Onsdag 22. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Kuk i hormonerne & problemer med potensen
Androgyne fisk, alligatorer med deforme kønsorganer og unge danske mænd med dårlig sædkvalitet. Der er gået kuk i hormonerne og mistanken samles om de hormonforstyrrende stoffer i miljøet... ”Uden blødgørere” står der med fede typer henover annoncen for en lyserød plasticdukke i Bilkas katalog. Det ved enhver købeglad dansker, hvad betyder. Dukken er fremstillet uden phthalater, som blandt andet bruges til at blødgøre PVC-legetøj, regntøj, maling, lak og lim. Blødgørere udgør imidlertid kun en brøkdel af de mange hormonforstyrrende stoffer, som vi omgiver os med til dagligt. Og som måske er skyld i, at flere og flere får prostatakræft, testikelkræft, misdannede kønsorganer, manglende testikelnedstigning og ringere sædkvalitet.En ny undersøgelse fra Rigshospitalet viser således, at over 20% af en gruppe unge mænd på session havde så ringe sædkvalitet, at der kan gå længere tid, inden de får børn. - I forvejen ved vi, at 5% af alle børn bliver født efter hjælp fra en klinik, og det tal ser ud til at stige, siger professor Niels Erik Skakkebæk, leder af Rigshospitalets Klinik for vækst og reproduktion. Også ude i naturen er der observeret kønsforstyrrelser som kædes sammen med hormonforstyrrende stoffer. I slutningen af 1980’erne opdagede man, at skalle-hanner i engelske flodløb med meget spildevand havde udviklet sig til en slags hermafroditter. Siden er der fundet hermafroditiske isbjørne på Svalbard, vildtlevende pumaer uden nedfaldne testikler i Amerika, og der er meldt om forstyrret parringsadfærd hos hanfugle. I en sø i Florida blev alligatorerne født med deforme kønsorganer efter en stor kemikalieforurening. Østrogen-hypotesen I 1993 opstillede Niels Erik Skakkebæk og den engelske professor Richard Sharpe derfor ”Østrogenhypotesen”. Ifølge den kan problemerne skyldes, at hanner på et kritisk stadium i deres fosterudvikling er blevet udsat for østrogenlignende kemikalier fra miljøet. Det vil altså sige stoffer, der virker ligesom det kvindelige kønshormon østrogen. - Vores hypotese var, at den nedsatte reproduktionsevne måtte have noget at gøre med de stoffer, der har en hormonvirkning. Vi vidste bare ikke, hvor de kom fra, indtil vi på en WHO-workshop hørte amerikanske forskere fortælle om de mange hormonforstyrrende stoffer, som vi alle udsættes for i miljøet, fortæller Niels Erik Skakkebæk. I løbet af 1990’erne har man verden over forsøgt at påvise, at der en sammenhæng. Selvom resultaterne ikke er entydige, peger nyere forskning på, at selv lave doser af hormonelt aktive kemikalier kan have en virkning. Laboratorieforsøg har vist, at gnavere kan udvikle abnorme testikler, hvis de i fosterstadiet udsættes for små mængder phthalater. Ligeledes er der risiko for en forstørret prostata og for tidlig modning, hvis fostrene udsættes for lave doser af bisphenol A, der bruges til at fremstille polycarbonat, epoxy og brandhæmmere. Det kom frem på den internationale konference om hormonforstyrrende stoffer i mad og vand, som fandt sted i København i maj 2000. Her mødtes knap 250 videnskabsfolk for at danne sig et overblik over, hvor langt man egentlig er nået i forskningen. Hormoner i bøffen En af konklusionerne på konferencen var, at opmærksomheden ikke kun bør rettes mod østrogenforstyrrende stoffer. Den bør også rettes mod stoffer, der forstyrrer et hormon fra skjoldbruskkirtlen, som regulerer stofskiftet, og mod de vækstfremmende midler, som forstyrrer det mandlige kønshormon androgen. - Jeg tror, at det har ført til, at man i USA nu er blevet opmærksom på, at kødhormonerne også kan have en miljøeffekt. De nedbrydes ikke, som man tidligere har troet, men havner i miljøet, siger Niels Erik Skakkebæk. Han har også tidligere sat spørgsmålstegn ved de amerikanske forsikringer om, at deres oksekød var uskadeligt, blandt andet i det internationale tidsskrift ”European Journal of Endocrinology” (se linket herunder). En anden konklusion på konferencen i København var, at mennesker udsættes for hormonforstyrrende stoffer i miljøet i næsten sammen målestok som de forsøgsdyr, der fik kønsforstyrrelser. Det gælder blandt andet phthalaterne, som er fundet i overraskende store mængder i urinen hos især yngre kvinder. Desuden har nye laboratorieundersøgelser med stoffer som DDE og PCB bekræftet deres kønsforstyrrende virkning på forsøgsdyr. Men, som det lyder i hovedkonklusionen, er der stadig kun meget lidt information om, hvor store mængder mennesket faktisk udsættes for. Og det er i sig selv et problem. For så længe der er så stor usikkerhed, er det også svært at få tilført flere ressourcer til forskningen. - Det er et helt nyt forskningsområde, som man måske først er begyndt at se toppen af isbjerget af. For det er kommet bag på os alle, at så mange af de stoffer, vi omgiver os med, har en hormonvirkning, siger Niels Erik Skakkebæk. Fiskene i Voel Bæk Danmark har ellers markeret sig som et af de førende lande inden for forskningen i hormonforstyrrende stoffer. I midten af 1990’erne tog Miljøstyrelsen initiativ til, at en international ekspertgruppe udarbejdede en statusrapport om problemets omfang. Det førte til oprettelsen af Forskningscenter for østrogenlignende stoffer i 1996, der blandt andet skulle undersøge stoffernes virkning på menneskers og dyrs forplantningsevne og udvikle nye testmetoder. Men ved udgangen af år 2000 standsede bevillingerne, og centret måtte lukke. Ikke alle projekter er dog skrinlagt, og en af udløberne er de fiskefund i Jylland, som fik en del presseomtale sidst på året. Her viste det sig, at sædcellerne var beskadiget hos 44% af bækørred-hannerne i Voel Bæk ved Århus – et fænomen, der ikke tidligere er set hos fisk. Desuden var 25% af han-skallerne i Kristrup Landkanal begyndt at lave blommeprotein. Det er et stof, som normalt kun udvikles hos hunner til at opbygge æggene af. - Resultaterne er den første påvisning af problemerne med feminisering af hanfisk i Danmark, siger professor Poul Bjerregaard, Biologisk Institut på Syddansk Universitetscenter, der står bag projektet i samarbejde med Århus Amt. I England er der i løbet af 1990’erne lavet de hidtil mest omfattende undersøgelser af hormonforstyrrende stoffers virkning i ferskvandsmiljøet. De viste blandt andet, at store bestande af han-skaller i de spildevandsbelastede områder var feminiserede i en eller anden grad. I visse områder var der slet ingen normale hanner tilbage. - Hvad vi fandt i Kristrup Landkanal, svarer til det man fandt i England – bare i mindre udpræget grad. Men ingen har før fundet skader på sædcelleudviklingen hos fisk som i Voel Bæk, siger Poul Bjerregaard. Hvad det præcist skyldes, kan han imidlertid ikke sige. - Man ved, at en række kemikalier som for eksempel phthalater kan have den virkning på sædcelleudviklingen. I Voel Bæk bliver der tilført spildevand fra et renseanlæg, og der er fra Århus Amts side målt en række af de kemikalier, som er mistænkt for at have effekt. Men ingen af dem forekommer i så store koncentrationer, at de kan udpeges som dem, der giver problemerne, siger han. Mange forskellige stoffer At det er så svært at påvise, skyldes blandt andet, at ingen af stofferne har den samme kemiske struktur. Nogle af dem laver måske først uorden, når de er omdannet i kroppen, eller hvis de kombineres med andre. Og så er der de naturligt forekommende stoffer som phyto- og mycoøstrogener, der blandt andet findes i kløver og soja. - Samtidig er vi blevet mere opmærksomme på, at det ikke kun handler om østrogenlignende stoffer, men også om stoffer der kan have en anti-androgen virkning. Det vil sige, at der også kan være forbindelser, der har den modsatte virkning af de hanlige kønshormoner, siger Poul Bjerregaard. En af de mest udbredte stofgrupper med østrogenvirkning er phthalaterne. Der findes omkring 35 forskellige slags industrielt fremstillede phthalater, og af dem viser 12 en svag østrogenvirkning, når de testes i et reagensglas. Men uden for glasset har man ifølge Poul Bjerregaard foreløbig kun været i stand til at spore en virkning hos regnbueørreder. Her havde man sprøjtet butylbenzyl-phthalat i forholdsvis store mængder direkte ind i fiskene. Af andre hormonforstyrrende stoffer findes fx alkylphenolpolyethoxylater. De anvendes blandt andet i vaskepulver, kosmetik og maling. Laboratorieforsøg har vist, at nogle af dem kan påvirke kønsudviklingen hos fisk, så hanner for eksempel får et hunligt kønsorgan. Et andet omdiskuteret stof er chlorerede insektgifte. De flest af dem har været forbudt siden 1970’erne, fordi de forurenede. Men en del af dem findes stadig i naturen og har i laboratorieforsøg vist sig at have en østrogen effekt. Således mener man, at de bærer skylden for kønsforstyrrelser hos alligatorer og fugle. Også polychlorerede biphenyler, PCB, er i dag forbudt de fleste steder. De findes blandt andet i transformatorer og hydrauliske systemer, men kun en lille del af dem er nedbrudt. Samtidig har det vist sig, at hvis skildpaddeæg behandles med bestemte PCB-forbindelser bliver fostrene fuldstændigt feminiserede. Derudover er der bisphenol A og parabener, som bruges til at konservere mad og kosmetik. Mange af dem viser en svag østrogenlignende effekt, selvom det kun i få tilfælde er lykkedes at påvise en effekt på levende dyr. Derimod kan chlorerede dioxiner, som for eksempel opstår i forbindelse med forbrænding, skade forplantningen hos rotter selv i ganske lave doser. Endelig er der de syntetiske østrogener som diethylstilbestrol, DES, og 17a-ethinyl-østradiol, der anvendes i p-piller. Forskning eller ej Billedet bliver ikke mindre broget af, at ingen kan forudsige langtidseffekten. - Indtil videre kan man kun sige, at hannernes reproduktionsevne bliver nedsat, når de bliver feminiseret. Men hvor meget der så skal til, inden evnen helt forsvinder, så det går ud over bestandens størrelse, ved man ikke, siger Poul Bjerregaard og fortsætter: - Det er næsten umuligt at undersøge ude i naturen. Mange af bestandene er i forvejen manipulerede, der udsættes fisk i vandløb, og det er meget vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt klare vurderinger af, hvad dyrene tidligere er blevet udsat for. Derfor er det svært at få undersøgt klare sammenhænge mellem påvirkninger af kemikalier og nedgang i reproduktionen. De fremtidige resultater vil formentlig snarere blive baseret på laboratoriestudier, siger han. Det har dog ikke afholdt USA, Canada, Japan og flere andre europæiske lande fra at kaste sig ud i nye forskningsprojekter. Og i Sverige er der for nylig bevilget 32,5 mio. kr. til et forskningsprogram, der skal udvikle metoder til at undersøge om lave doser af kemikalier i miljøet påvirker forplantningsevnen hos forskellige dyr. I Danmark er forskningsaktiviteten derimod dalet efter nedlæggelsen af Det Strategiske Miljøforskningsprogram, som også Forskningscenter for østrogenlignende stoffer var en del af. - Den samlede danske forskningsaktivitet inden for området er vel faldet til noget under det halve i forhold til tidligere, vurderer Poul Bjerregaard. Det fælles projekt med Århus Amt kører endnu et års tid, mens et andet afhænger af den nye finanslov. Formålet med det er at udvikle internationale retningslinier for, hvordan man tester kemikaliers hormonforstyrrende virkning. Men derudover har Biologisk Institut ikke andre større projekter på området. Alt i mens bliver sædkvaliteten dårligere, og der fødes stadig flere drengebørn med skader på testiklerne. Og ikke nok med det. Ifølge Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet kan skaderne øge risikoen for testikelkræft, hvilket rammer flere og flere mænd i Danmark. For ham er det oplagt, at der må være en sammenhæng. - Det er facts, at vi i dag får stoffer med hormonvirkning ind i kroppen gennem kosten eller huden. Det er også facts, at vi lever i en periode, hvor mange har reproduktionsproblemer, og hvor hormonbetingede sygdomme som brystkræft, prostatakræft og testikelkræft stiger kraftigt. Der er en hel masse hormoner, som ikke skulle være der, og der er en hel masse hormonsygdomme, som heller ikke skulle være det. Og det gør, at man må se meget nøje på det her, siger Niels Erik Skakkebæk. Sidst opdateret: 02-01-2006 
Læs nyhedsbrevet "Løst fundament for tryghed ved hormonbøffer" Læs om forskningen i østrogenlignende stoffer på Biologisk Institut, Syddansk Universitet her For en status over forskningen indtil 1999 (hav tålmodighed, det kan tage tid at downloade)
|
Illustration af 'Barbarian Male' fra www.poolofradiance.com/thirded/ |
