Teknologirådet
Onsdag 8. september 2010
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Aktivitetskalender Sitemap Eksterne Projekter
Igangværende projekter:

Konference om klimatilpasning i Danmark

Teknologi og integration på arbejdsmarkedet – hvad virker?

E-valg - en udfordring for demokratiet?

Offentlig IT

Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund

Sammenhæng og koordination i sundhedsvæsnet - kan IT gøre en forskel?

Offentliggørelse af Policy Rapport om WWViews resultater 19. november

It og nye læringstilgange

Bæredygtigt transportsystem

Fedme som samfundsproblem

Hvidbog om biobrændstoffer

Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund

BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region

CIVISTI - Borgerpanel om emner til EU´s Forsknings- og Udviklingspolitik

World Wide Views on Global Warming

Vis alle Projekter

Syntetisk biologi - risici og etiske aspekter

Samarbejdsprojekt mellem Teknologirådet og Det Etiske Råd

Med syntetisk biologi designes og konstrueres nye biologiske systemer, som ikke findes i naturen. Formålene er både at opnå ny indsigt i levende systemer og at skabe nye organismer til praktiske formål. Syntetisk biologi er et stort nyt forskningsområde, som tiltrækker store offentlige og private investeringer, og der er forventninger om mange anvendelsesmuligheder. Dette giver anledning til en debat om de samfundsmæssige konsekvenser af satsningerne på syntetisk biologi. Hvad er de nye etiske, sikkerhedsmæssige og sociale aspekter samt udviklingspotentialet for syntetisk biologi?

Syntetisk biologi er en bred betegnelse, som beskriver et samarbejde mellem blandt andet molekylær biologi, modellering af biologiske processer, kemi, fysik, it og ingeniørvidenskab på celleplan. Udgangspunktet for syntetisk biologi er opfattelsen, at alle biologiske processer kan analyseres som en række individuelle og funktionelle enheder, der kan beskrives, kategoriseres, ændres og sættes sammen på helt nye måder.

Et perspektiv for syntetisk biologi er at kunne producere dna-enheder som enkeltdele der sættes i masseproduktion. I de syntetisk biologiske teknikker ”leges der med Legoklodser” – blot er klodserne gener i stedet for plastik –, og der arbejdes på at kunne fremstille kunstigt liv. ”Klodserne” kan købes på nettet i form af genetiske og biologiske byggesten kaldt BioBricks. De er dna-sekvenser designet til at kunne indpasses i eller kombineres med levende celler for at konstruere helt nye biologiske systemer.

De etiske og samfundsmæssige perspektiver og behovet for regulering

De, der beskæftiger sig med syntetisk biologi, repræsenterer en række videnskabelige discipliner, offentlige og private fonde og institutioner og komplekse tværfaglige sektorsamarbejder. Virksomheder, der arbejder med syntetisk biologi, forudser industriel fremstilling til brug for så forskellige sektorer som energi, afhjælpning af klimaforandringer, oprensning af kemisk forurening, tekstil- og farmaceutisk produktion.

Men sporene skræmmer: Mere effektive biologiske våben er blevet forsøgt udviklet, fordi forskerne ønskede at konstatere, om det overhovedet kunne lade sige gøre. Det kunne det: Det var muligt at rekonstruere polio og senere at genoplive ”Den spanske syge” - influenzaen fra 1918 - som har dræbt 50 millioner mennesker kloden rundt. Biologiske våben er langtfra et nyt fænomen, men med den syntetiske biologi er metoderne blevet langt lettere. Hvor der er forhåbninger om, at den syntetiske biologi kan bruges til at kurere de værste sygdomme, er der med teknologien også mulighed for at frembringe disse.

Projektidé

Med udgangspunkt i et generelt overblik over det aktuelle stade for syntetisk biologi vil Teknologirådet i samarbejde med Det Etiske Råd sætte fokus på de risici og etiske spørgsmål, teknologien foranlediger, sætte disse temaer til debat og give bud på kontrol- og reguleringsbehov. Temaerne indkredses ved inddragelse af en baggrundsgruppe med viden på området, og temaerne skal fremlægges og behandles på en workshop. Efterfølgende færdiggøres temaartiklerne, så de fremstår i en formidlingsvenlig form, så de kan målrettes en bred dansk debat om emnet. Projektet skal beskrive og diskutere nogle af de perspektiver og udfordringer, som syntetisk biologi indebærer, og igangsætte en debat om de samfundsmæssige konsekvenser og mulighederne for demokratisk håndtering, etisk refleksion og regulering af risici.

Baggrundsgruppens sammensætning

Maja Horst, Institut for Organisation, CBS
Gunna Christiansen, Det Etiske Råd
Morten Andreasen, Det Etiske Råd
Steen Rasmussen, Syddansk Universitet
Thomas Breck, European Institute for Risk Management
Thomas Bjørnholm, Nano-Science Center, København Universitet
Sune Holm, Filosofisk Institut, København Universitet

Jakob Vedelsby, journalist

Sidst opdateret: 29-06-2010



Tilbage Printervenlig version Vis alle Projekter

foto: Nano-Science Center, Københavns Universitet

Vil du vide mere om projektet?

Kontakt projektleder Gy Larsen på telefon +45 3345 5376 eller mail: gla@tekno.dk.


Valid HTML 4.01!