Den aktuelle forskning i hjernen: Hvordan bidrager forskningen til forståelsen af den raske, syge og normale hjernes funktion og dermed til forståelsen af mennesket?

Velkomst ved Steen Gade, medlem af Folketinget for SF. Jesper Mogensen, Unit for Cognitive Neuroscience (UCN), Københavns universitet.
Hjernens plasticitet skal være udgangspunkt for at forstå, hvordan hjernen fungerer. Når ny viden om den syge eller den raske hjerne skal fortolkes, skal hjernens dynamiske struktur og konstante, plastiske forandringer tænkes med. En ændret hjerne hos psykisk syge eller voldsforbrydere behøver hverken at være medfødt eller umulig at ændre. Og den fysiske hjerneskade er ikke umulig at behandle. Såvel kirurgi og medicin som psykoterapi kan "forme" hjernen.

Del 1, 21 minutter, 5mb

Birgitte Bo Andersen, Overlæge, Hukommelsesklinikken, Neurologisk klinik, Rigshospitalet.
Sammen med resultater der viste, at ældre generelt bevarer en normalt intellektuelt aktivitetsniveau satte fundet af tegn på Alzheimers sygdom hos flertallet af ældre, der døde af en demenssygdom gang i intensiveret forskning i Alzheimers sygdom i hele verden. I Europa regner man med, at 4,9 millioner mennesker har en demenssygdom, og halvdelen er Alzheimers sygdom. Sygdommen kan behandles, men ikke helbredes.

Del 2, 15 minutter, 3,5mb

Christian Gerlach, Forskningsleder, ph.d., cand.psych., Learning Lab Denmark, DPU.
Hjernen er en skulptur formet af vores erfaring. Hjernen er først færdigudviklet, når man er i starten af 20'erne, og den påvirkes livet igennem af de erfaringer man gør. Der er udtalte forskelle i, hvornår forskellige hjerneområder modnes. Den viden kan få betydning for børns læring og udvikling. Undervisningen kan fx gøres mere effektiv ved hukommelsestræning. Skolestart skal måske tilpasses modningsniveau hos de enkelte elever.

Del 3, 8 minutter, 2mb

Samspil mellem grundforskning og industriel anvendt forskning: Hvilken indflydelse har økonomiske interesser på udviklingen inden for hjerneforskningen?

Raben Rosenberg, Adm. overlæge, professor, dr.med., Psykiatrisk Hospital i Århus.
Grundforskningen søger viden om hjernens opbygning og funktion, anvendt forskning fokuserer især på behandling af mennesker med psykiske og neurologiske sygdomme. Industriens forskning har haft stor betydning for at beskrive de molekylære forhold i hjernen, signaloverførsel mellem cellerne, som ligger til grund for mange sygdomme. Der er en risiko for sygeliggørelse, som vi skal holde øje med.

Del 4, 14 minutter, 3,3mb

Claus Bræstrup, Adm. direktør H.Lundbeck A/S
Hjernesygdomme kan deles op i psykiatriske og neurologiske sygdomme. I dag er det muligt at behandle begge langt bedre end tidligere. Skizofreni, depression og angst kan behandles - de sidste med gode effekter for medicin og til en vis grad ved psykoterapi. Medicin er bedst, og billigst for samfundet. Desuden gør vi her hurtigere fremskridt end ved psykoterapi. Men det koster 2 mia kr. at udvikle et nyt lægemiddel.

Del 5, 21 minutter, 5mb

Andreas Roepstorff, Lektor, Ph.d, CFIN og afdeling for antropologi, Århus Universitet.
Når vi laver viden om hjernen, laver vi også viden om hvem vi selv er. Hjernen er den nye, store fortælling - Du er din hjerne. Vi ved der kommer et nyt billede af mennesket, men ikke hvilket. Hvordan behandler hjernen kunst, som er med til at gøre vores hjerne anderledes end stenaldermanden? Hvad er skønt og smukt, og hvor i hjernen sidder den frie vilje? I Tyskland har hjerneforskere skrevet et manifest, og nu er debatteres etik og hjerneviden heftigt.

Del 6, 27 minutter, 6,5mb

Borgerpanel og ekspertpanel i dialog, del 1

Del 7, 80 minutter, 19,2mb

Muligheder og udfordringer ved behandling af hjernen:
Hvilke problemstillinger givere de nye videnområder og teknologier anledning til?

Gitte Moos Knudsen, Overlæge og professor i neurologi, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet,
Forskning i den raske hjerne er nødvendigt for at forstå den syge hjerne. Grundforskning forsøger at kortlægge hvilke dele af hjernen, der er involveret i opgaver som regning eller tænkning, og hvor i hjernen følelsesmæssige aspekter er lokaliseret. Hjerneskanninger bidrager til at forstå menneskers adfærd, og der findes studier af forandringer i hjernen hos voldelige eller alkoholiserede personer.
Albert Gjedde, Professor, Ledende overlæge, Dr.med., PET-centret, Århus Universitetshospital.
Personlighedsforskningen forandres i disse år, fordi rent psykologiske beskrivelser nu suppleres med biologiske og genetiske årsager til forskelle på mennesker. Et væsentligt problem er brugen af korrelation, at fænomener statistisk optræder sammen. Korrelation er ikke en årsagsforklaring. Sygeliggørelse af det normale stimuleres af medicinalindustriens behov for at søge nye markeder for gammel medicin.

del 1, 23 minutter, 5,7mb

Nye muligheder og udfordringer for behandlingssystemet: Hvordan udfordres behandlingssystemet af ny viden og teknologi inden for hjerneforskningen?

Helge Kjersem, Sygehusdirektør, Amtssygehuset i Herlev
Der er behov for prioritering af behandlingstilbud både på overordnet niveau og af den enkelte behandler, og foretages udfra et lægefagligt grundlag. Behovet understreges af stadig flere nye og dyre behandlingstilbud, nye teknologier til undersøgelser mv. Evidensbaseret medicin skal sikre at nytteeffekten er dokumenteret. Hvad behandling koster målt overfor nytten af den bør suppleres med etiske værdier når der fx er tale om tidlig diagnose af neurologiske sygdomme.

Del 2, 13 minutter, 3,2mb

Kirsten Bonfils, Klinisk psykolog, Psykologisk Klinik Helsingør
Kognitiv terapi er en ny psykoterapeutisk retning som har vist gode resultater ved behandling af depression. Den sigter på at lære patienten nogle mestringsstrategier. Man kan ikke tale hjerne uden krop. Mindfullness er et nyt tiltag ved svære depressioner, hvor man træner at være tilstede i nuet og opmærksom på sin krop i stedet for fortabt i spekulationer. Undersøgelser har for visse patienter vist færre tilbagefald end ved medicinsk behandling.

Del 3, 17 minutter, 4,1mb

Nye muligheder og udfordringer set fra borgerens synspunkt: Hvilke nye muligheder og problemstillinger stilles borgeren overfor i kraft af den nye viden om hjernen?

Tine Palmskov, Formand for ADHD-foreningen i Frederiksborg amt.
I behandling af børn med ADHD (impulsiv opmærksomhedsforstyrrelse) skal medicinsk behandling ledsages af pædagogiske tiltag. Men det er desværre ikke en accepteret behandling i alle kommuner. Mange forældre kæmper en urimelig kamp med det offentlige for at få professionel støtte til deres barn. Mange steder mangler der viden om, hvad ADHD er, og der sker ingen systematisk indsamling og formidling af viden.

Del 4, 10 minutter, 2,3mb

Peter La Cour, Adjunkt. Afdeling for Sundhedspsykologi Institut for Folkesundhedsvidenskab
Neurovidenskaben kommer let ud over grænserne for egen forståelse og formidler årsagssammenhænge, som der ikke er belæg for. Det er vigtigt at pointere, at hjernen kan forstås som psykisk betinget. Forvirrede mennesker tror at hjernen selv skaber depressioner og religiøsitet. At depressioner skulle kunne forklares fyldestgørende via hjernen fører til en skævvridning af behandlingstilbud. Der sker en kunstig iscenesættelse af generelle livstemaer som medicinske problemer. Vi bliver presset til at tro, at vi alene er vores krop og hjerne.

Del 5, 29 minutter, 6,9mb

Borgerpanel og ekspertpanel i dialog, del 2

Del 6, 56 minutter, 13,5mb

Information som redskab til en hensigtsmæssig brug af den ny viden om hjernen: Hvordan kan information bruges som handlemulighed til at få den bedste udnyttelse af hjerneforskningens potentialer?

Hysse Birgitte Forchhammer, Phd., ledende neuropsykolog, Amtssygehuset i Glostrup
Udfordringen ligger ikke i at gøre information tilgængelig rent formelt, men at hjælpe brugeren med relevant udvælgelse og overblik. Der er en fare for, at økonomiske særinteresser styrer hvem der har mulighed for at udbyde information. De, der lider af en hjernesygdom, kan helt konkret have en barriere for at læse og forstå informationer, de ellers kunne have gavn af. Behov for viden om hjernen opstår i konkrete situationer og skal gøres tilgængelig ud fra disse.

Del 7, 16 minutter, 3,8mb

Maja Horst, Ph.d, adjunkt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København
Viden fører ikke altid til rationelle beslutninger, heller ikke selvom den er tilgængelig. Man kan vælge at undlade at opsøge information i en situation, hvor man ikke føler kontrol. Viden kan fortolkes forskelligt og føre til forskellige beslutninger. Viden skal ikke kun være sand, den skal også være socialt robust, dvs acceptabel. Udfordringer til viden er bl.a. at forskning kan beskrives både som løsning og problem.

Del 8, 16 minutter, 3,8mb

Udfordringer for regulering og lovgivning: På hvilke punkter udfordres nutidig og fremtidig lovgivning og regulering af den ny hjerneforskning?

Helle Bødker Madsen, lektor, cand. jur., Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
Borgerne kan kræve, at sundhedsvæsenet stiller behandlingstilbud til rådighed, men de kan ikke selv bestemme behandling. Behandling af patienter skal være lægefagligt fastlagt. Patientrettighederne er på dette punkt upræcise og det er svært at afgøre om behandlingen ligger indenfor lovens rammer. Klagemulighederne er begrænset til den behandlende læge, men burde også omfatte behandlingssystemet.
Klaus Lindgaard Høyer, adjunk, Ph.d. sundhedstjenesteforskning, institut for folkesundhedsvidenskab.
Vi vil gerne have meget mere af alt det gode, men kan man virkelig få det, og hvem bestemmer hvad der er godt. Læger er nok i mange tilfælde bedre til at varetage interesser for børn, depressive og adfærdsforstyrrede. Borgerens interesser simplificeres i politiske processer i retning af markedsbaseret diagnostik. Når vi taler borgernes interesser må vi altid have for øje, at det gode for andre kan være noget andet end for mig.

Del 9, 27 minutter, 6,7mb

Borgerpanel og ekspertpanel i dialog, del 3

Hør borgerpanelets konklusioner og debatten mellem borgere, eksperter og tilhørere mandag 7/11
Del 10, 82 minutter, 19,9mb