Lørdag 31. juli 2010
|
Fra rådet til tinget:
Nr. 271: Holdningsskifte skal sikre bedre offentlig IT Nr. 270: Læger og sygeplejersker skal drive sundheds-IT fremad Nr. 269: Integration version 2.0 Nr. 268: Biometri kan højne datasikkerhed Nr. 267: Ny landbrugslov med tvivlsom effekt Nr. 266: Hvidbog om biobrændstoffer Nr. 265: Fedme er et samfundsproblem |
Nr. 99: Ekspanderende sikkerhedsindustri i Danmark
På globalt plan er elektronisk overvågning ved at udvikle sig til en egentlig industri. Især markedet for adgangskontrol og TV-overvågning er voksende. Den nøjagtige stigningstakt i Danmark kendes ikke, da den seneste undersøgelse i branchen gik i vasken på grund af manglende besvarelser. Men i Detailbladet er annonceringen for overvågningsudstyr f.eks. tredoblet indenfor de sidste 2-3 år. Overvågningen finder især sted gennem tv-overvågning i butikker og adgangskontrol i virksomheder. En bevidstløs udvikling I Det kriminalpræventive Råd er man skeptisk overfor udviklingen indenfor elektronisk overvågning. "Den stigende brug af overvågning er en bevidstløs udvikling, som skaber større utryghed og dermed grobund for endnu flere sikkerhedsforanstaltninger osv. Det er en ond cirkel," mener Karsten Ive, Det kriminalpræventive Råd. Han ser en tendens til, at flere og flere virksomheder opsætter kameraer og adgangskontrolsystemer uden først at foretage en vurdering af, om der reelt er brug for det. "I virksomheder såvel som i private hjem bør man foretage en risikovurdering, inden man sætter en masse sikkerhedsudstyr op," siger Karsten Ive. "Der kan ofte være behov for at overvåge en virksomhed om natten for at forhindre indbrud, men overvågning af medarbejderne i arbejdstiden er udtryk for en meget udansk tankegang." Det kriminalpræventive Råd giver blandt andet rådgivning omkring kriminelt svind i virksomheder og om internt tyveri. En virksomhed, der har taget denne problematik op, er FDB. Her har man de sidste år arbejdet meget med spørgsmålet om, i hvor høj grad man kan overvåge personalet og stadig have en velfungerende virksomhed. "Når virksomheden indfører en kontrolforanstaltning, skal det ske så smertefrit som muligt. Det skal være tåleligt for arbejdsklimaet," siger Michael Andersen fra Koncernrevisionen i FDB. "Der er to sider at tage hensyn til: Kontrollen må ikke være til gene for "de gode" medarbejdere, men skal samtidig være så effektiv, af den afslører "de mindre gode." Problematikken ligger i denne vægtning." Tryghed for de uskyldige Michael Andersen mener, at overvågning kan betyde tryghed, hvis man bruger det rigtigt. Når der f.eks. er forsvundet penge fra en kasse, og man står med fire mistænkte, er det en lettelse for de tre, når den skyldige er fundet. Bedre opklaringsmetoder kan således skabe en tryggere arbejdsplads for de uskyldige medarbejdere. "Det vigtige er at afgøre, hvad det er, vi vil med at overvåge. Dette mangler vi faktisk en samfundsdebat omkring," mener Michael Andersen. Denne problematik tog man op i FDB i 1995, og det betød blandt andet udformningen af nogle etiske regler for overvågning af personalet. "Vi overvåger, når det drejer sig om store værdier og der ikke er andre opklaringsmuligheder," forklarer Michael Andersen. "Vi vil ikke have kameraer i garderober og lignende steder og desuden får tillidsfolkene lov til at se optagelserne igennem, når vi har en konkret sag. Alle bånd slettes efterfølgende, undtagen dem der indeholder sekvenser af bevismæssig karakter." Michael Andersen mener helt klart, at andre større virksomheder bør gå i FDBs fodspor og tage problematikken omkring overvågning af medarbejdere op. Markedet oversvømmes Denne holdning deler man i HK. Her har man de sidste par år set, hvordan markedet er blevet oversvømmet med overvågningsudstyr. Dette er direkte kommet til udtryk i Detailbladet, hvor annonceringen for overvågningsudstyr i følge Bjørn Jacobsen, HK Handel, er tredoblet indenfor 2-3 år. "Denne udvikling har flere årsager: Branchen fokuserer mere og mere på svind, sælgerne af udstyret er dygtige og forstår at skabe et behov, udstyret er efterhånden så billigt, at det ikke er nogen voldsom investering, og så er de fleste købmænd jo mænd og mænd kan lide nyt legetøj," siger Bjørn Jacobsen. Han mener, det er vigtigt at se på formålet med overvågningen. Hvis det drejer sig om sikring af personalet mod overfald, som det for eksempel er tilfældet i bankerne, er det naturligvis i orden. Men hvis formålet er at overvåge personalet, er det efter HKs mening uacceptabelt. "Vi vil ikke være med til, at man overvåger personalet eller benytter skjult overvågning, hvor folk ikke er klar over, at de bliver filmet," siger han. "Med den nuværende lovgivning skal man blot skilte med at man overvåger, men reelt kan man have ét synligt og 50 skjulte kameraer, som overvåger dig uden at du ved det. Det er uetisk og en krænkelse af privatlivets fred." I HK mener man, at den nuværende lovgivning på området, som er helt tilbage fra 1981, er utilstrækkelig. Man har derfor henvendt sig til Justitsministeren med problematikken, og han har lovet at kigge på det. "FDBs politik på området er til at leve med, og vi så gerne, at andre kæder tog samme foranstaltninger. Men hvis vi skal løse problemet helt, også på de små arbejdspladser, er det nødvendigt med en ny, tidssvarende lovgivning på området," fastslår Bjørn Jacobsen. Han ser gerne, at man indfører en lovgivning på området som den, de har i Sverige. Før de svenske virksomheder må sætte overvågningsudstyr op, skal de indhente en tilladelse til det, og for at få denne tilladelse skal man have virkelig gode begrundelser for overvågningen. Desuden bliver en eventuel tilknyttet fagforening altid orienteret. Arbejdsgiverne sagde nej En anden løsning kunne være, at arbejdsmarkedets parter selv forhandlede sig frem til et tilfredsstillende kompromis. "Vi rejste spørgsmålet i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger, men vores modpart nægtede blankt at forhandle om dette område," fortæller Bjørn Jacobsen. "Derfor ser vi en ny lovgivning som den optimale løsning af problemet." Og HK står ikke alene i spørgsmålet. Også i De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK) er man betænkelig ved den eksplosive udvikling på overvågningsområdet og man opfordrer derfor medlemmerne til at slå koldt vand i blodet. Der er således kræfter fra begge sider af forhandlingsbordet, der trækker i retning af begrænsninger på området. "Vi kan nok ikke nå at få en lovændring inden sommerferien," siger Bjørn Jacobsen. "Men den skal nok komme inden længe. Den er simpelthen nødvendig." Danskerne vil overvåges Den stigende overvågning synes ikke at være problematisk for den danske befolkning, hvis man skal tro en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet GfK for B.T., offentliggjort i B.T. ultimo januar 1997. I følge denne er 67% af befolkningen tilhængere af videoovervågning af offentligt tilgængelige steder, mens kun 21% er modstandere heraf. Det er i følge undersøgelsen især de ældre, der ønsker overvågning: Blandt de 55-60 årige er 78% tilhængere og blandt folk over 70 år er tallet 80%. De unge er knap så begejstrede, selvom der blandt de 15-25-årige er 54%, der går ind for overvågning. Den store opbakning til mere overvågning kan ses som et udtryk for, at især de ældre ville føle sig mere sikre, hvis et kamera overvågede gader og veje og dermed registrerede eventuelle forbrydelser, der blev begået mod dem. Det ville således skabe tryghed at vide, at de skyldige ikke længere ville slippe lige så let fra deres gerninger. Hvis man imidlertid skeler til andre landes forsøg med mere overvågning, vil man opdage, at det kan gå for vidt med jagten på tryghed. Den lille engelske by, Kings Lynn er en af klodens bedst overvågede pletter. Fra centrale kontrolrum kan politiet styre 60 kameraer, der gør det muligt at overvåge hele bymidten samt alle ud- og indfaldsveje. Kameraerne blev sat op for at forhindre indbrud og overfald, men statistiske opgørelser viser, at de forbrydelser, der hyppigst bliver afsløret ved hjælp af kameraerne, er forseelser som fuldskab på åben gade eller folk, der tisser på offentlige steder. Med hensyn til det sidste er der eksempler på, at personer er blevet retsforfulgt herfor. Der findes desuden eksempler på, at forsikringsselskaber har fået adgang til videooptagelserne og der igennem har afsløret forsikringssvindel. Hermed er det ikke kun politiet, men også private virksomheder der kan indhente viden om andre mennesker, uden at disse har viden herom. Offentlig overvågning som i Kings Lynn er dog ikke tilladt herhjemme, hvilket Handelsstandsforeningen i Hobro måtte sande, da man, for at bekæmpe hærværk, satte videokameraer op på gågaden. Kameraerne måtte man fjerne igen. Spørgsmålet er, om den tendens, der kom frem i B.T.s undersøgelse, vil fremskynde en udvikling i retning af mere overvågning af offentlige områder. Sattellitovervågning En ny tendens er satellitovervågning af taxaer og større fiskefartøjer, hvor der gennemføres danske forsøg. Senest er en avanceret metode til brugerbetaling af vejafgift, road pricing, kommet til. Denne metode går ud på, at hver enkelt bils præcise færden registreres elektronisk via en chip i bilen. Her ud fra beregnes så den enkelte bilists vejafgift ud fra hvor og hvornår, der er kørt i bilen. Road pricing overvejes i øjeblikket af Trafikminister Bjørn Westh. Samme teknik kan bruges til at opklare biltyverier. Ved at placere en chip i bilen kan den konstant følges via satellitovervågning. Dette system kaldes GPS (Global Positioning Sy- stem). Det giver en vis tryghed for bilejeren, da bilen vil være let at spore, hvis den bliver stjålet. De seneste år er der især sket en optrapning af at stjålne biler sendes til Østeuropa og forsvinder, hvilket overvågning via satellitter kan opklare. Foreløbig er teknikken dog ret dyr og anvendes fortrinsvis i meget dyre biler. På længere sigt kunne man imidlertid forestille sig, at forsikringsselskaberne vil opfordre flere bilejere til at blive tilsluttet systemet ved at tilbyde lavere præmier på bilforsikringer. Systemet bruges allerede i forbindelse med blandt andre sikringsselskabernes værditransport, og disse er parate til at udbygge konceptet, hvis der er efterspørgsel herpå. Udbredelsen af satellitovervågning i Danmark er således i høj grad et spørgsmål om pris samt udbud/efterspørgsel. Sidst opdateret: 02-07-2001
|
|
