Teknologirådet
Onsdag 22. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Artikler:

Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011

Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011

Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011

Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010

Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010

Følg med i Teknologirådets projekter

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

Biometrien i samfundet

Vis alle Artikler

Borgere råder politikere om klima

En pensionist fra Middelfart, en landbrugsmekaniker fra Suldrup og en Mærsk-officer fra Svendborg er nogle af de 100 udvalgte danskere, der skal give verdens statsledere et fingerpeg om, hvad den almindelige borger mener om klimaforandringerne. Det sker ved et borgertopmøde i Festsalen på Københavns Rådhus, lørdag den 26. september 2009, fra kl. 9.00 til 18.30.

Borgertopmødet i København er et af i alt 45 borgertopmøder i 38 lande kloden rundt, som afvikles samme dag under overskriften World Wide Views on Global Warming. World Wide Views bliver verdens hidtil største borgerinddragelsesprojekt, og det er det danske Teknologiråd, der står bag.

I lande så forskellige som Canada, Kina, Uganda, Indonesien og Chile vil borgere med forskellige aldre og baggrunde mødes for at diskutere, hvordan de mener politikerne bør håndtere den globale opvarmning.Global borgerinddragelseFormålet med World Wide Views er at viderebringe holdninger fra helt almindelige borgere til de politiske beslutningstagere.

Derfor vil mødernes resultater blive afleveret direkte til klima- og energiminister Connie Hedegaard, der sammen med verdens statsledere på FN's klimatopmøde COP15 i december skal træffe beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for klodens fremtid. I forbindelse med World Wide Views har Teknologirådet skabt et globalt netværk af uafhængige organisationer i de deltagende lande.

Teknologirådets sekretariatschef Lars Klüver udtaler: "Vi gennemfører ofte borgermøder her i Danmark og er stolte af at kunne udbrede denne demokratiske tradition til resten af verden. Når 4.500 borgere på tværs af landegrænser, etniske, kulturelle og sociale skel mødes for at give deres mening til kende, så må politikerne lytte. Det er trods alt borgerne, der skal leve med konsekvenserne af aftalen.

"Projektets ambassadør, klima- og energiminister Connie Hedegaard støtter initiativet: "World Wide Views skaber en unik mulighed for at inddrage borgere fra alle hjørner af verden i processen frem mod klimakonferencen i København til december. Det sikrer, at vi politikere får et realitetstjek på, hvordan verdens borgere synes, at aftalen skal skrues sammen."24 timers live-begivenhedI alle 38 lande vil borgerne den 26. september blive introduceret for et enslydende informationsmateriale, som præsenterer dem for klimadebattens forskellige dilemmaer. De vil udfra dette materiale og deres egen erfaring svare på de samme spørgsmål udarbejdet af Teknologirådet.

Resultaterne fra de forskellige lande vil blive uploadet løbende på www.wwviews.org. Under denne 24 timers online-begivenhed vil tre internationale ekspertpaneler fra hver sit kontinent løbende kommentere de indkomne resultater, samt afholde live videokonferencer, som alle med netadgang vil kunne følge.

Du kan læse mere om projektet, se listen over deltagende lande og følge resultaterne på www.wwviews.org

Og du kan finde billeder, interviews, WWViews informationsvideoer og WWViews informationsmateriale til fri afbenyttelse på: World Wide Views informationsserver

Sidst opdateret: 24-09-2009

Læs mere om "World Wide Views on Global Warming"



Tilbage Printervenlig version Vis alle Artikler

70 projektledere fra alle kontinenter til planlægning af World Wide Views On Global Warming. Marts 2009.


Valid HTML 4.01!