Teknologirådet
Søndag 19. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Artikler:

Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011

Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011

Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011

Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010

Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010

Følg med i Teknologirådets projekter

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

WWViews Policy Report

Vis alle Artikler

BaltCICA langs Østersøen

Klimaændringerne vil medføre havstigning - det er ikke længere til diskussion. Derimod er diskussionen om, hvordan vandmasserne skal håndteres mere aktuel end nogensinde før. BaltCICA-projektet giver borgerne i udsatte områder langs Østersøen mulighed for at få indflydelse på planerne for netop deres lokalområder.

Zara Wölck

FN’s klimapanel IPCC har én gang for alle slået fast, at havspejlets stigning bliver en realitet, og det i en størrelsesorden, der kræver stillingtagen nu, hvis vi vil være på forkant med udviklingen. De seneste forskningsresultater har ført til en kraftig revision af fremskrivningerne for stigningstakten i havspejlet, idet afsmeltningen fra såvel Grønlands indlandsis som Vestantarktis har oversteget selv de mest konservative prognoser.

BaltCICA-projektet åbner debatten i de tætbefolkede kystområder i landene omkring Østersøen, der er særligt sårbare over for havstigningen. En bred vifte af lokale interessenter involveres i projektet, der skal munde ud i formulering af konkrete handleplaner for hvert af områderne. Projektet er støttet af EU, og løber over 3 år fra 2009 til 2012.

Borgerne kommer til ord
I de omgivelser omkring Kalundborg, som kan blive berørt af klimaforandringerne, samledes 25 borgere to dage i efteråret 2009 for at diskutere tre fremtidsscenarier for de lave kyster og området omkring Tissø. Skal området beskyttes mod havstigningen, tilpasses eller skal man lade stå til, og lade naturen gå sin gang?

Fugledegård, hvor mødet blev holdt, var ramme om debatdage med stort engagement, og samtlige borde var begravet i kort dekoreret med forslag, der griber langt ind i fremtiden. Alle deltagere så 3D-animationen af, hvilke konsekvenser vandmasserne kan få for deres lokalområde. Der var ikke længere nogen tvivl blandt deltagerne om behovet for handling.
Dele af Vestsjælland er så lavt, at stormflod allerede nu kan medføre omfattende skader på kyster,landbrugsjord og bygninger.

Scenarierne tager udgangspunkt i et konservativt skøn, hvor havspejlet forventes at stige 90 cm i løbet af en horisont på 100 år. Beregningerne er foretaget af den danske samarbejdspartner GEUS. Med udgangspunkt i en kritik af de tre scenarier formulerede deltagerne visioner og handlingsforslag med både kort og langt sigte. Forslag og meninger blev diskuteret ligeværdigt, hvad enten de kom fra kommunalbestyrelsesmedlemmet, repræsentanten fra den lokale lystfiskerforening eller gymnasieeleven, og lokalkendskabet er imponerende. Alle har noget at byde ind med, og vigtigst af alt – alle kom til orde.

Fra Kalundborg til Klaipeda
Borgerinddragelse er et af projektets nøgleord – hvad enten der er tale om Kalundborg eller Klaipeda i Litauen. Kalundborg Kommune og GEUS er projektets danske samarbejdspartnere, og planen er, at scenarieværkstedet i Kalundborg skal spredes som ringe i Østersøen til projektets 23 øvrige samarbejdspartnere fordelt på otte lande.
Udbredelsen af borgerinddragelse som metode er en del af projekt BaltCICA’s målsætninger. Ud over at udvikle metoden og facilitere mødet i Kalundborg, står Teknologirådet også for at undervise og supervisere partnerne i forbindelse med borgerinddragelse i deres hjemlande. Ambitionerne stopper dog ikke ved de otte partnerlande. Erfaringerne fra Kalundborg og samarbejdet med de andre partnerlande samles til en manual for borgerinddragelse til brug for de øvrige områder i Østersøregionen – herunder også de danske kommuner.

Borgertopmøde 2011
Projektets danske del rundes af med et borgertopmøde i Kalundborg i starten af 2011. Her præsenteres løsningsforslagene fra scenarieværkstedet samt de omkostningsanalyser der lige nu bliver arbejdet på. Målet for borgertopmødet er, at det fører til udarbejdelse af langsigtede planer for Kalundborgområdet, der vil blive implementeret i kommunalplanerne i årene fremover. Hvordan projektet afrundes i de andre partnerlande bliver forskelligt. Nogle vil følge den danske model med borgertopmøder - citizen summits - andre vil ikke. Partnerne og områderne, de repræsenterer, spænder vidt ligesom resultaterne. Det fælles mål for projekt BaltCICA er ved hjælp af borgerinddragelse at skabe et solidt grundlag for udarbejdelsen af lokale handleplaner
– planer som gerne skal føre til lokal politisk handling.

Projekttitel: BaltCICA-Climate Change: Impacts,Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region.
Opgave: At forberede borgere, interessenter og politikere i berørte områder rundt om Østersøen på forandringer som følge af stigning i havspejlet.
Metode: Scenarieværksted.
Målgruppe: Borgere, interessenter, nationale og regionale politikere og journalister.
Produkt: Internationalt netværk og manual om borgerinddragelsesproces, informationsfi lm.
Status: Projektet er igangværende.
Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted

Sidst opdateret: 22-03-2010



Tilbage Printervenlig version Vis alle Artikler

Artikler i Teknologidebat nr. 1, 2010

Teknologirådets globale fodaftryk

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

WWViews Policy Report

Klar tale 360° kloden rundt

Biometrien i samfundet

EU-borgere former forskningsagenda

BaltCICA langs Østersøen

Folketingshøring: Fedme som samfundsproblem

Folketingshøring: GDA-fødevaremærket

Teknologirådets årsberetning 2009

Regnskab 2009

Dele af Vestsjælland er så lavt, at stormflod allerede nu kan medføre omfattende skader på kyster,landbrugsjord og bygninger. Her område syd for Kalundborg ved Reersø.
Kilde: Kalundborg Kommune.


Valid HTML 4.01!