Søndag 19. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 Følg med i Teknologirådets projekter |
Teknologirådets årsberetning 2009
Projekterne er fundamentet i Teknologirådets arbejde. Det er projekternes indhold, der bidrager til at sætte relevante teknologiske diskussioner i gang. Teknologirådets bestyrelse vurderer om emnet er væsentligt – demokratisk, økonomisk, miljømæssigt. IGANGVÆRENDE OG AFSLUTTEDE PROJEKTER Du bestemmer selv Teknologirådets oplysningskampagne: ’Du bestemmer selv’ for folkeskoleelever om beskyttelse af egne og andres personlige oplysninger, blev i samarbejde med Datatilsynet, Medierådet for Børn og Unge og Cyberhus lanceret den 17. april, 2009 og vil være aktiv i de næste to år. I den periode vil lærere fra alle landets skoler kunne gøre brug af projektets undervisningspakke om privacy-problematikker, der er målrettet eksisterende trinmål for undervisningen i de ældste folkeskoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt at lave deres eget online-magasin. I magasinet er der endvidere en survey, som vil skabe mere viden om elevernes erfaringer med og brug af internet og mobil. Projektet er inspireret af en norsk privacy-kampagne, der blev gennemført i 2007 af det norske Teknologiråd, Datatilsyn og Utdanningsdirektoratet. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Netbåret oplysningskampagne Status: Projektet er igangværende Bæredygtigt transportsystem I efteråret 2009 startede Teknologirådet et forprojekt, som havde til formål at beskrive et længerevarende projekt om et bæredygtigt dansk transportsystem. Idéen med det egentlige projekt er at udarbejde scenarier som illustrerer, hvordan transportsektoren kan indrettes i en situation, hvor energiforsyningen er helt og aldeles baseret på vedvarende energi. Som led i forprojektet, blev der den 5. november 2009 afholdt en workshop for relevante aktører og eksperter, der arbejdede med koblingen mellem intelligente systemer og bæredygtige byer. Samtidig har Teknologirådet nedsat en baggrundsgruppe som bistår Teknologirådet med at designe og beskrive det egentlige projekt, som skal resultere i en konference eller en høring i Folketinget, hvor formålet er at informere beslutningstagere og planlæggere om, hvordan intelligente systemer kan bidrage til udviklingen af bæredygtige byer. Projektleder: Ida Leisner Metode: Fremtidspanel Status: Projektet er igangværende Integration af nydanskere Projektet blev igangsat i foråret 2008, og har til formål at diskutere og vurdere, hvilke teknologier, der er bedst til at integrere etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Projektet gennemføres ved hjælp af en tværfaglig arbejdsgruppe, som den 8. september 2009 gennemførte en workshop med deltagelse af en bredere kreds af aktører. Projektet afsluttes med en konference, hvor arbejdsgruppen præsenterer og diskuterer sine konklusioner. Konferencen vil blive afholdt i foråret 2010 og vil rette sig mod personer, som arbejder med integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. I forbindelse med konferencen vil der blive udgivet et konferenceoplæg, der giver et bredere indblik i gruppens arbejde.på arbejdsmarkedet – hvad skal der til? Projektleder: Ulla Holm Vincentsen Metode: Arbejdsgruppe Status: Projektet er i igangværende Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfund Teknologirådet har sammensat en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal bistå med udarbejdelse af en rapport om biometri. Den 30. september 2009, blev der afholdt en workshop, der bl.a. skulle danne baggrund for den endelige rapports kvalifi cerede vurderinger og anbefalinger. Rapporten skal redegøre for hvilke reelle for-dele og problemer de biometriske teknologier bringer med sig? På den ene side kan biometriske teknologier betyde en lang række nye muligheder, der kan gøre den nødvendige personidentifi kation mere sikker og ikke mindst mere bekvem, og på den anden side kan biometri også medføre unødig registrering og mindske det enkelte menneskes ret til selv at vælge hvem, der skal vide hvad og hvornår. Projektet skal være debatskabende, se bredt på fordele og ulemper ved nuværende anvendelsesmuligheder og give anbefalinger vedrørende fremtidig brug af biometri i Danmark. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Arbejdsgruppe, workshops Status: Projektet er igangværende It og nye læringstilgange Der er bred erkendelse af, at menneskers optimale læringsstil er meget forskellig, men det kniber med at anvende it til at imødekomme dette behov. Dette gælder både alm. folkeskoler og på specialområdet. I efteråret 2009 søsatte Teknologirådet et projekt om it-understøttelse af læring i Folkeskolen. Den 20. november 2009 blev der afholdt en indledende, idégenererende workshop. Derefter bistår en tværfaglig ekspertarbejdsgruppe Teknologirådet med at udarbejde et debatoplæg, der fungerer som baggrundspapir for et eller flere scenarieværksteder. På værksstederne anvendes it konkret til læring og generering af kreative forslag og idéer til undervisningsforløb, der an-vender it til at imødekomme individuelle læringsstile. Efter værkstederne anvendes et web 2.0 værktøj til afrapportering og efterfølgende erfaringsudveksling om effekten af it-understøttet læringsstile og nye læringsmetoder. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode:Workshop Status: Projektet er igangværende PROJEKTER I 2010 Vandforsyning i Danmark Ved årsskiftet ændres måden at organisere og drive forsyningen af danskernes vigtigste fødemiddel – vores drikkevand. Folketinget har bestemt nye rammer for landets vandsektor. Samtidig med ændringerne på de indre linier står vandsektoren overfor store opgaver at løse som følge af EU-forpligtelser, når det gælder hensynet til miljø og natur. Også miljø- og klimaændringer kræver særlig håndtering. Hvordan sikrer vi kvaliteten af danskernes drikkevand fremover? Og at vi fortsat kan hente rent grundvand og urenset bruge det til drikkevand? En tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet kan vurdere forudsætninger, betingelser og rammer i forhold til de opgaver og mål, der konkret skal varetages. Dette med henblik på at lave vurderinger og anbefalinger, der vil kunne styrke implementeringen af vandreformen og sikre rent, urenset drikkevand fremover. Gruppens arbejde kan evt. suppleres af borgeres prioriteringer og afvejninger. Internt fi nansieret. Test dig selv! Der mangler fokus på anvendelsen af in vitro diagnostisk-udstyr – medicinsk udstyr til selvtest også kaldet hjemmetest. Projektet skal fokusere på, hvordan anvendelse af IVD-udstyr til selvtest kan bidrage til det etablerede sundhedssystem? Projektet er teknologiorienteret og skal tage udgangspunkt i de potentialer såvel som udfordringer IVD-tests som en del af det etablerede sundhedssystem introducerer. Projektet skal vurdere mulighederne for en konstruktiv udnyttelse af udviklingen af IVD-udstyr. Centrale spørgsmål er: Hvad er potentialerne? Hvad er udfordringerne? Hvilke forhold skal der være styr på, førend teknologiens potentialer kan udnyttes? En ekspertarbejdsgruppe nedsættes, og der afholdes en workshop for at afdække de grundlæggende problemstillinger på området. Dernæst arrangeres en høring for Folketingets Sundhedsudvalg. På baggrund af workshoppen og høringen udarbejdes en rapport med anbefalinger til de politiske beslutningstagere og relevante aktører i sundhedsvæsenet. E-valg, en udfordring for demokratiet Flere og flere lande i Europa bl.a. Norge og Finland har valgt at digitalisere deres valgsteder, dvs. anvende forskellige former for elektroniske stemmekanaler og –løsninger, mens man ved parlamentsvalget i Estland i 2007 for første gang i Europa kunne stemme over internettet. Teknologirådet vil undersøge de forskellige e-valgsystemer, og hvordan man kan tilrettelægge og understøtte et e-valg til Folketingsvalg med henblik på at imødegå mulige trusler mod legitimitet og sikkerhed og høste flest mulige gevinster i form af sparede omkostninger, modernisering og valgdeltagelse. Undersøgelsen foretages af en arbejdsgruppe med relevante eksperter i valghandling, valglovgivning, teknologi og demokrati. Gruppen formulerer en række antagelser eller myter om mulige trusler og gevinster ved e-valg til Folketinget, som fremlægges på et perspektivværksted. Arbejdet på værkstedet består i at vurdere og evt. afvise såvel trusler som gevinster ved at betragte dem i lyset af de valgte perspektiver. Resultaterne bruges som grundlag for at udarbejde anbefalinger om betingelser for e-valg til Folketinget, herunder om der skal ske ændringer i valgloven. Ekstrem genteknologi Grænseløs udvikling af syntetisk biologi rejser tilstrækkeligt mange alvorlige problemer til, at der er behov for en debat om eventuel international, demokratisk kontrol og regulering af denne forskning. Teknologirådets projekt vil består af to trin; ved første trin skal et dansk projekt sætte rammen: En arbejdsgruppe nedsættes med efterfølgende konference eller høring i Folketinget som første indsats, mens andet trin vil være at udvide projektet til EU. Projektet er både et projekt i sig selv og et første skridt i en lang række af projekter herunder på EU-plan, fx gennem EPTA, European Parliamentary Technology Assessment. Projektopgaven er at skabe overblik overfor de forskellige typer syntetisk biologisk forskning og deres potentialer, systematisere og vurdere teknologierne med henblik på en eventuel anbefaling til politikerne om at igangsætte en politisk debat om en demokratisk regulering. Bæredygtig transport i Danmark Forprojektet ”Bæredygtigt transportsystem” der blev gennemført i 2009, har resulteret i projektet: ’Bæredygtig transport i Danmark’. Projektidéen er at undersøge, hvad det vil kræve – teknisk, organisatorisk og planlægningsmæssigt – at omstille transportsektoren til 100% vedvarende energi , samt hvilke konsekvenser det har for hverdagsliv, miljø, sundhed, velfærd og samfundsøkonomi. Udgangspunktet vil være en beregning af det energimæssige råderum for transporten i et energisystem, som er baseret på 100% vedvarende energi. Målet er at skabe en fælles forståelse af de udfordringer der er til at gøre transportsystemet bæredygtigt, og en viden om de løsningsmuligheder, der allerede nu skal tænkes ind i strategier og planlægning. Teknologirådet har ansvaret for projektet, som gennemføres i samarbejde med en styregruppe. Projektet skal inddrage aktører i at definere de væsentlige problemstillinger i forskellige workshops og resultere i en konference eller en høring, hvor der i dialog med politikere udpeges mulige veje til at opnå et bæredygtigt transportsystem. OPLYSNING OG FORMIDLING I 2009 blev Teknologirådets arbejde nævnt i mere end 300 avisartikler og der-til en lang række af nyhedsindslag i tv og radio. Det er en forudsætning for den demokratiske indflydelse, at rådets arbejde formidles bredt og klart, så debatten om teknologi kan foregå på et informeret grundlag. Udover samarbejde med en række danske medier, bidrager Teknologirådet også selv til at sprede viden og information om feltet ad flere veje: Teknologidebat i 2009 Teknologirådets kvartalsblad Teknologidebat stiller i hver udgave skarpt på et af rådets aktuelle projekter i en artikelserie. Derudover rummer hvert blad artikler om teknologiens muligheder og konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet i et større perspektiv. Teknologidebat har et oplag på 3.500, og magasinets vigtigste målgrupper er Folketingets medlemmer og andre i politisk valgte organer, samt forskere, journalister, undervisere ansatte i ministerier, regioner og kommuner, dansk erhvervsliv, studerende og interesserede borgere. TeknoNyt TeknoNyt er Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev, som udkommer cirka en gang om måneden. Nyhedsbrevet indeholder informationer om Teknologirådets aktuelle arrangementer og projekter, samt nyheder fra det teknologiske område, både nationalt og globalt. TeknoNyt har ca. 1700 abonnenter. www.tekno.dk På Teknologirådets hjemmeside www. tekno.dk findes oplysninger om rådets tidligere og aktuelle projekter, kommende og afholdte arrangementer, benyttede arbejdsmetoder, sekretariat, bestyrelse, repræsentantskab og meget mere. Rådets hjemmeside besøges af mere end 3.000 om dagen – herunder mange brugere i udlandet – og rådets rapporter downloades herfra i stort antal. Nyhedsbrev til Folketinget: Fra rådet til tinget Nr. 259: PRISE vil passe på privatlivet Nr. 260: Trængsel og kørselsafgifter Nr. 261: Et 91-strenget AF-system Nr. 262: Teknologi og marginalisering Nr. 263: Jagten på det ideelle fødevaremærke Nr. 264: Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 265: Fedme er et samfundsproblem Nr. 266: Hvidbog om biobrændstoffer RÅDGIVNING AF FOLKETINGET OG ANDRE: Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter På vegne af Kommuneforum arrangerede Teknologirådet et høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter i hovedstadsområdet. Høringsseminaret fandt sted mandag den 26 januar 2009 på Christiansborg. Høringen blev afholdt i lyset af den trafikinvesteringsplan, som regeringen præsenterede i starten af december 2008. Høringsseminarets formål var at give de ansvarlige politikere mulighed for at diskutere teknologiske muligheder for kørselsafgifter, deres rammebetingelser og effekten af deres eventuelle indførelse med eksperter og centrale interessenter på trafikområdet. Centrale spørgsmål på dagen var bl.a.: Hvilke teknologiske løsninger vil kunne bruges til at afhjælpe trængselsproblemer i hovedstadsområdet? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige løsninger? Projektleder: Gy Larsen Høringsseminariet blev afholdt januar 2009 Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Den 25. februar 2009 stod Teknologirådet og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for en Folketingshøring om det i august 2009 indførte enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Høringen skulle diskutere, hvad det har betydet, at kommunerne skal overtage de statslige dele af jobcentrene, hvor jobcentrene fremover alene bliver kommunalt drevet. Formålet med høringen var, at give de ansvarlige politikere mulighed for at diskutere de kommende nye VILKÅR for beskæftigelsesindsatsen med eksperter og centrale aktører på arbejdsmarkedsområdet. De centrale spørgsmål var: Hvad de nye rammer vil betyde for beskæftigelsesindsatsen generelt, for ansatte og arbejdsgivere, for kommuner og jobcentre, for a-kasser og for regionale og lokale beskæftigelsesråd? Projektleder:Gy Larsen Høringen blev afholdt februar 2009 Høring om GDA-mærket Den 20. maj 2009 stod Teknologirådet og Folketingets Fødevareudvalg for en folketingshøring om GDA-mærket. Det overordnede formål med høringen var at debattere fordele og ulemper ved forskellige fødevaremærker med særlig fokus på GDA-mærket, som indgår i EU’s arbejde med et kommende fødevaredirektiv. Centrale spørgsmål på dagen var bl.a.: Fordele og ulemper ved GDA mærket? Mulighederne for at påvirke udformningen af EU’s fødevareforordning? Fordele og ulemper ved andre fødevaremærker? Og forbrugernes forståelse og brug af fødevaremærker? Projektleder: Anders Jacobi Høringen blev afholdt maj 2009 Høring om Fedme som samfundsproblem I samarbejde med Folketingets Sundhedsudvalg afholdt Teknologirådet den 27. oktober 2009 en folketingshøring om fedme som samfundsproblem. Det overordnede formål med høringen var at få skabt et overblik over og afklaring af de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe fedme i Danmark samt debattere hvilke tiltag, der giver de bedste resultater. Centrale spørgsmål på dagen var: Hvilke muligheder er der for be-handling af fedme i dag? Hvordan kan forebyggelse være med til at imødegå fedme som samfundsproblem? Og hvilke tiltag indenfor behandling og forebyggelse skal en fremtidig strategi bygge på? Projektleder: Anders Jacobi Høringen blev afholdt oktober 2009 EKSTERNT FINANSIEREDE AKTIVITETER 2009 Hvidbog om biobrændstoffer Teknologirådet har i 2009 arbejdet med et projekt, som skal vurdere perspektiverne for en dansk satsning på bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol. Opgaven er stillet og fi nancieret af Partnerskabet for biobrændstoffer og partnerskabets sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen, FORA, men resultaterne tegnes helt af Teknologirådet som uafhængig statslig institution. Projektet har indhentet datagrundlag fra en række eksperter og interessenter på området og har afholdt to workshops i foråret 2009. Her blev viden om biobrændstoffer og 2. generations bioethanol vurderet og debatteret, og der blev formuleret bud på anbefalinger til en dansk strategi på området. Resultaterne fra de to workshops har leveret bidrag til den. Hvidbogen beskriver udfordringer, potentialer og anbefalinger til en fremtidig dansk satsning på bæredygtige biobrændstoffer og 2. generations bioethanol. Hvidbogen blev præsenteret på en konference i Dansk Industri den 4. november 2009 og omtalt i Orientering på P1 samme dag. Projektleder: Gy Larsen Metode: Rapport og Workshops Status: Projektet er afsluttet Fremtidens behandlingssystem Flere kronisk syge, flere med livsstilssygdomme og en aldrende befolkning øger tilsammen antallet af behandlingskrævende patienter. Samtidig er forventningerne og kravene til kvalitet fra befolkningen blevet større. Regeringen har afsat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-18. De 5 regioner, som står i spidsen for landets sygehus- og praksissektor, har taget hul på en debat om fremtidens sundhedsvæsen. Der er behov for at rejse en politisk debat om, hvordan man bedst udnytter de teknologiske muligheder til at imødekomme fremtidens udfordringer til behandlingssystemet. Udgangspunktet for Teknologirådets projekt vil være, hvordan fremtidens hospital indgår i det samlede fremtidige behandlingssystem. Fokus vil ikke være på hospitalsbyggeri og sygehusstruktur, men på hvordan man får etableret et sammenhængende behandlingssystem som udnytter de IKT teknologiske potentialer bedst muligt. Målgruppe: Folketingets sundhedsudvalg og regionspolitikere med sundhed som ansvarsområde. Projektleder: Ida Leisner Metode: Seminar, baggrundsgruppe nedsættes. Status: Projektet er igangværende INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG INTERNATIONALE PROJEKTER 2009 World Wide Views on Global Warming Teknologirådet koordinerede den 26. September 2009 verdens første globale borgerinddragelse, ’World Wide Views on Global Warming’ (WWViews). Her mødtes 4.000 borgere i 38 lande over he-le verden for at diskutere klimaforandringer og give deres besyv med på nogle af hovedemnerne ved COP15-forhandlingerne. WWViews gav borgerne mulighed for at tage stilling til nogle af de emner og spørgsmål, der skulle træffes politisk beslutning om ved forhandlingerne på klimatopmødet i København 2009, og resultaterne udgør et unikt pejlemærke for den videre udformning af den globale klimapolitik. Resultaterne fra borgermøderne er blevet sammenfattet i en Policy Report med ni klare anbefalinger fra verdens borgere til politikere og forhandlere ved COP15. I samarbejde med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg inviterede Teknologirådet den 19. november 2009 til offentliggørelse af rapporten, der også er blevet præsenteret og debatteret på COP15 i Bella Centeret samt på Klimaforum09. WWViews-resultaterne er desuden blevet overbragt til beslutningstagere over hele verden af WWViews partnerne. Projektet er afsluttet, men resultaterne har stadig politisk aktualitet og vil derfor også fremover blive formidlet. Denne nyudviklede metode er Teknologirådets bud på hvordan borgerinddragelse kan sikres i en tid, hvor flere og fl ere politiske beslutninger træffes på globalt plan langt fra borgerne. Projektledere: Bjørn Bedsted, Søren Gram og Jørgen Madsen Metode: Global borgerinddragelse Status: Projektet er afsluttet EU-projekt: CIVISTI – borgerpanel om EU’s forsknings- og udviklingspolitik CIVISTI-projektet vil give borgerpaneler fra Danmark, Østrig, Belgien, Finland, Malta, Bulgarien og Ungarn mulighed for at definere og kommunikere deres fremtidsvisioner og omsætte disse til relevante emner for forskning og udvikling. CIVISTI bliver finansieret af EU Kommissionen, som ønsker at inddrage borgernes behov og ønsker som grundlag for nye og fremadrettede forskningsemner. Dialogen og diskussionerne bliver organiseret af et sæt af spørgsmål med udgangspunkt i to ligevægtige perspektiver: Hvilke udfordringer kan borgerne forvente sig af fremtiden, og hvilken forskning er nødvendig for at imødekomme disse? Den 16. maj 2009 –28. juni 2009 afholdt Teknologirådet og de seks partnere første runde borgerkonsultationer i hvert af partnerlandene. Derudover vil der blive afholdt en ’Ekspert og interessent-workshop’ i april 2010 og anden runde af de ’Nationale borgerkonsultationer’ vil blive afholdt i oktober. De ovenstående workshops og borgerkonsultationer vil munde ud i en ’Resultat Workshop’ i Bruxelles i Januar 2011. Teknologirådet er koordinator for projektet. Projektledere: Anders Jacobi og Ida Andersen Metode: Borgerkonsultationer og ekspertworkshop. Status: Projektet er igangværende EU-projekt: BaltCICA om tilpasning til havspejlsstigning i Østersøregionen Med udgangspunkt i landene omkring Østersøen, hvis tætbefolkede kystområder er særligt sårbare over for klimaændringer, søger EU-projektet BaltCICA at formulere konkrete handleplaner i partnerlandene. I efteråret 2009 afholdt Teknologirådet, i samarbejde med Kalundborg Kommune et scenarieværksted, hvor aktører og interessenter fra lokalområdet inviteredes til at diskutere forskellige fremtidsscenarier. Næste skridt i samarbejdet er en klimakonference med temaet ”Klimaændringer – fra erkendelse til tilpasning”, i Kalundborg den 26. og 27. januar. Resultaterne fra scenarieværkstedet og klimakonferencen samt efterfølgende omkostningsanalyser sættes til diskussion på et borgertopmøde i Kalundborg i starten af 2011. På baggrund af borgertopmødet udarbejdes konkrete langtidsplaner for Kalundborgområdet, der tager højde for klimaændringerne. Det er et væsentligt element i BaltCICA projektet, at det skal medføre politisk handlen. Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted Metode: Scenarieværksteder Status: Projekt er igangværende INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG INTERNATIONALE PROJEKTER 2010 EPTA formandsskabet Den 1. januar 2010 overtog Teknologirådet formandskabet for EPTA (European Parliamentary Technology Assessment) – et netværk af europæiske organisationer, som udfører teknologivurdering for, og som rådgiver nationale og regionale parlamenter om mulige sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af nye videnskaber og teknologier. Formandskabet, der løber frem til udgangen af 2010, indebærer at afholde et 2-dages direktørmøde i foråret samt at arrangere et bredere netværksmøde og en konference i efteråret. Sidst opdateret: 22-03-2010
|
 Artikler i Teknologidebat nr. 1, 2010 Teknologirådets globale fodaftryk Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede EU-borgere former forskningsagenda Folketingshøring: Fedme som samfundsproblem Folketingshøring: GDA-fødevaremærket |
