Teknologirådet
Onsdag 22. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Nyheder:

Teknologirådet søger praktikanter

Temamøde om civil anvendelse af droner

Teknologirådet bag succesfulde dialogmøder i Aarhus Kommune

Temamøde om den aktuelle energipolitik i Danmark

Informationsmøde for kommuner om helhedsorienteret klimatilpasning

PACITA

Teknologirådet med i gigantisk EU-projekt til 7,5 milliarder

Debatindlæg: FOLK OG KLIMA

Vis alle Nyheder

Inspirationsmøde om Participatory Budgeting - Borgernes Budget

Fonden Teknologirådet har afholdt introduktionsmøder om inddragelse af borgere i den kommunale budgetlægning både i København og vest for Store Bælt. Billund Kommune var først og flere er på vej til at bruge metoden.

De gør det i New York, Washington, Californien, Malaga, Porto Alegra og en række andre byer rundt omkring i verden. Inddrager borgerne i at beslutte hvad byens budget skal bruges til. Det hedder ’Participatory Budgeting’ eller på dansk inddragende budgetlægning. Erfaringerne er succesfulde og flere og flere byer er på vej med Participatory Budgeting.

De danske kommuner er under et stort økonomisk pres. Der skal spares på budgetterne, og samtidig forventer borgerne god service. Derfor er inddragelse af borgere i den kommunale budgetlægning vigtigere end nogensinde.

Teknologirådet har mere end 25 års erfaring med borgerinddragelse både lokalt, nationalt og internationalt. Vi har samlet de nyeste erfaringer med Participatory Budgeting som inspiration til en debat om borgerinddragelse i den kommunale budgetlægning.

Teknologirådet afholdt i efteråret et temamøde om participatory budgeting som inspiration for kommunale politikere og embedsmænd med interesse i hvordan borgere kan inddrages i budgetlægning.


Se oplæg om 'Borgernes budget - participatory budgeting' fra rådets inspirationsmøde i København
her


Borgernes budgetforslag - eller participatory budgeting
Billund Kommune valgte i august 2012 at få borgernes mening om budgetlægningen med i politikernes overvejelser om, hvordan den kommunale kage skal skæres i 2013. De deltagende borgere debatterede budgettet i mindre grupper og stemte derefter elektronisk på deres foretrukne forslag. Afstemningsresultaterne kunne aflæses på storskærme i løbet af få sekunder, og både politikere, borgere og embedsmænd var glade for det detaljerede billede af borgernes budgetopfattelse. Grundlaget for kommunens videre politiske arbejde bliver langtidsholdbart med borgernes deltagelse i budgetlægningen.

Se TV2-Syds klip om 'Borgernes Budget' fra Billund Kommune 27. august 2012


Kontakt: projektleder Anders Jacobi på tlf. 30 78 51 69 eller mail aj@tekno.dk.

Sidst opdateret: 12-05-2013

Elektronisk afstemning om budget Se TV2-Syds klip om 'Borgernes Budget' fra Billund Kommune 27. august 2012

Læs omtalen af mødet på KLs website



Tilbage Printervenlig version Vis alle Nyheder


Valid HTML 4.01!