Mandag 20. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 Følg med i Teknologirådets projekter |
Hvad mener du om... Deep Brain Stimulation
I USA har man nogle få gange brugt det kirurgiske indgreb, som kaldes Deep Brain Stimulation eller dyb hjerne stimulation, til at hjælpe patienter som har konstant spisetrang og er ekstremt overvægtige. Det har rejst en debat om indgrebet, som i Danmark bruges til at afhjælpe nogle af symptomerne i forbindelse med Parkinsons sygdom og andre ufrivillige muskelspændinger. Teknologidebat har talt med Annemette Løkkegaard, som er læge på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling og har skrevet ph.d. om Deep Brain Stimulation. Mange mennesker bliver nærmest pr. automatik mistroiske, når der er tale om operative indgreb, der påvirker hjernen. Man bliver bange for, at indgrebet påvirker evnen til at tænke eller påvirker personligheden. Nogle har endda kaldt dyb hjerne stimulation en ny og smart udgave af det hvide snit. Teknologidebat har talt med læge Annemette Løkkegaard, der til daglig arbejder med hjernestimulation på Bispebjerg Hospital i København, for at høre hvad dyb hjerne stimulation er, og hvordan man bruger det i Danmark. Hun fortæller, at der er tale om en enkel metode, hvor man ved hjælp af elektrisk stimulation kan genoprette funktionen i degenererede områder i hjernen således, at man kan hjælpe patienter med f.eks. Parkinsons sygdom af med invaliderende og smertefulde muskelspændinger. Hvad bruges Deep Brain Stimulation til i Danmark? Deep Brain Stimulation er som ordene siger en stimulation af de dybe kerner i hjernen. Ved hjælp af to ganske tynde ledninger med fire elektroder i enden, som opereres ind i hjernen, kan man give elektriske impulser til nogle helt afgrænsede områder dybt nede i det område af hjernen, der kaldes STN (Subthalamic Nucleus). Det er sådan, at nervecellerne i hjernen taler sammen ved hjælp af elektricitet, men ved f.eks. Parkinsons sygdom, hvor patienterne mangler stoffet dopamin, er der noget i denne kommunikation mellem nervecellerne, der ikke fungerer som det skal. Blandt nogle områder kan der være for mange impulser mellem cellerne, og det ødelægger den meget præcise besked, der sendes ud til hånden, når den f.eks. skal samle en ting op, og så bliver bevægelserne for langsomme. Andre steder bliver impulserne for få. Begge dele kan afhjælpes ved stimulation af nogle meget præcise områder i hjernen. Man kan sige, at vi forsøger at normalisere kommunikationen mellem hjernecellerne. Vi har brugt metoden i Danmark siden 1997, og den kan afhjælpe den rysten, langsomhed og stivhed som er karakteristisk for parkinsonpatienter, og den bruges også mod andre former for ufrivillige muskelspændinger. Hvad sker der under indgrebet? Inden operationen scanner vi patientens hjerne, for at få et præcist billede af den. Derefter bliver der spændt en form for stativ på patientens hoved, som spændes fast, så man er sikker på, at patienten ikke flytter hovedet, da det er vigtigt af hensyn til, at man kan ramme de små områder helt præcist. Derefter scannes hjernen igen, og en sammenlægning af de to scanninger bruges til at finde de præcise koordinater, dvs. de punkter, hvor ledningerne med elektroder skal føres hen. Man kan ikke føle smerte i hjernen, så ledningerne føres ind i hjernen mens patienten er vågen, så man kan med det samme se, om det virker, og så kan man se om der er bivirkninger, for effekten af stimulationen kan mærkes med det samme og kan på den måde blive testet under operationen, mens patienten er vågen. Derefter lægges patienten i narkose og lægerne opererer ledninger ind under huden, der går fra hjernen ned til patientens bryst, hvor der indopereres lille batteridreven stimulator. Gennem den kan man med en fjernbetjening svække eller intensivere stimulationseffekten eller, hvis man vil det, slå den helt fra. Hvilke bivirkninger er der, og kan patienterne fortryde? Som ved alle indgreb i hjernen er der naturligvis en risiko for blødning. Men hjerneblødninger er jo mange ting. De kan være så små, at man ikke lægger mærke til dem, og risikoen er lille, fordi vi bruger nogle meget tynde ledninger og elektroder. I internationale undersøgelser ser det ud til, at der opstår den form for komplikationer hos ca. 1% af de opererede patienter, og det passer godt med de erfaringer, vi har her på Bispebjerg Hospital. Det er dog vigtigt at huske, at der er en risiko for svær blødning og i sidste instans dødelig udgang, om end denne er minimal. Der er selvfølgelig også risiko for infektion omkring elektroder, ledninger og stimulator. Enkelte af vores patienter har haft infektioner, og enkelte patienter har fået fjernet systemet på baggrund af dette. Nogle patienter har fået bivirkninger i form af depression. Vi er dog ikke helt sikre på hvor stor risikoen er. Man har i internationale opgørelser både påvist, at der er færre og flere patienter med depression efter stimulationsbehandling. Vi har selv set på hvor mange af patienterne, der får anti-depressiv medicin, og antallet øges efter operation. Det er dog muligt, at alene dét, at vi er opmærksomme på muligheden gør, at patienterne hurtigere end ellers vil blive sat i behandling. Der er altså relativt beskedne bivirkninger i forhold til de gode effekter, man opnår med operationen. Endvidere er der tale om en reversibel behandling. Hvis man ønsker det, kan man stoppe stimulationen. Men vi har aldrig været ude for patienter, der har ønsket det. Kan man ikke opnå samme resultater med en medicinsk behandling? Parkinsons sygdom er jo en fremadskridende sygdom, hvor tilstanden langsomt forværres. Vi har glimrende medicinsk behandling til sygdommen, men på et tidspunkt virker medicinen måske ikke tilstrækkeligt, eller der opstår for mange bivirkninger, og så kan vi tilbyde hjernestimulation. Denne behandling er et tilbud til patienterne på et tidspunkt i deres sygdomsforløb, hvor man tidligere har måttet opgive at behandle parkinsonsymptomerne og det har således været med til at revolutionere behandlingen af svær Parkinsons sygdom. Vi mener ikke, at man kan stoppe sygdommen med hjernestimulation, så derfor er der ingen grund til at operere, så længe medicinen virker. Når man har opereret, har stimulationen også god effekt på medicinens bivirkninger, bl.a. fordi patienterne efterfølgende har brug for meget mindre medicin. Stimulationerne har den store fordel, at patienternes tilstand bliver mere stabil, så de ikke har så mange svingninger i symptomerne, som kan være et stort problem for parkinsonpatienter efter nogle års sygdom. Er der grund til at være betænkelig ved dyb hjerne stimulation? Det mener jeg ikke. Man skal naturligvis overveje indikationen for behandlingen, og kun operere hvis man ikke kan behandle patienterne tilstrækkeligt godt med medicin, idet man løber en risiko ved selve operationen. Man løber en risiko for komplikationer, men der er ikke flere bivirkninger, end der er ved mange typer medicin. Sidst opdateret: 05-06-2009
|
Artikler i Teknologidebat nr. 2, 2009 Hvorfor ikke en Learning Facebook? Svært at holde it-følelelser varme En rumraket for forskere og fattige Parkinsons sygdom En neurologisk sygdom, hvis fysiske symptomer er muskelstivhed, rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser, som kan blive invaliderende efterhånden som sygdommen skrider frem. Blandt andre symptomer er depression og demens. I Danmark rammer sygdommen ca. én ud af 1.000 og er hyppigst blandt ældre. Parkinsons sygdom er langsomt fremadskridende og kan ikke helbredes. Sygdommen skyldes at hjernen producerer for lidt dopamin – et signalstof, som er nødvendigt for at have et normalt bevægelsesmønster. illustrationer: medtronic FDA Den statslige amerikanske myndighed FDA, The Food and Drug Administration, som har til opgave at tilse anvendelse af fødevarer og medicin i USA, godkendte første gang brugen af Deep Brain Stimulation i 1997. |
