Mandag 20. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Medicinsk apartheid
Den medicinske forskning koncentrerer sig omkring velstandssygdomme og forsømmer de sygdomme, som hærger den fattige verden. Af 1233 nye lægemidler der kom i perioden mellem 1975 og 1996 var kun 13 rettet mod tropesygdomme. Ny rapport konkluderer, at der er et akut behov for initiativer. De senere år er der udviklet talrige lægemidler mod for eksempel impotens og hårtab, mens de få lægemidler der findes mod fx afrikansk sovesyge er ældgamle og af læger beskrives som ”arsenik i kølervæske - hvor nogle patienter helbredes, men ligeså mange dør af selve behandlingen”. For at komme i gang med at rette op på den dødelige ubalance tog ”Læger Uden Grænser” for nogle år siden initiativ til et netværk af læger og forskere, som skulle fremme et samarbejde på tværs af lande, forskningsinstitutioner, private virksomheder og græsrodsorganisationer. Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at fremme af oversete sygdomme, ”The Drugs for Neglected Diseases initiative”, der i efteråret offentliggjorde en rapport ”Fatal Imbalance”, der giver en status på området. Ifølge rapporten er kun 10 procent af den globale sundhedsforskning rettet mod de sygdomme, der er årsagen til 90 procent af verdens sygdoms-byrde. Også organisationen ”Global Forum for Health Research” arbejder for at gøre noget ved den medicinske forskningsskævhed i verden. Der er tale om en paraplyorganisation for en lang række organisationer, der arbejder med at fremme forskning omkring sundhedsproblemer i udviklingslande. Læge Bernard Pécoul, der leder kampagnen for oversete sygdomme hos ”Læger uden grænser”, udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten i sidste måned: ”Nye lægemidler udvikles ikke fordi der er et behov, men fordi der er fortjeneste”. Han understreger, at markedsmekanismen ikke kan stå alene som styrende for, hvad den medicinske forskning koncentrerer sig om. Eksemplet med afrikansk sovesyge giver et dækkende billede af hvorfor situationen er problematisk. Den frygtelige sygdom, der en årrække har holdt sig på status quo i antal nysmittede om året, er igen på vej opad i antal - specielt i Uganda, Sudan og Congo. Sygdommen spredes via bid fra tsetse-fluen, der lever i store dele af Afrika. Sygdommen eksisterer i tre stadier. I første stadie har den smitttede lidt feber, kløe, ledsmerter og er døsig. Efter et par uger går parasitterne ind i hjernen og mange patienter kan gå amok. Huden bliver så overfølsom at berøring er utrolig smertefuld. I næste fase bliver den smittede voldsom træt – ofte for træt til at spise. Senere går han/hun i koma og dør. Omkring 300.000 mennesker bliver hvert år smittet med sovesygen. Der findes fire lægemidler mod sygdommen, samtlige er ældre udgaver – og alle har store bivirkninger. Det billigste af dem, kaldet Melarsoprol, koster ca. 400 kroner for et behandlingsforløb; til sammenligning er fx Ugandas offentlige medicinbudget 98 kroner om året per indbygger. Melarsoprol har flest bivirkninger (”arsenik i kølervæske”) og samtidig er flere af de afrikanske stammer der allerede har haft sygdommen, blevet resistente overfor dette middel. I disse tilfælde kan man bruge midlet Ornidyl, men det koster 1700 kroner for et behandlingsforløb. Dette middel er desuden på vej ud af handel fordi det det viste sig ikke at have den effekt indenfor kræftbehandling, som man havde håbet på. Hårdt presset af WHO og Læger Uden Grænser fandt datterselskabet under virksomheden Aventis, sidste år et lille ekstralager af midlets kemiske grundsubstans. I december sidste år overdrog virksomheden så patentrettighederne på Ornidyl til WHO, der derefter indledte jagten efter en ny producent. Ifølge Søren Brix Christensen, der er læge og formand for Læger Uden Grænser i Danmark, er det nu lykkes at finde en virksomhed, der vil producere medicinen de næste fem år. Måske vil dette middel også fremover være til at afsætte til en producent. Noget tyder nemlig på, at det også kan anvendes mod uønsket behåring i ansigtet hos kvinder. - Vi ser det gang på gang. Først når en sygdom berører folk i den købedygtige vestlige verden, sker der noget omkring lægemidlerne, siger Søren Brix Christensen. Han nævner, at i år blev der konstateret smitte med afrikansk sovesyge hos nogle europæere efter besøg i en afrikansk nationalpark, og kun sådanne tilfælde kan være med til at sætte skub i forskningen. Kopi-medicin Søren Brix Christensen fremhæver specielt fem sygdomme i udviklingslande, der alle forbigås trods deres dødelige konsekvenser: Afrikansk sovesyge, malaria, tuberkulose, ”den sorte feber” og endelig hiv/AIDS. - Dengang AIDS kun hærgede i Afrika fandtes der ingen medicin. Da den spredte sig i større stil til de industrialiserede lande kom forskningen og lægemidlerne. I dag findes lægemidlerne, men de fattige lande har ikke råd til at betale for den ”ægte vare”, siger Søren Brix Jensen. Det førte sidste år til hele debatten om kopi-medicin, med udgangspunkt i Sydafrika hvor 41 medicinalvirksomheder anlagde fællessag for brud på patent-rettighederne. Sagen blev senere droppet og der kom en form for forlig, der tillader udviklingslandene at forsøge at finde midlerne til den laveste mulige pris. Altså indtil videre at købe den billigere AIDS kopi-medicin. - Men faktisk er der sket det, at prisen siden hen er faldet markant -også på den originale medicin. Men desværre er selv et par dollars om dagen per patient meget på et fattigt kontinent med 36 millioner hiv-smittede, siger Søren Brix Christensen. Med hensyn til AIDS mener han, at behandling og forebyggelse skal følges ad: - Tilstrømningen til de mange testcentre for aids er beskeden, for hvad skal folk bruge resultatet til, hvis der ikke derefter foreligger nogen behandling eller opfølgning? Derfor har vi et i konkret projekt valgt at satse på de gravide kvinder. Hvis de fik konstateret hiv, blev de samtidig tilbudt medicin, der kunne reducere risikoen for at smitte deres barn fra 40 % ned til 5 %. I det testecenter steg antallet af henvendelser med 90 procent på ganske kort tid, siger Søren Brix Christensen. Kampen mod AIDS speciel på dagsordenen Danida er den første statslige donororganisation i verden, der har indarbejdet kampen mod AIDS som et hensyn på tværs af diverse programmer i den danske udviklingspolitik. Danmark giver i år 25 millioner kroner til FN´s aids-program UNAIDS, og derudover 80 millioner kroner til en ekstraordinær indsats mod AIDS. Ib Bygbjerg er professor ved Institut for Folkevidenskab ved Københavns Universitet i international sundhed. Han er også rådgiver bl.a. for Danida og sidder i dets råd for udviklingsforskning. Ib Bygbjerg mener, det er vigtigt at satse på forebyggelse og rådgivning da "langt det meste medicin – ikke blot AIDSmedicin - er for dyrt for udviklingslandene”. Som illustration af det problem er 4,2 millioner sydafrikanere hiv-positive. Det samlede sundhedsbudget i landet er på 300 millioner dollars årligt. Det beløb er brugt, når blot 100.000 hiv-positive er blevet behandlet. - Medicin er da udemærket, men gode sundhedssystemer og forebyggelse er endnu bedre. Det drejer sig om at ændre adfærd og minimere risikoen for smitte. Desuden skal der være effektive kontrolforanstaltninger, så sygdommene stoppes inden de bliver til epidemier, mener Ib Bygbjerg. Ib Bygbjerg fortæller om et projekt i et område af Tanzania, som han selv har fulgt tæt via en af sine tanzanianske ph.d studerende: - Vaccinationsprogrammerne mod børnesygdomme er godt indarbejdet mange steder, også her. Mødrene kommer gående langvejs fra i flere dage for troligt at møde op tre gange i barnets første leveår. Vi har fundet et gammelt med udmærket malariamiddel frem og brugt det på en ny måde. Vi gav det i fuld dosis tre gange i børnenes første leveår, når de alligevel kom for at blive vaccineret. Det har betydet, at børnene bliver behandlet inden de bliver alt for svækkede generelt. Antallet af febertilfælde og blodmangel på grund af malaria hos småbørnene i området er siden faldet med op mod 70 procent Forskellig pris Søren Brix Christensen mener, at netop prisfastsættelsen på vaccinationsområdet kunne bruges som model overfor anden og livsvigtig medicin: - Det koster mange gange mere for dig herhjemme at blive vaccineret inden en udlandsrejse end det gør, når donor-organisationer køber ind og kører vaccinationsprogrammer. Her tillader man altså en differentieret prissætning, siger han. I disse år kan en lang række udviklingslande fremstille og eksportere kopi-medicin, men som et led i de såkaldte "tTRIPs-aftaler" er det slut fra år 2006 – for da skal også udviklingslandende respektere de internationale patentrettigheder. Derfor skal der indenfor de næste år findes måder at fremskaffe den nødvendige billige medicin til udviklingslandene. Nye veje er svære at gennemføre En af de veje man forsøger at gå, er via "public private partnerships". Her går den private og offentlige sektor sammen - ofte støttet af fonde, hjælpeprogrammer, offentlige forskningsprogrammer, donationer fra industrien m.m. – for at presse ny medicin frem og ud på markedet. Det vidensmæssige gennembrud sker ofte i den almindelige grundforskning, der typisk finansieres af det offentlige, men de spæde resultater når ikke videre, hvis ikke den private sektor inddrages. For netop der findes kapaciteten – og pengene – til at afprøve ideen og føre den hele vejen gennem processen frem til et færdigt lægemiddel. Endnu er dette PPP-samarbejde dog ikke lykkedes i særlig stor udstrækning, konkluderer den nye rapport fra Læger Uden Grænser. En anden vej handler om at påtage sig ”forældreskab” til forældreløs medicin; typisk medicin der er opfundet, men som ingen vil producere, fordi der er for lidt penge i det. Der kan være tale om både medicin til meget sjældne sygdomme - og medicin til gruppen af oversete sygdomme i udviklingslande.Her forsøger man via skattelettelser og offentlige tilskud at sætte skub i forskning og produktion; eller fx give en virksomhed patent på et lægemiddel der giver god fortjeneste; mod at de også producerer et af de ikke-givtige lægemidler, der er baseret på samme afgørende kemiske kombination, som de får patent på. Ingen interesse Men forskningen efter ny viden og nye lægemidler rettet mod sygdomme i udviklingslande er, som i de fleste andre lande, et ”stedbarn” I Danmark. Den type forskning hører ikke specielt til nogen steder – for det hører under flere kategorier som forskning, sundhed og udviklingshjælp. I Danmark er denne type forskning placeret ude på sidelinjen og får stort set kun midler via udviklingsbistanden – gennem de penge som Rådet for Udviklingsforskning har at dele ud af. Meget få danske erhvervsvirksomheder forsker på området og giver deres ”skærv” til verden - det drejer sig stort set kun om virksomheden Novo Nordisk og det kun i beskedent omfang. I Danmark har vi tidligere, haft virksomheder, der på licens fremstillede medicin til sygdomme i udviklingslande. Ib Bygbjerg nævner f. eks. virksomheden Scanfarm, der i mange år forsynede det meste af Indien med medicin mod spedalskhed. - Der er ofte tale om at de videnskabelige gennembrud sker på forskningsinstitutioner. Men når noget lovende dukker op, er der uhyre sjældent penge og støtte til at gå videre. Det koster jo millionvis af kroner fra første ide til færdig afprøvet medicin, siger Ib Bygbjerg. Læger Uden Grænser ønsker, at WHO skal påtage sig en mere aktiv rolle i forbindelse med medicin til udviklingslandene – og det både med hensyn til udviklingen af medicin, mht priser og mht forhandlinger om internationale aftaler: - Problemets omfang er enormt og vitalt for mange samfunds overlevelse, som når store dele af den voksne befolkning i et land dør af aids. På den ene side af forhandlingsbordet har vi typisk store internationale virksomheder og på den anden side fattige udviklingslande uden pressionsmidler og købekraft. Det er ikke reel forhandling og derfor har vi i praksis medicinsk apartheid, siger Søren Brix Christensen. Sidst opdateret: 01-11-2001
|
Foto: www.aidsfondet.dk
AIDS ændrer Sydafrika |
