Velkomst

V. Christian Wedell Neergaard (KF), formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Velkomst, 7 minutter, 3mb

Miljøudfordringer og miljøteknologi

Miljøudfordringer i Danmark
V. Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser
De tre væsentligste miljøudfordringer er klimaforandringer, det stigende transportbehov og det fortsatte pres på miljøet. Der er en stigende global efterspørgsel efter vindenergi, og derfor skal området stadig være et dansk satsningsområde. Samtidigt er solenergi også i vækst globalt set. På trafikområdet bør den kollektive trafik udvikles, mere miljøvenlige biler skal produceres, og mere effektive miljøfiltre skal indføres. Også på landbrugsområdet er der et stort behov for at udvikle grønne teknologier, der kan begrænse det fortsatte pres på miljøet.

Erhvervs- og forskningskompetencer inden for miljøteknologi
V. Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet
FORA har undersøgt virksomheders vilkår og ønsker for fremtiden på det miljøteknologiske område. Danmark er allerede førende i verden på områderne vindenergi, vandrensning og industriel bioteknologi, og derfor er det oplagt at sætte ind på disse områder, hvor vi allerede er stærke. Vi er ikke de eneste, der er opmærksomme på miljøteknologi som et nyt stort marked, og derfor er det vigtigt, at vi sætter ordentligt og gennemtænkt ind under de rigtige politiske rammer.

Miljøteknologi og innovation
V. Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU
Der er mange teknologier på området, der er værd at satse på for Danmark, og derfor er der behov for et bredt fokus, hvor ikke kun frontteknologierne får opmærksomhed. Det er bredden i innovationsstrategien, som har gavnet os indtil nu, og det skal det fortsat være gennem en sammenhængende politiske indsats på området. Det politiske fokus bør ikke være på det enkelte specifikke område men på de brede rammer.

Spørgsmål
Fra det politiske spørgepanel

Del 2, 60 minutter, 28mb

Regeringens kommende handlingsplan for miljøteknologi

V. Connie Hedegaard, miljøminister (KF)
Regeringen er i gang med en miljøteknologiske handlingsplan, som vil blive præsenteret i april. Der er alle mulige grunde til at sætte ind på det miljøteknologiske område, hvor vi har nogle værdifulde erfaringer, og hvor vi både kan styrke dansk erhvervsliv og industri og samtidigt passe bedre på miljøet, som mere end nogensinde trænger til det. Det er nødvendigt med en øget dialog mellem de forskellige aktører på området og en overordnet strategi, hvor miljøteknologi indgår som en dynamisk komponent på det innovationsstrategiske område. Politisk indblanding er nødvendig, så danske virksomheder har incitamenter til at udvikle metoder og produkter, som senere kan føre til eksportindtægter. Det handler om at gøre det attraktivt at gå i gang, udvikle og producere miljørigtigt.

Del 3, 22 minutter, 10mb

Udvikling af miljøteknologi på energiområdet

Miljøteknologiske udviklingsveje - med udgangspunkt i erfaringer fra udviklingen af energiteknologier
V. Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS
Der er ingen endegyldig formel for, hvordan man skaber en succes som vindmølleområdet. Men markedssubsidier, et produktivt samspil mellem virksomheder, problemfelter og offentlig forskning samt regulering af både produktionsvilkår og de senere markedsbetingelser har været med til at skabe de vigtige rammebetingelser. Det er vigtigt at benytte markedsregulering som et effektivt udviklingsredskab og at skabe gode udviklingsbetingelser, men man skal ikke være kun være fokuseret på "picking the winner".

Energiteknologier der kan bidrage til at løse miljøudfordringer og samtidig blive erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner
V. Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø
I Danmark er vi opmærksomme på den vigtige synergieffekt, der kan være i samspillet mellem energi-, miljø-, forsknings- og erhvervsområderne. Vi bør fokusere på vores eksisterende styrkeområder, for vi er faktisk i forhold til andre lande innovative på områder, som vi selv tager for givet. Vi skal ikke vælge een teknologi, men i stedet skabe gode omstændigheder omkring en teknologi og vilkår for, at der kan udvikles masser af spinoff-teknologier. Vi skal sikre visionære, langsigtede, stabile ambitioner, for har vi et længere sigte end vores konkurrenter, kan vi også udvikle teknologier, som vil være bedre og mere langtidsholdbare end deres.

Case: Fremtidens håndtering af affald
V. Ulla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S
Vi brænder allerede meget affald i Danmark i stedet for blot at deponere, som det sker i mange andre lande. Aktuelt samarbejder Amagerforbrænding med ELSAM om at skabe mere energi ud af affaldsforbrændingen - både i form at varme og bioethanol. Samtidigt er et udviklingsprogram i samarbejde med Vestforbrændingen og ELSAM i gang for at kunne begrænse deponering af de affaldsrester, som vi i dag ikke kan brænde væk. Når man arbejder med at lave affaldsforbrænding om til energi, er dialogen mellem affald- og energiområdet meget vigtig, men også samarbejdet med myndighederne og forskningsinstitutionerne afgørende.

Spørgsmål
Fra det politiske spørgepanel

Del 4, 45 minutter, 21mb

Miljøteknologi i landbruget

Miljøteknologi til husdyrsproduktion
V. Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning
Husdyrproduktion er en dansk styrkeposition, og det er lykkedes at opretholde en stor produktion på området trods de sidste årtiers stadigt strengere miljøregler. Det er vigtigt, at der er en offentlig myndighed som rygrad i udviklingen, men det er også vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem de mange små og større virksomheder. Mange aktører, som beskæftiger sig med miljøteknologi på landbrugsområdet efterspørger mere klare udmeldinger fra politikerne om, hvor deres udviklingsfokus ligger i fremtiden.

IKT, robotter og sensorer i økologisk og konventionelt landbrug
V. Svend Christensen, forskningschef, afd. for Jordbrugsteknologi, Danmarks Jordbrugsforskning
Det er vigtigt at dyrevelfærd og sunde fødevarer også tænkes med, når man skal forholde sig til miljøteknologi i landbruget. Vi har en mulighed for at være i front på området, men der skal være en åbenhed og en gennemsigtighed af i forhold til jordbrugs- og fødevareproduktion. Forbrugerne forventer, at det de køber er i orden, og man skal kunne dokumentere, at det man har gjort ved varerne gennem miljøteknologi er i orden. Denne åbenhed vil være mulig i fremtiden gennem IKT, der kan fortælle forbrugerne præcis, hvad der er sket med deres frugt og grønt.

Incitamenter til udvikling og anvendelse af miljøteknologi
V. Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet
Der er mange globale problemer, hvor udviklingen på landbrugsområdet kan blive en del af løsningen, f.eks. i begrænsningen af CO2-udslip. Det er vigtigt at fjerne nogle af de begrænsninger for produktionen, der er i lovgivningen, så Danmark kan få del i områdets potentialer. Der skal være klare rammer for at begrænse manglen på tillid, og der skal være mulighed for dansk landbrug kan bruge teknologierne selv, så Danmark kan demonstrere sine teknologier i praksis for interesserede udefra. Driftsøkonomien skal kunne hænge sammen, og der skal være råderum for landmanden, som skal kunne se fordele udover at beskytte miljøet.

Spørgsmål
Fra det politiske spørgepanel

Del 5, 45 minutter, 21mb

Miljøteknologi i bygninger

En dansk teknologiplatform for miljøteknologi i byggeriet
V. Knud Erik Busk, projektchef, DR byen
I Byggebrancheforeningen forventer man øgede efterspørgsler om miljøhensyn fra forbrugerne i fremtiden f.eks. i forhold til indeklima, lavt energi og vandforbrug, bedre arbejdsmiljø under byggeriets opførsel osv. Derfor er der ikke forskning nok, hvor brugervinklen bliver inddraget. Det offentlige bør i højere grad fungere som prøveklud for opførsel af mere miljøbyggeri. I DR Byen koster de konsekvente miljøhensyn 1 til 2 procent af det samlede budget, men ser man på totaløkonomien, spares meget af det, der investeres under byggeriet, på den senere drift.

Muligheder og barrierer for at indføre miljøteknologi i bygninger
V. Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB
Miljøteknologien i byggeriet har som vigtigste opgave at reducere energiforbrug, materialeforbrug og de sundheds- og miljøskadende stoffer. Det kan der også spares penge på, idet byggeriets energiforbrug udgør ca. 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Derudover er det til gavn for brugerne, som får bedre og mere holdbare bygninger. Endeligt er der et stort eksportmateriale og dermed et arbejdspladspotentiale på området. Innovationen skal fremmes gennem en øget efterspørgsel, gode rammevilkår, og mere fokus på miljøområdet på alle relevante uddannelser. Derudover skal politiske initiativer presse de offentlige bygherrer til at gå foran på området.

Case: Forsøg med bygninger
V. Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune
I Stenløse Kommune har man siden 1996 arbejdet med at indføre mere miljørigtigt byggeri, og man har i de seneste år gennemført opførelsen af 700 miljørigtige boliger, mens flere byggerier er på vej. I byggerierne sker der opsamling og brug af regnvand, bedre isolering som reducerer energiforbruget til opvarmning osv. Det er svært at få private initiativer i gang, og derfor kan man landspolitisk sørge for, at planlovgivningen dikterer, hvordan lokalplanlægningerne ude i kommunerne konsekvent skal inddrage miljøhensyn i byggeriet.

Spørgsmål
Fra det politiske spørgepanel

Del 6, 56 minutter, 26mb

Miljøteknologi og vand

Miljøudfordringer, teknologi og viden om vand
V. Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU
Der er en hel række områder, hvor vi kan sætte ind for både at opfylde miljø- og sundhedsreguleringer og for at udvikle ny miljøteknologi. Der drejer sig om sensorer og informationsteknologier, rensningsteknologier på spildevandsområdet, nye typer anlæg til fiskeopdræt og bakteriebegrænsningsystemer i svømmebade. Vi har for mange små vandselskaber, og det er en politisk udfordring at få dem til at fusionere, så der kan blive overskud til udvikling og innovation. I Danmark er vi gode til at lave integrerede løsninger, og vi skal fortsat sørge for at kombinere de forskellige teknologiske områder.

Hvilke erhvervskompetencer er der i Danmark for miljøteknologi på vandområdet?
V. Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø
Urbanisering, klimaændringer, naturkatastrofer mv. giver store globale udfordringer, og der er udsigt til en fordobling af markedet inden for de næste tyve år. Her skal den danske vandsektor sætte ind. Vi har gode forudsætninger for sammentænkte løsninger, men vi skal samarbejde mere virksomheder imellem f.eks. gennem det nye initiativ Danish Water Forum. Men der er også brug for flere politiske initiativer og mere samarbejde mellem det offentlige og det private gennem bl.a. udlicitering, øgning af offentlige investeringer i forskning og udviklingsinitiativer, skabelse af innovationsmiljøer osv.

Case: Rent drikkevand
V. Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S
Bluebox er en vandrensningsmaskine, der kan lave 1200 liter spildevand til drikkevand per time. Det er simpelt at lave rent drikkevand og behovet er enormt, men det er svært at få implementeret løsningen og at trænge i gennem på markedet. Dette skyldes bl.a., at ambassader og eksportvirksomhederne ikke er øvede i at håndtere små virksomheder på vej ind på markedet. Det er ikke ideer og initiativer der mangler, men derimod støtte til udvikling og international markedspenetrering.

Spørgsmål
Fra det politiske spørgepanel

Del 7, 40 minutter, 19mb

Redskaber til at fremme miljøteknologier

Grønne veje til vækst - samfundsøkonomisk vurdering af strategier til fremme af miljøteknologi
V. Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering
Regeringerne skal intervenere på området for at skabe nye teknologier, men det skal ske gennem brede interventioner, som er med til at skabe overordnede arbejdsbetingelser. En for specifik støtte og intervenering giver en større risiko for fejltrin. Regeringerne skal tænke over hvilke institutioner, der skal bringes sammen til udviklingen, og hvordan, så der ikke kun bliver lyttet til de umiddelbare kunder.

Udvikling af miljøteknologi i en åben økonomi
V. Lars Aagaard, miljøchef, Dansk Industri
DI's forskellige medlemmer har til fælles, at de alle må agere på et internationalt marked, hvor de eksporterer meget og har internationale konkurrenter. Derfor er det internationale og især det europæiske perspektiv uundgåeligt. For fremover at kunne udvikle den danske industri bedst muligt bør de danske politikere bruge flere kræfter på at diskutere, implementere og håndhæve EU's miljøteknologiske lovgivning. Samtidigt bør de forskellige sektorer i højere grad sættes fri, således at aktørerne i sektorerne for bedre muligheder for at tjene penge. Endelig bør der sættes ind med større offentlig indsats i forhold til forskning, udvikling og demonstration.

Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljøteknologiområdet
V. Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd
I løbet af høringen er løsninger som miljøkrav, forsknings- og udviklingsmidler og økonomisk støtte blevet nævnt. Men før disse bør de konkrete økonomiske incitamenter benyttes, så der kan være nogle rigtige prissignaler. Tilskudsordninger sætter let en spiral i gang, som er svær at afbryde. Forskning og udvikling er godt, men kun hvis der er en bred kreds af potentielle brugere af forskningen, det skal ikke løse sektorers specifikke problemer. Oplysning og vejledning er også godt, men det kan være svært at henvise blot til de moralske aspekter af miljøbeskyttelse.

Spørgsmål
Fra det politiske spørgepanel

Afrundning
V. Christian Wedell-Neergaard, formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Del 8, 48 minutter, 23mb