Mandag 20. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 Følg med i Teknologirådets projekter |
Biometri til beskyttelse
Der findes mennesker, der tror at biometri er verdens farligste opfindelse – og der findes mennesker der tror, at biometri er guds gave til menneskeheden. De teknoliderlige er forblændet af mulighederne og forretningspotentialerne, og er ganske overbeviste om, at teknologien alene virker for det gode. Mens de teknofjendske kun ser ”Minority Report” og Orwell som kulturens forsøg på at visualisere, hvor frygtelig en fremtid biometrisk identifikation vil betyde. Men lad det være slået fast én gang for alle: Begge lejre tager naturligvis fejl. For som med al anden teknologi afhænger det af, hvordan man vælger at benytte teknologien – og de valg samfundet, politikerne, borgerne, virksomhederne gør. Biometri har været en del af menneskelig adfærd de sidste mange 100.000 år – måske endda millioner år. Vores hjerne er én stor biometrisk identifikations-computer. Vi er nemlig rigtig gode til at genkende andre mennesker, som minder om os. Der er bestemte træk omkring mund og øjne, som den menneskelige hjerne kan genkende og entydigt identificere, og indtil fornyligt var mennesker de eneste, der kunne lave biometrisk identifikation hurtigt og effektivt. Men vi er ikke perfekte – adskillige undersøgelser har påvist, at vi europærere ikke kan skelne asiater fra hinanden – og de kan ikke skelne os fra hinanden. Men det har teknologien ændret. Vi kan nu lave hjernens krummelurer om til nuller og ettere. Og derved automatisk genkende terroristen, der forsøger at ødelægge – men også Hr. Jensen som til Skat oplyser, at han kører den lange vej til arbejde, men så alligevel tager den korte hver eneste ene dag. Når han passerer vejkameraet bliver han målt, vejet og registeret – med mindre det naturligvis er forbudt. Som med al anden teknologi forstår vi ikke potentialet – eller risikoen – før end vi har brugt og misbrugt den i en længere periode. De teknoliderlige eller de teknofjendskes holdninger er ekstreme repræsentationer, som ikke afbalanceret forholder sig til, hvordan et samfund er nødt til at -udvikle sig socioøkonomisk med respekt både for fællesskabets interesser og det enkeltes menneskes rettigheder. Når du – kære folkevalgte – står overfor at skulle vurdere brugen af biometri i samfundet, bør du tænke på, at sund fornuft ofte bringer en langt frem ad banen. Og det er sund fornuft at bruge biometri – og det er sund fornuft at beskytte borgerne og deres individuelle ret til privatliv. Uden at skulle lyde evangelistisk er jeg overbevist om, at den rette brug af biometri går gennem Borgerservice-kortet. Et sådan kort kan beskytte ens biometri, da man selv har kontrol over den – og den kan bruges som bindeled mellem det digitale menneske (dig på internettet) og det analoge menneske (dig som læser dette). Men som altid – der findes ikke sølvkugler, som løser samtlige problemer. Men rettidig omhu er altid en god begyndelse. Så begynd nu at overveje, hvordan vi i dag skaber grundlaget for et velfungerende fremtidigt samfund. Sidst opdateret: 21-12-2009 
Læs mere om projektet "Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund"
|
Fortidens bud på fremtidens biometri |
