Torsdag 2. september 2010
|
Artikler:
Teknologidebat overgår til digitalt format Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede EU-borgere former forskningsagenda |
Biometri kan true demokratiet
Dansk lovgivning om beskyttelse af persondata er under pres fra terrorpakker og nye EU-regler, som blandt andet åbner for, at medlemslandene kan søge i hinandens registre. Nogle iagttagere mener, at den øgede brug af biometrisk registrering og overvågning af borgerne er en glidebane, som truer selve demokratiet. Inspireret af USA er EU på vej med regler om, at oplysninger om flypassagerer skal fremsendes til modtagerlandet. Samtidig åbner EU for, at politiet i medlemslandene kan søge i hinandens DNA- og motorkøretøjsregistre. ”Begge initiativer har vi udtalt os ganske skarpt om, da de på hver deres måde er meget vidtgående og truer beskyttelsen af persondata,” siger Janni Christoffersen, direktør for Datatilsynet. Også i Danmark er der de senere år sket en voldsom udvikling på området. Med folketingets vedtagelse af den første terrorpakke i 2002, blev teleselskaberne pålagt at gemme al teletrafik, så politiet kan få adgang til informationerne i en sag. På samme måde kan alle med en mobiltelefon spores døgnet rundt på grund af opbevaring af oplysninger fra sendemasterne. Flyselskaberne indsamler passageroplysninger om destinationer og mad-præferencer, som politiet har direkte adgang til uden dommerkendelse. Biometri kan misbruges Samtidig overvåger kameraer trafikken på motorvejene, passagerne i togene, kunderne på posthusene, i bankerne, på benzinstationerne, i butikkerne, i indkøbscentrene og tilskuerne til fodboldkampe. På arbejdspladser registreres de ansattes aktivitet på internettet, på mailen og telefonen. Bibliotekerne registrerer alle udlån med cpr-nummer som reference, og i virksomheder og detailhandlen registreres kunderne og deres indkøb. Al denne overvågning og registrering er en nødvendighed for at kunne beskytte borgerne mod terrortruslen, lyder det fra politisk side. Jurist og tidligere vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen mener ikke, at indsamlingen af personoplysninger pr. automatik er kritisabel. ”Det kan være nødvendigt til konkrete formål. De potentielle problemer opstår først, når man åbner for at sammenkøre flere forskellige oplysninger om samme person. Så kan man udvikle avancerede og detaljerede profiler over borgernes adfærd, vaner, præferencer, økonomi, sociale forhold, sundhed og meget mere – og de kan misbruges,” siger hun. Det er netop, hvad der i stigende grad finder sted, fastslår Stephan Engberg, direktør i it-sikkerhedsvirksomheden Priway. ”Realiteten er, at der blandt andet via biometriske teknologier sker en akkumulering af informationer – og at den enkelte bliver mere og mere blottet. Når dét på et tidspunkt går op for folk, er det i realiteten for sent at ændre. Så ligger de informationer i systemerne for good.” Demokratiets betingelser Stephan Engberg understreger, at han ikke er modstander af biometri som sådan. Men teknologierne skal anvendes på borgernes præmisser, så den enkelte bevarer fuld kontrol med eget liv. Janni Christoffersen mener ikke, det er praktisk muligt i det digitaliserede Danmark, at den enkelte borger kan placere sig på en øde ø med sine oplysninger. Hertil pointerer Stephan Engberg, at det kun drejer sig om at designe it-systemerne, så de kan løse de opgaver, de skal løse, uden at opsamle personhenførbare data. Han peger på, at der er både kommercielle, statslige, politiske, sociale og mange andre interesser, som kontrollerer mennesker. Og at det derfor er afgørende at holde fast i, at det vigtigste aktiv i samfundet er menneskets suverænitet. Og ifølge Stephan Engberg er udbredelsen af fejldesignet biometri decideret destruktivt for samfundsstrukturen. ”I takt med at man indfører biometri, sker der en bevægelse af magten fra borgerne til politikerne/embedsværket og de store virksomheder. En af konsekvenserne af central styring og kontrol er, at man både i det offentlige og det private magtapparat tror, at man via overvågning og registrering kender befolkningens behov på forhånd og derfor ikke behøver at inddrage borgerne in persona. Resultatet er, at markedsmekanismerne, inklusive innovationen i samfundet, stille og roligt går i stå – og at vi derfor skaber for lidt kvalitet for pengene,” siger han. Janni Christoffersen mener ikke, man kan sige, at borgerne er sat uden for indflydelse. ”De vælger jo de politikere, de har tillid til kan varetage deres interesser bedst muligt. Sådan fungerer demokratiet,” siger hun. Effektivisering af Danmark I takt med digitaliseringen af samfundet og kommunalreformens effektivisering af den offentlige sektor, har Datatilsynet ved flere lejligheder påpeget, at en offentlig institution ikke må opbevare flere informationer end dem, der er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver. ”Vi er nødt til at effektivisere forretningen Danmark, fordi der er færre personer til at passe den. Datatilsynet anbefaler, at det bl.a. sker ved, at man udvikler nye teknologiske løsninger, som sikrer borgernes privatsfære på et højt niveau. Men digitaliseringen kan jo også medføre større sikkerhed ved, at oplysningerne beskyttes bedre end de gamle papirbunker,” siger hun. Datatilsynet får alle lovforslag til gennemsyn, som har noget med personoplysninger at gøre. Og det sker ganske ofte, at tilsynet udtrykker betænkelighed i forhold til databeskyttelsen i forskellige lovforslag – og at ministerierne følger Datatilsynets anbefalinger. ”Men i sidste ende er det politikerne, der bestemmer og må tage ansvaret,” siger Janni Christoffersen. Et flertal i Folketinget lyttede dog ikke til Datatilsynets input, da politikerne i 2001 vedtog, at teleselskaberne skal gemme oplysninger om deres kunder, som de ikke selv har brug for, så politiet kan tilgå dem. Den ændring var – som talrige andre i terrorpakkerne fra 2002 og 2006 – ikke i overensstemmelse med de grundlæggende principper i Persondataloven. Respekt for privatsfæren Birgitte Kofod Olsen ser en tydelig tendens til, at samfundet befinder sig på en glidebane, hvor andre gradvist får større råderet over stadig flere af borgernes private oplysninger. Hun mener, at man, hver gang man begrænser respekten for den enkelte borgers privatsfære, rører ved basale principper som frihed, respekt for værdighed, integritet og selvbestemmelse, som danner selve fundamentet for det demokratiske samfund. ”Det foruroligende er, at jo mere overvågning og registrering, vi tillader, jo mere nærmer vi os en samfundsform med totalitære træk. Vi skal huske, at den eneste reelle beskyttelse mod en sådan udvikling er lovgivning. Men lovgivning kan som bekendt ændres i morgen af et flertal i Folketinget. Og med den accelererende terrortrussel kan der hurtigt opstå nye incitamenter til, at man fortsætter med at gå på kompromis med de grundlæggende demokratiske principper og rettigheder, som vores samfund bygger på.” Sidst opdateret: 09-12-2009
|
Fortidens bud på fremtidens biometri |
Artikler i Teknologidebat nr. 4, 2009