Søndag 19. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Når de kendte er "pille-pushere"
Konkurrencen på lægemiddelområdet bliver stadig hårdere, og det har fået flere medicinalfirmaer til at gå nye veje i deres markedsføring – ikke mindst i USA. Men også herhjemme kan forbrugerne forvente flere reklamer for medicin både i tv og i posten... Paxil mod depression, Vioxx mod leddegigt og Valtrex mod herpes. Amerikanerne kender navnene på deres receptpligtige medicin, og skulle de komme i tvivl, kan de blot åbne for tv eller se i et blad. For der vil højst sandsynligt være en annonce for produktet, eller en eller anden celeb vil udbrede sig i et talkshow om det. I 1997 lempede USA reglerne for markedsføring af receptpligtig medicin direkte til forbrugerne. Siden er udgifterne til den type tv-reklamer syvdoblet. Også de øvrige udgifter til medicinreklame rettet mod offentligheden er steget markant i de senere år. Fra 1996 og 2000 er de tredoblet og ligger nu på over 2,5 mia. dollars om året, viser en ny undersøgelse fra Harvard School of Public Health. Samtidig er også salget af receptpligtig medicin steget kraftigt i de senere år. I 2001 lå tallet på 172 mia. dollars ifølge analysefirmaet IMS Health, og det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før. Det er imidlertid svært at dokumentere, om det er en direkte følge af den øgede reklame. USA er et af de få lande i verden, som tillader reklamering af receptpligtig medicin direkte til forbrugeren. Den 26. november 2001 fremlagde Europakommissionen en omfattende revision af EU's lægemiddellov, der blandt andet skal styrke det indre marked, give borgerne bedre adgang til lægemidler og lempe reglerne for markedsføring af medicin over for visse sygdomsgrupper i EU. Derfor skal medicinalvarefirmaerne have mulighed for at informere om receptpligtige lægemidler direkte til forbrugeren for tre sygdomsgrupper: diabetes, aids, og astma og kroniske bronkie- og lungesygdomme. De amerikanske erfaringer er altså mere aktuelle end nogensinde. - Medicinreklamer er et kontroversielt emne blandt læger i USA, siger formanden for den amerikanske lægeforening, J. Edward Hill, til Teknologidebat. Et af problemerne er ifølge Hill, at der mangler kvalificeret forskning om, hvordan reklamerne for eksempel påvirker forholdet mellem patient og læge, sundhedsudgifterne og folks sundhedstilstand. Men ud fra de eksisterende undersøgelser mener han, at medicinreklamerne har ført til flere lægebesøg. - Fordelene ved reklameringen er, at der er fundet hidtil udiagnosticerede patienter og blevet en mere veloplyst diskussion mellem lægerne og deres patienter. Ulempen er, at der også er opstået et stigende pres fra patienterne for at få lægerne til at udskrive den medicin, der er blevet reklameret for. Det kan sætte lægen i en svær situation, når han eller hun skal forsvare beslutningen om, hvorfor medicinen ikke er velegnet til lige præcis den patient, siger J. Edward Hill. Piller med posten Tv-reklamerne gør det ikke alene. Ifølge undersøgelsen fra Harvard School of Public Health blev der i 2000 brugt 900 millioner dollars til medicinreklame på tryk til offentligheden. Ofte er det i form af annoncer i blade og aviser, men en del sendes også direkte ud til folk. Et af argumenterne for at sende personlige breve til folk er, at det kan holde dem ajour og endda redde liv i nogle tilfælde. Kritikerne mener derimod, at det gør folk forvirrede, hvis brevene gør folk opmærksomme på en medicin, som de ikke længere skal tage. Emnet er blevet særligt aktuelt efter en sag i Florida, hvor en kvinde fik et brev på sin privatadresse med en gratis prøve på antidepressionsmidlet ”Prozac Weekly”. Problemet var imidlertid, at kvinden havde holdt sin depression hemmelig for familien, og at hun på ingen måde havde ønsket at modtage informationer med posten. Sagen er nu bragt for Floridas justitsminister. - Det er et eksempel på at bruge reklame langt udover, hvad der er etisk forsvarligt, og det kan være ulovligt, siger J. Edward Hill. Nok er der tale om et ekstremt tilfælde, men blandt amerikanske læger er der en stigende bekymring over, at den direkte reklame mere og mere bliver rettet mod den enkelte i stedet for til den brede offentlighed. Den amerikanske lægeforening har i sit blad ”amednews.com” fra juli 2002 således flere eksempler på, at folk får breve om sygdomme, som de ikke lider af. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at folk med forhøjet blodtryk får breve, som er relateret til diabetes. Ofte sendes brevene ud via de apoteker eller forretninger, der forhandler medicinen. Derfor har lægeforeningen i USA nu bedt apotekerne om kun at sende breve til de folk, der udtrykkeligt har givet tilladelse til det, og oplyse klart om, hvem der har betalt for brevene. Stjerner som ”pille-pushere” Et anden ny tendens i USA er, at kendisser fortæller om deres sygdomme på tv, hvor de også får nævnt hvilken medicin, de bruger imod den. Det foregår i journalistiske programmer som fx ”Good Morning, America”, hvor skuespilleren Kathleen Turner i februar 2002 blev interviewet om sin gigtsygdom. Turners begrundelse for at deltage i programmet var at skabe mere opmærksomhed om sygdommen, for som hun sagde: ”Den skade, jeg har fået - den skade, som jeg altid vil have - kunne være undgået”. Hvad Turner ikke fortalte var, at hendes optræden var betalt af to medicinalvarefirmaer, som forhandler gigtmedicin. Firmaet driver også den hjemmeside, som Turner henviste til i programmet. På samme måde har popstjernen Carnie Wilson i CBS fortalt om sit store vægttab efter en mave-bypassoperation. Hendes optræden var angiveligt betalt af den hospitalskæde, der udførte operationen, og det firma, som forhandler operationsudstyret. Også skuespilleren Laureen Bacall skulle være betalt af et firma for i NBC's "Today" at nævne en bestemt medicin, som en af hendes venner tog for en øjensygdom. Disse og andre lignende historier har været omtalt i flere amerikanske medier, der efter egne udsagn nu vil være mere på vagt over for berømtheder, der gerne vil tale om sygdom og sundhed. Forbrugeren vildledes Dr. Sidney Wolfe fra forbrugergruppen "Public Citizen Health Research" kritiserer i en ledende artikel i "The New England Journal of Medicine" den stadig voksende markedsføring af receptpligtig medicin for at mislede patienter ved at forklæde følelsesmæssige budskaber som uddannelse og information. Ifølge ham er der i de seneste fem år sket en stigning på næsten 50 pct. i antallet af sager, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder har måttet gribe ind. Problemet er, skriver han, at forbrugerne tror, at de markedsførte produkter er sikrere og mere effektive, end de i virkeligheden er. På det område lider debatten under manglende forskning på området. Ifølge formanden for den amerikanske lægeforening J. Edward Hill er der et stort behov for at forske i, hvordan reklamerne egentlig påvirker forholdet mellem patient og læge, og patienternes egen opfattelse af medicinens virkning og bivirkninger. Hill mener også, at der bør forskes mere i reklamernes effekt på den generelle sundhedstilstand og de samlede sundhedsudgifter. Med til billedet hører også det voksende antal ældre i USA, de nye behandlingsmuligheder og et øget behov for medicin til kroniske sygdomme som for eksempel astma, hjertesygdomme og diabetes. Mere til reklame end forskning Fakta er, at udgifterne til den direkte reklame for receptpligtig medicin vokser støt - særligt for de største mærker. Ifølge en undersøgelse fra National Institute for Health Care Management blev der i 2000 brugt 160,9 millioner dollars alene på at markedsføre gigtmedicinen Vioxx. Det overstiger reklameudgifterne for både Pepsi og Budweiser. Samlet er udgifterne til medicinreklame direkte til forbrugeren steget med 35 pct. fra 1999 til år 2000. Ifølge samme undersøgelse steg forbruget af receptpligtig medicin med 20,8 milliarder dollars, og næsten halvdelen heraf skyldes et øget forbrug af de 50 mest markedsførte produkter. Resten kom fra 9.850 andre receptpligtige lægemidler, der næsten ikke var blevet gjort reklame for. Samtidig gør udgifterne til markedsføring et stadig større indhug i medicinalvarefirmaernes budgetter. Ifølge analyseinstituttet Credit Suisse bruger virksomheder som fx Novartis og GlaxoSmithKline mere end dobbelt så meget på markedsføring som til forskning. Den øgede konkurrence nævnes som grund men også at det i dag er de færreste firmaer, som alene kan leve af deres opdagelser og udvikling af nye lægemidler. Det koster milliarder at udvikle nye lægemidler, og de penge skal tjenes ind igen i form af øget salg. Derudover trues mange firmaer af billige kopiprodukter i takt med, at deres egne patenter løber ud, og må derfor konstant kæmpe for deres markedsandele. Og der er tilsyneladende ingen tegn på, at den udvikling vil standse foreløbig – heller ikke i Europa. Nye regler i Europa Den øgede konkurrence er også et af argumenterne for at lempe reglerne i EU og for den omfattende revision af EU's lægemiddellov. De europæiske lande er imidlertid så splittede i spørgsmålet, at der kan gå op til et par år, inden forslaget vedtages, vurderer en ansat i Europaparlamentet. Der er over 600 ændringsforslag, og forslaget har endnu ikke været til førstebehandling i Europaparlamentet. En af modstanderne af forslaget er Torben Lund (S), medlem af Parlamentets udvalg om miljø-, sundhedsanliggender og forbrugerpolitik: - Patienterne får ikke uvildig information om medicinen. Medicinalfirmaerne vil naturligvis gøre alt for at fremme salget af deres egne produkter - oplysning om eventuelle alternative behandlingsmuligheder uden medicin og bivirkninger af medicin står nok ikke lige i første række i den såkaldte aktive information, siger Lund og frygter, at forslaget vil føre til et øget forbrug til skade for patienterne, og øge presset på de praktiserende læger. Omvendt sagde lederen af den europæiske sammenslutning af medicinalvarefirmaer, Brian Ager, på en konference i Bruxelles tidligere på året, at den forskningsbaserede industri aldrig har krævet reklame direkte til forbrugerne i Europa, men blot ønsker at give patienterne adgang til information om deres egen sygdom. Det gør patienterne bedre i stand til at tage vare på deres sygdom, og her spiller ikke mindst Internettet en vigtig rolle. De fælles retningslinier og medicinalvareindustriens egen selvjustits vil sikre kvaliteten af informationerne til forbrugerne, der ellers vil søge viden fra andre og måske mindre troværdige kilder på Internettet. Delte meninger i Danmark Også her i landet er meningerne delte. På den ene side står læger og forbrugerorganisationer, på den anden side medicinalvarefirmaer og en række patientforeninger. Lægeforeningens formand Jesper Poulsen mener således, at argumentet om at styrke de europæiske virksomheder ved at lempe reglerne nærmest virker omvendt:"Nogle af de stærkeste ”brands” og de meste effektive markedsføringsmaskiner er amerikanske, og de får altså øgede muligheder for at tryne deres europæiske konkurrenter" skriver han i en leder og fortsætter:"Men det helt afgørende er, at industrien på den måde får adgang til at påvirke patienterne på en måde, der ikke kan være neutral. Industriens formål med at sælge lægemidler er som bekendt at tjene penge, men lægemidler er ikke tandpasta eller cornflakes. Det bør fortsat være lægen, der som patientens advokat og uvildige ekspert rådgiver om de receptpligtige lægemidler – og sammen med patienten tager beslutning om valget af lægemiddel." Også Forbrugerrådet er skeptisk og mener ikke, at reklameringen er i tråd med patienters behov for neutral og uvildig information. Det mener til gengæld Jesper Høiland, der er international marketingdirektør i Novo Nordisk, verdens førende producent af diabetesmedicin: - Vi mener, at der ligger en fundamental opgave i at uddanne patienterne til at blive bedre patienter. Diabetes er en kronisk sygdom, hvor patienten dybest set skal være sin egen læge, så en velinformeret patient er i alles interesse. Man regner med, at diabetes udgør mere end 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter, hvoraf den egentlige insulinbehandling kun er et fragment, mens sen-komplikationer koster i både liv og penge. De kan imidlertid undgås, hvis patienten opnår en bedre kontrol af sit blodsukker. Ved at informere patienterne kan vi være med til at forbedre situationen ikke kun for den enkelte, men også for samfundsøkonomien, siger Jesper Høiland. Det er blandt andet den information, som Høiland mener, at Novo Nordisk kan give. Men er lægen ikke bedre til det? - Lægen er bedre til en uvildig rådgivning, men i denne sammenhæng har vi som sådan ingen interesse i forbruget. Den enkelte skal jo ikke have mere insulin, end vedkommende har behov for. Det skal heller ikke være produktspecifik rådgivning, men rådgivning omkring det enkelte sygdomsforløb. En uddannet patient vil være en god patient – det vil både sygeplejerske og læge sige. Vi tror, at vi kan være et supplement til den professionelle behandling, som lægen giver i dag, siger han. Novo Nordisk har flere initiativer klar, hvis EU-forslaget bliver vedtaget. Virksomheden har allerede en omfattende database med navne og adresser på patienter, som de har været i kontakt med siden 1985. Oplysningerne har patienterne selv sendt ind via indlægssedlen, der følger med den injektionspen, som mange anvender i behandlingen. - Vi har dem, men vi må ikke bruge dem. Som patient har man forskellige behov alt efter, hvilken type diabetes man har. Det betyder, at vi kan gøre vores kommunikation mere direkte patientrelateret, siger Jesper Høiland. Novo Nordisks markedsføring vil dog stadig fokuseres mod læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale, der udskriver medicinen. - Men det er klart, at den patientrelaterede kommunikation vil gøre, at informationen vil komme hurtigere ud til den pågældende patient, så patienten kan gå til sin læge og sige, at nu har vedkommende hørt om inhalerbar insulin og vil derfor gerne have flere informationer, siger Jesper Høiland. Patienter vil have viden Høilands argument har netop givet genlyd i flere danske patientforeninger: - Vi ser forslaget som en konsekvens af informationssamfundet, hvor folk får adgang til stadig flere informationer - også via Internettet, siger formand for Diabetesforeningen, dr.med. Allan Flyvbjerg. Derfor er foreningen positiv over for forslaget, men foreslår samtidig, at der oprettes et nationalt kontrolorgan, der skal sikre, at patienterne får en lødig information. Også Astma-Allergi Forbundet synes, at det er fornuftigt, at EU holder trit med udviklingen. – Man kan ikke længere pakke folk ind i vat, som man har kunnet tidligere. Forbrugerne kan skaffe sig tilbud om alskens medicin via Internettet, og det er en trafik, der allerede foregår, mener forbundets direktør Thorkil Kjær. Hiv-Danmark har endnu ikke taget endelig stilling til forslaget, men ifølge informationschef Michael Nord, bliver det sandsynligvis et ja. Årsagen er, at brugerne i forvejen kan finde informationen på nettet - men ikke på dansk. Samtidig kræver man dog, at der oprettes et uafhængig kontrolorgan, og at formidlingen ikke sker i form af direkte reklamer, men i form af mere saglig information på Internettet. Mens diskussionen således bølger i Europa, har firmaet Myriad Genetics i USA netop lanceret en ny storstilet reklamekampagne. Produktet er en gentest, der kan vise risikoen for en bestemt type bryst- og æggestokkræft og har tidligere kun været markedsført over for læger og til forbrugerne via Internettet. Men nu anvendes der både tv, radio og trykte medier til at udbringe budskabet om håb og hjælp til dem med høj risiko for kræft, som firmaet skriver i sin pressemeddelelse. Kampagnen skal vare fem måneder og er rettet mod familier i Atlanta and Denver – i første omgang. Sidst opdateret: 10-10-2002 
Myriads tv-reklame for gentest Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health Den amerikanske lægeforenings politik om reklame direkte til forbrugeren Den danske bekendtgørelse om lov af lægemidler Rapport om medicinreklamer fra HAI Europe
|
Negle på TV
I Danmark er det forbudt at reklamere for receptpligtig medicin direkte til forbrugeren. Derfor vil Forbrugerrådet nu anmelde medicinalfirmaet Novartis for at have brudt loven med spots på TV3 og TvDanmark1 om neglesvamp. I spottet ser man stribevis af fødder og sprukne negle og får blandt andet at vide, at man kan smitte sin familie og venner. Novartis fremstiller den medicin, der anvendes til behandlingen, men den nævnes ikke i indslaget. Det gør til gengæld navnet på Novartis hjemmeside, hvor en speciallæge fastslår, at ”det for tiden tilsyneladende mest effektive præparat er Terbenafin (handelsnavn: Lamisil)”. Se reklamen på: www.neglesvamp.dk |
