Teknologirådet

Igangværende projekter:

Det Aldrende Samfund: Baggrund

Disse års debatter om efterløn, pensions-, arbejdsmarkeds- og velfærdsområdet afspejler blandt andet bekymringer for, hvad det aldrende samfund kan komme til at betyde for ikke alene ældres, men for hele befolkningens levevilkår i fremtiden. Det aldrende samfund kan i værste fald blive et opsplittet samfund med risiko for generationskonflikter om økonomiske og andre ressourcer - og for konflikter mellem ældre med forskellige vilkår og forskellige behov.

Med begrebet det aldrende samfund sættes der fokus på konsekvenserne af den ændrede alderssammensætning i befolkningen. Aldring i samfundsmæssig forstand betyder flere ældre både relativt og absolut:

Der bliver relativt flere ældre i befolkningen; hvor der i dagens Danmark er 4½ person i erhvervsaktiv alder for hver person over 64 år, ventes der i 2035 kun at være 3.
Også antallet af ældre og antallet af meget gamle ventes at vokse.
Det er de sociale, økonomiske, kulturelle m.fl. konsekvenser af denne demografiske udvikling, som er omdrejningspunktet for Fremtidspanelets arbejde og ikke ældrepolitik, som ser mere isoleret på forholdene for de ældre. Det er en ambition, at Fremtidspanelet anskuer det aldrende samfund og de politiske opgaver i det, på tværs af generationer og i et livsløbsperspektiv.

Udviklingen mod en større og større ældreandel i befolkningen forventes at tiltage i hvert fald til og med år 2040. De børn, som fødes nu, kan efter alt at dømme se frem til en væsentlig tungere såkaldt forsørgerbyrde, end den som nutidens 40-årige har. Men det afhænger alt sammen af, hvordan udviklingen i øvrigt forløber: om pensionsalder og erhvervsaktiv alder er som nu - om folk bliver så gamle som forventet i prognoserne - om fødselstallene og indvandringen er på det niveau, som forventes - om de økonomiske overførsler mellem generationerne er som nu osv.

Hvorvidt det rent faktisk vil føles tungt at forsørge de mange flere ældre vil også afhænge af udviklingen, herunder hvordan det går med økonomien og af, hvilken politik der føres centralt og lokalt. Men det vil også afhænge af de forventninger og forestillinger vi i samfundet har om alder og om de forskellige generationer. Derfor er der god mening i at se på det aldrende samfund i et fremtidsperspektiv og forsøge at stille spørgsmål og udvikle tanker og ideer om, hvordan vi kan indrette os på denne fremtid. Og det er netop hensigten med de 4 høringer.

Det aldrende samfund er et bredt emne, som kræver fremtidstænkning på tværs af sektorer, ressortområdet og fagdiscipliner. En sådan fremtidstænkning kan ses som en slags "præ-politisk" arbejde. Med Fremtidspanelet er der skabt mulighed for, at arbejdet kan foregå i tæt tilknytning til lovgivere fra alle partier og fra mange af Folketingets udvalg. Afholdelsen af 4 offentlige høringer skal sikre, at viden og diskussionsemner fra panelets arbejde bliver en del af den offentlige debat.

Formål med arbejdet
Fremtidspanelet skal være med til at skabe overblik over de mange udfordringer, nye problemstillinger og nye muligheder i forhold til arbejdsmarked og hverdagsliv, som ændringerne i befolkningens alderssammensætning fører med sig.

Medlemmerne af Fremtidspanelet skal søge at nå til enighed om, hvilke udfordringer for det aldrende samfund, som har behov for politisk bevågenhed, på kort og på langt sigt. Altså: hvilke opgaver stiller det aldrende samfund Folketinget og andre politiske beslutningstagere overfor?

4 høringer og et afslutningsseminar
Fremtidspanelet afholder fire høringer under det fælles overordnede tema: Demokrati og velfærd i det aldrende samfund. Disse høringer er offentlige, og her inviteres relevante personer, organisationer og virksomheder samt presse og offentlighed. Alle møder foregår på Christiansborg.

Høringerne dokumenteres med forberedende høringsmateriale og efterfølgende båndudskrift til brug for høringsrapporten. Udskrift af høringerne skrives sammen til et resumé, som er del af høringsrapporten. Der udgives herudover et Fra Rådet til Tinget fra hver høring.

Varigheden af disse høringer foreslås at være 4 timer (fra kl. 9 - 13) for at Fremtidspanelet kan få tid til opsamling og evaluering umiddelbart efter hver høring.

I hver høring deltager et ekspertpanel med 10-15 eksperter/vidner, som leverer korte 5 minutters indlæg indenfor emneblokke, hvorefter et spørgepanel af politikere, udpeget blandt Fremtidspanelets medlemmer, spørger eksperterne ud. Eksperterne baserer deres mundtlige høringsindlæg på et skriftligt indlæg, som politikerne har fået udleveret inden høringen.

Fremtidspanelet har således den udfarende rolle under høringerne og planlægger i samarbejde med Teknologirådet og den faglige baggrundsgruppe, hvad høringerne skal fokusere på, og hvilke vinkler og temaer der skal med.

Umiddelbart efter hver høring mødes Fremtidspanelet, baggrundsgruppen og sekretariatet for at samle op og evaluere, hvad der kom ud af høringen og se frem mod næste høring. Sekretariatet har til opgave at fastholde indtrykkene fra høringerne og samle anbefalinger og forslag fra hele forløbet. - På et afsluttende seminar mødes Fremtidspanelet for et producere et fælles oplæg om de politiske udfordringer, som det aldrende samfund rejser.

Sidst opdateret: 14-02-2002

Tilbage

Printervenlig version

Vis alle Projekter