Søndag 19. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Fremtidens adresse er oppe på pæle lige under himlen over skoven
Om tre-fire år vil vi måske kunne træde ind i et ”pælehus”, hvis det altså lykkes for de otte unge design-og arkitektstuderende fra gruppen Force4 at få realiseret deres vinderprojekt Boase. Du er på vej hjem fra arbejde. Du stiller din cykel i udkanten af skoven. Går så op ad trapperne til du når træernes toppe. Solen er varm og der breder sig en tung duft af kaprifolium. Du forsætter din gang ned af et net af broer og passerer de første boliger. De er smalle og er hævet op over jorden. I midten ses den isolerende dug, som på en varm sommereftermiddag virker transparent. Lidt efter møder du ældre, børn og handicappede – folk du kender, fordi i deler samme fællesrum i den boligklump, hvor du bor. Din lejlighed er lille, men dejlig og tryg. Den har glatte og varme vægge, som er skabt af formpresset naturfibermaterialer. Dit køkken kan du åbne ud mod fællesrummet, hvis du vil hilse på de andre beboere. Men det vigtigste er, at du er glad for at bo et sted, hvor der er tænkt på at give noget videre til dine medmennesker. Nemlig, en sund jord….. Ovenstående kunne være en dag i dit liv i fremtidens bolig og om måske tre-fire år vil vi kunne træde ind i et ”pælehus”, hvis det altså lykkes for de otte unge design- og arkitektstuderende fra gruppen Force4, at få realiseret deres vinderprojekt Boase. I juni måned i år vandt de prisopgaven ”Fremtidens boliger med vægt lagt på bæredygtighed og tilgængelighed” som blev udskrevet i efteråret 2000 på initiativ af By og Byg i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding. Og for en måned siden modtog Force4 Dansk Designs Visionspris for projektet. Men hvorfor er der små meget fokus på netop ”pælehusene”? Hvad er det egentligt, at der gør dem så interessante. Og hvorfor skal vi - lige som aberne - bo højt oppe mellem træerne? Boase – fremtidens bolig Faktisk er Boase (Bo+oase = Boase), som projektet hedder, et meget reflekterende projekt, der tager udgangspunkt i, at der findes så mange forurenede grunde i Danmark tæt på byerne, og at man ikke har midler til at gøre dem tilgængelige for mennesker. Ved at plante pil og poppeltræer, som renser jorden og vokser hurtigt og plante eg og el som blivende træer, kan man langsomt skabe en oase midt i byen. Og samtidig skabe noget positivt ud af noget negativt. Noget andet er, at det bliver en helt anden boform, at bo hævet op over jorden: vi vil ikke være i berøring med jorden, da denne er forurenet og sårbar. For at dette kan lade sig gøre, er husene fremstillet industrielt som præfabrikerede letvægtskonstruktioner. Deres størrelse gør, at de kan flyves ind på området, hvor de fastgøres til en gruppe søjler. Herved undgås også slid på det tilplantede areal. Hver enkelt bolig kan fremstilles så den netop tilpasser sig de enkelte boligkrav. Der findes en masse andre tekniske detaljer, såsom at søjlerne også er sonder, der leder spildevand fra beboelserne ned i jorden, hvor det giver næring til planterne og fremskynder rensningen. Bebyggelse og grund danner et indre kredsløb. Men en ting, der er lige så vigtig, som selve husenes konstruktion er, at ingenting kan lade sig gøre medmindre beboerne deltager aktivt i projektet og vil være med til fokusere på fællesskab frem for den individuelle. Dermed bliver fremtidens bolig også et bud på, hvordan vi kan ændre vores samfunds sociale hierarki. Alle på et niveau og til glæde for hinanden. Så er det, at man kan spørge selv om vi virkelig vil ændre på vores nuværende boligforhold. Som eksperiment kunne det være interessant, idet vi vil kunne komme i kontakt med de grupper af befolkningen, som vi normalt ikke bruger vores tid på. Vi vil kunne skabe nære relationer fremfor isolation. Noget andet er, at når man ser på byudviklingens historie, var byliv før parcelhusene og de endeløse åbne forstæder, baseret på en kompakt levevis og små afstande. Man levede tæt, højt og småt. Det gjorde man i det gamle København før voldene faldt i 1857, det gjorde man fortsat i det 20. århundrede indtil 1950erne, hvor bylivet og de små afstande begyndte at gå i opløsning. Med Boase får vi igen en mulighed for at genskabe compact-living og små (køre)afstande. Interview Teknologidebat har spurgt to af medlemmerne af gruppen Force4, studerende ved Kunstakademiet Arkitektskole, Signe Søes-Petersen og designstuderende ved Danmarks Designskole Christian Dalstorpf, om visionerne for projektet Boase. Hvad er ideen bag jeres projekt? S: Vi vil så gerne ud over klicheerne om fx at bæredygtighed kun er træ og ikke fx plast. Bæredygtighed kan faktisk være industrielt produceret og i vores projekt har vi industrialiseret processerne og materialerne er ikke træ, men bl.a. plast, da dette også kan være økologisk. C: Desuden har vi været meget inspireret af automobilindustrien, der har optimal produktion og samtidig er ressourcebesparende. S: Se f.eks. på et IC3 tog. Det tager dem kun 12 dage at samle et tog. C: Fremtidens bolig skal ikke kun være en handicapbolig, men et sted hvor folk kan bo og være sammen på samme tid. Der skal være plads til alle former for grupper i befolkningen. Både ældre, studerende, m.fl. Hvad er visionen bag projektet? S: Vi vil gøre det til noget positivt at bo oppe mellem træerne, samtidig med, at bidrage til, at et område bliver bedre og mere tilgængeligt for alle. S: Og selvfølgelig er det vores vision, at projektet bliver realiseret! En del af førstepræmien var netop, at det skulle kunne realiseres. Men vores projekt kommer til at koste mere end de 2-3 millioner, der er afsat. Planen var, at projektet skulle stå færdigt til foråret 2002, men nu regner vi snarere med, at det først bliver aktuelt om 3-4 år. Det bedste er, at vi lige har fået en samarbejdsaftale med KHR arkitekter, hvor vi kan sidde hos dem og arbejde. Desuden har vi fået DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser), Rambøll-ingeniører og Højgaard & Schultz som samarbejdspartnere. Hvad har været det vigtigste i udformningen af jeres projekt? C: At skabe noget nyt ud fra det vi kender. Mange i vores fag har fordomme om, at bæredygtig arkitektur er grimt og det er nærmest et skændselsord på skolerne. Kun få arkitekter interesserer sig for det. Vi mener ikke, at bæredygtig arkitektur behøver at være grimt. S: Som noget nyt har vi valgt at arbejde med tekstilmaterialer, som også kan bruges som byggematerialer. De tekstiler, som vi har valgt at arbejde med, står og puster sig op, når de skal isolere. De har indvævet solceller, som genererer elektricitet og flydende krystaller i fibrene, som gør, at de kan ændre stoflighed (f.eks. være transparente) og farve. Alle sammen teknologier som vi kender i dag. Dog er de ikke sammentænkt i de konstellationer, som vi har brugt i projektet. Men vi har rådført os med både ingeniører og forskere, som har sagt god for det. C: Bl.a. sidder der forskere på Risø og arbejder med elektrisk ledende fibre, der kan skifte farve/transparenthed. Dette foregår dog på en meget lille niveau. Og i dag findes der fx isolationstøj, som man bruger, når man arbejder i kølerum. Isolationstøjet kan lagre varmen (det er kapsler i tøjet, som lagre varmen) så overgangen fra kulde til varme bliver væsentlig blidere. Denne teknologi har vi brugt til at lave et let gulv med gulvvarme. S: Men vi ved, at vi i realiseringen af vores boliger bliver nød til at gå på kompromis. Har I arbejdet med økonomien i jeres projekt? S: Ja, på et overordnet plan har vi arbejdet med økonomien. Vi gik ud fra, at det måtte være billigt at købe de forurenede grunde. Det var faktisk dér, vi startede projektet. Hvordan kunne vi rense jorden? Det kunne vi primært med pil og poppeltræer, da de vokser hurtigt og er meget robuste. Det er absolut den mest bæredygtige og billigste løsning på et kæmpe problem. S: Desuden er det økologisk /økonomisk tænkt, at vi valgte at lave en lille bolig, da denne f.eks. er væsentlig nemmere/billigere at varme op end en stor. Sidst opdateret: 22-11-2001 
Du kan læse mere om Force4 og deres Boase her Læs mere om Sainsbury's pris her
|
Force4 vil gerne i kontakt med producenter eller forskere, der er interesseret i deres projekt. Mail: forcefour@hotmail.com. |
