|
Igangværende projekter:
Syntetisk biologi - risici og etiske aspekter Konference om klimatilpasning i Danmark Teknologi og integration på arbejdsmarkedet – hvad virker? Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund Sammenhæng og koordination i sundhedsvæsnet - kan IT gøre en forskel? Offentliggørelse af Policy Rapport om WWViews resultater 19. november Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region CIVISTI - Borgerpanel om emner til EU´s Forsknings- og Udviklingspolitik |
E-valg - en udfordring for demokratiet?
Internationalt set er brugen af elektronisk stemmeafgivelse til nationale valg ikke et nyt fænomen. De danske erfaringer med digitalisering af valghandlingen er dog begrænsede. Med projektet ønsker Teknologirådet at sætte fokus på og skabe debat blandt både politikere, eksperter og den brede offentlighed om risici og gevinster ved e-valg. Projektet vil munde ud i en række anbefalinger vedrørende fremtidig brug af elektroniske valgsystemer i Danmark. På verdensplan har adskillige lande erfaringer med e-valg. Stemmeafgivelse via elektroniske stemmemaskiner har længe været udbredt, mens brugen af internettet som stemmekanal er af nyere dato. Baggrunden for at introducere e-valgsløsninger udspringer følgelig af håbet om at høste en række mulige gevinster. Fortalere advokerer eksempelvis for, at e-valg vil nedbringe udgifter, effektivisere valghandlingen, tiltrække unge vælgere og forbedre tilgængeligheden.Brugen af elektroniske stemmekanaler rejser dog også en lang række kritikpunkter. Disse lyder eksempelvis på, at valghemmeligheden ikke kan sikres, og at det vil være muligt at begå valgsvindel. En hollandsk borgergruppe demonstrerede rent faktisk dette, hvilket har resulteret i, at Holland har droppet elektroniske stemmemaskiner og er gået tilbage til papir og blyant. Denne nedlukning for e-valg ses i flere europæiske lande. Det er imidlertid langt fra alle lande, der følger denne tendens. Eksempelvis stod Estland for verdenspremieren for stemmeafgivelse via internettet ved landets parlamentsvalg i 2007, og i 2011 følger Norge trop og afholder forsøg med et tilsvarende fjernvalg i 11 udvalgte kommuner. Danmark har begrænsede erfaringer, når det gælder digitalisering af valghandlingen. Men interessen for at indføre e-valg er til stede. I forbindelse med kommunalvalget i 2009 anmodede 8 kommuner for første gang Indenrigsministeriet om tilladelse til forsøg med e-valg. De fik alle afslag. Begrundelsen herfor var primært, at der stadig hersker for stor usikkerhed om informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse. I april 2010 fremlagde Socialdemokraterne et beslutningsforslag i Folketinget om mulighed for indførelse af digitale valg. Dette forslag blev ligeledes forkastet med henvisning til blandt andet den førnævnte usikkerhed. Det er netop dette forhold, projektet E-valg – en udfordring for demokratiet? tager udgangspunkt i. Teknologirådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere problemer vedrørende sikkerhed og privacy i forhold til de forskellige e-valgssystemer. I gruppens arbejde vil desuden indgå bredere politiske, økonomiske, sociologiske og kulturelle vurderinger af mulige fordele og ulemper ved elektroniske valgsystemer. Eksempelvis skal gruppen analysere hvilke konsekvenser, e-valg kan have for demokratiet. Arbejdsgruppen består af: Birgitte Kofod Olsen, TrygVesta Christian Wernberg-Tougaard, Rådet for Større IT-Sikkerhed Erik Frøkjær, Datalogisk Institut, KU Henning Mortensen, ITEK, Dansk Industri Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, SDU Michael Hedelund, DUF Steffen Stripp, Dansk Metal Sidst opdateret: 26-05-2010
|
Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til projektleder Ida-Elisabeth Andersen, ia@tekno.dk. |