Teknologirådet
Lørdag 18. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Nyheder:

Teknologirådet søger praktikanter

Temamøde om civil anvendelse af droner

Teknologirådet bag succesfulde dialogmøder i Aarhus Kommune

Informationsmøde for kommuner om helhedsorienteret klimatilpasning

Temamøde om den aktuelle energipolitik i Danmark

PACITA

Teknologirådet med i gigantisk EU-projekt til 7,5 milliarder

Debatindlæg: FOLK OG KLIMA

Vis alle Nyheder

Klare tilkendegivelser fra borgere om klimatilpasninger

HENT AFSTEMNINGSRESULTATERNE HER


5. marts bød borgmester Martin Damm velkommen til omkring 350 borgere fra Kalundborg Kommune til borgertopmøde om klimatilpasning i Kalundborg Hallerne til en hel dags oplæg, debat og afstemninger om kommunens fremtidige klimaplanlægning.

Efter oplæg fra meteorolog Jesper Theilgaard, teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Steen Madsen og andre eksperter afgav borgerne deres holdning til en række spørgsmål om ændret arealanvendelse, sikring af boliger og erhvervsbyggeri, vådområder, kystbeskyttelse, diger og meget mere.

Planlægning i tide
Der er et klart ønske blandt borgerne om at få langsigtede pejlemærker for, hvordan udviklingen skal være i udsatte områder. Tendensen går imod at industri, og boligområder omkring Kalundborg By skal beskyttes, mens truede sommerhusområder og landbrugsområder på sigt skal opgives. Endelig er der også en klar forventning om at kommunen påtager sig en langt mere aktiv rolle end hidtil i hvordan udviklingen skal foregå.

Det første klimaspørgsmål som borgerne tog stilling til var, hvilken indsats der fremover skal arbejdes med i det åbne land: Digeløsning til havs eller på land, langsom udfasning af truede områder eller umiddelbar tilpasning til naturens udvikling. Ved afstemningen var borgerne mest indstillede på mere natur gennem en langsom udfasning af sommerhusområder og landbrugsjorder og kun hvis staten betaler eller deltager i betalingen var en mindre del af borgerne indstillet på at arbejde på en stordigeløsning.

Mere ansvar til virksomhederne
Borgertopmødets næste store spørgsmål var Kalundborg By og Havn. Her ønskede borgerne, at virksomhederne langs havnekanten tager sin del af ansvaret for at beskytte byen mod oversvømmelser – i modsætning til nu, hvor virksomhederne kun er ansvarlige for at sikre sig selv. Desuden var det borgernes indstilling, at kommunen fremover skal være aktivt inddraget i planlægning, rådgivning og medfinansiering af tilpasning af udsatte boligområder. Det vil sige, at der er en forventning om at kommunen påtager sig en væsentlig støre rolle i tilpasningen end hidtil.

Til spørgsmålet om ansvarsfordeling mellem borgere og myndigheder gav borgerne en markant opbakning til større kommunal indflydelse på udviklingen. Over halvdelen mener, at man godt kan stille krav til grundejere om at håndtere nedbør på egen grund. Det er endda krav som gælder nuværende bebyggelse og ikke bare nybyggeri.
Ca. ¾ mener ikke at man bør bygge ny infrastruktur i udsatte sommerhusområder, men mener dog at den eksisterende infrastruktur bør vedligeholdes.

Kommunen skal kunne beslutte udfasning af arealer
Godt 4/5 finder det rimeligt, at kommunen kan ændre status for et sommerhusområde så det på sigt kan overgå til at være et naturområde selvom de nuværende beboere / sommerhusejere må se i øjnene, at deres værdier er truet.

Til udviklingen i landbruget mener 4/5 af borgerne, at kommunen skal have mulighed for at udpege landbrugsområder der skal kunne oversvømmes i forbindelse med øget nedbør og medfølgende oversvømmelser. Halvdelen af de tilstedeværende mente at man kun skal oversvømme landbrugsarealer, hvis det kan forhindre at boliger eller andre væsentlige værdier skades. 1/3 af deltagerne mente at man under alle omstændigheder bør oversvømme landbrugsområder når muligheden byder sig til at genoprette naturområder.

Mere offentlig planlægning - tak
Hvem skal varetage den overordnede planlægning af kommunens kystområder i fremtiden? Der var tæt på fuldstændig enighed om at den nuværende rollefordeling omkring kystplanlægningen ikke er ønskværdig. Lidt over halvdelen mener, at kommunen bør udarbejde samlede planer for hvordan kystplanlægningen skal tilrettelægges, hvor der skal og hvor der ikke skal beskyttes og på hvilken måde. Ca. 1/3 mener, at det er staten som bør udarbejde samlede planer for kystplanlægning for hele landet.

Næsten 9 ud af 10 borgere mente, at det ikke er tilstrækkeligt at se tiden an og tilpasse sig til klimaforandringerne, efterhånden som de viser sig og den nationale lovgivning tilsiger det. De mener, at kommunen på eget initiativ skal handle nu og udarbejde langsigtede planer der tager højde for de forventede klimaforandringer.

Formanden for Kalundborg Kommunens Teknik- og Miljøudvalg Bertel Stenbæk sluttede dagen med at takke borgertopmødets deltagere for de gode bidrag til kommunens fremtidige planlægning og gjorde rede for, hvordan resultaterne vil blive anvendt af administrationen og politikerne fremover.

Sidst opdateret: 08-03-2011

Download resultater fra topmødet som pdf. her

Læs mere om borgertopmødet, hent baggrundsmaterialet og brug link til det EU-støttede BaltCICA-projekt, som Kalundborg er en del af.



Tilbage Printervenlig version Vis alle Nyheder

Borgertopmødet om klimatilpasning 5. marts 2011
Forrest borgmester Martin Damm giver interview om ideen med mødet.
Foto:Teknologirådet

Kalundborgmødet er led i EU-programmet BaltCICA


Valid HTML 4.01!