Teknologirådet
Sunday May 19th 2013
The Danish Board Of Technology Foundation
About us
Links
Danish
Search
Newsletter Activities Methods Publications
Igangværende projekter:

Bæredygtig transport i Europa – hvad er vejen frem?

BASE - ny viden om tilpasningsstrategierne for klimaet

EST-Frame - Bedre rådgivning om ny teknologi og videnskab

Affald som ressource - omstilling i affaldssektoren

PACITA - Teknologivurdering på tværs af EU

DESSI - Beslutningsstøtte til sikkerhedsinvesteringer

World Wide Views on Biodiversity

Vandforsyning i Danmark

BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region

Show all Projekter

Borgertopmøde om Danmarks biodiversitet

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det tog 174 borgere stilling til ved et møde den 28. januar 2012 i Odense, for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

Du kan hente borgernes afstemningsresultater som pdf her.

Danskerne: Vi skal være foregangsland for biodiversitet

Borgerne lagde mere vægt på hensynet til naturen end til landbrug, skovbrug og fiskeri på Naturstyrelsens og Teknologirådets borgertopmøde om biodiversitet lørdag den 28. januar 2012 i Odense.

De 174 borgere fra hele landet deltog i debat og afstemning om en række emner om det åbne land, skov, hav og fjorde og bynær natur. Afstemningsresultaterne blev en del af grundlaget for ministerens planer for Danmarks fremtidige natur.

Danmark skal være foregangsland for biodiversitet og borgerne vil gerne betale mere for naturen og også gå utraditionelle veje, fx med privat sponsorering af naturområder med synlig reklame.

Der hvor naturen er, skal hensyn til miljø og biologisk mangfoldighed vægtes meget højere end friluftsliv. Endelig ønskede borgerne mere vild natur, også i bynære områder.

Ud af de 28 spørgsmål var der klare udmeldinger fra borgerne, blandt andet

• Mere end seks ud af ti mente, at naturarealet i Danmark skal udvides på bekostning af landbrugsarealet.
• Otte ud af ti borgere mente, at grønne områder tæt på byen skal gøres mere vilde af hensyn til biodiversiteten.
• Ni ud af ti mente, at sprøjtegifte i private haver og sommerhuse skal forbydes
• To ud af tre mente, at der skal udsættes bisonokser i nogle af de danske skove. Spørgsmålet om der igen skal være ulve i den danske natur delte borgerne midt over med halvdelen for og halvdelen imod.




Danmark var i 2010 med til at vedtage FN’s nye biodiversitetsstrategi, der har som mål at stoppe nedgangen i biodiversitet senest i 2020. Strategien afløser en tidligere strategi, der også havde som mål at stoppe nedgangen – men allerede i 2010. Det nåede man ikke og nu er sigtet indstillet på 2020.

Derfor besluttede regeringen i sit regeringsgrundlag, at der skulle udarbejdes en "Naturplan Danmark", som skal hjælpe med at vende udviklingen og forbedre naturens vilkår. Men hvordan skal vi bære os ad? Skal skove og landbrugsjorder for eksempel drives mindre intensivt, selvom det kan føre til økonomiske tab? Det var nogle af de spørgsmål, som Folketinget og Miljøministeren skulle tage stilling til og det var derfor vigtigt for dem at vide, hvad almindelige borgere mente om det.

De deltagende borgere på borgertopmødet i Odense var udvalgt, så de afspejlede den demografiske fordeling i Danmark i forhold til alder, køn, og bopæl.

Borgertopmødet om biodiversitet arrangeredes af Teknologirådet i samarbejde med Naturstyrelsen.

Med biodiversitet menes naturens mangfoldighed, herunder økosystemer, arter og arvemateriale (gener)

Download borgernes debathæfte 'Danmarks Biodiversitet'

Danmarks biodiversitet



Det åbne land



Skoven



Hav og fjorde



Bynær natur

Last update: 01-02-2013

Miljøministeren spørger borgere om fremtidssikring af den danske natur

Regeringsgrundlaget. På side 31 omtales "Naturplan Danmark"



Back Printer friendly version Show all Projekter

Miljøminister Ida Auken lyttede interesseret til debatten ved bordene under borgertopmødet i Odense.

Billeder fra dagen:















Kontakt
Søren Gram, Projektleder
t: 30 78 51 67
e: sg@tekno.dk

Bjørn Bedsted, Projektleder
t: 30 78 51 71
e: bb@tekno.dk


Valid HTML 4.01!