med over 20 procent. Pengene skal især gå til udvikling af en petroleums-baseret raketmotor og en kommunikationssatellit med ny teknologi, skriver Space News. ISRO’s budget for 2009-2010 er nu på 44,59 milliarder rupee. Det svarer til cirka 5 milliarder kroner. Sidst opdateret: 05-06-2009 
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2009 Hvorfor ikke en Learning Facebook? Svært at holde it-følelelser varme En rumraket for forskere og fattige Foto: Thomas Willads – Vi har hele tiden haft den vision, at spinoff- teknologi fra missionen skal bidrage til bedre livskvalitet for de fattige, siger direktøren for den indiske rumraketorganisation, Madhavan Nair.
Foto: isro |
