Velkomst

v. overborgmester Ritt Bjerregaard
0:00 - 10:41

Overborgmesteren ridser Metroringens omfang og økonomi op og udtrykker behovet for, at den nye borgerrepræsentation får mulighed for at drøfte det kommende og meget komplicerede projekt. Til at deltage i høringen er inviteret både tilhængere og modstandere af Metroen, og da Metroen er en bekostelig affære er der brug for debat og åbenhed om beslutningerne. Ritt Bjerregaard pointerer, at Metroens første etape har knækket trafikkurven i København, og at vi fremover skal vænne os til en by der opleves mindre men mere tilgængelig.

v. ordstyrer Jan Horskjær
Kommunikationschef, Københavns Kommune
10:55 - 16:13

Program og praktiske bemærkninger

Del 1, 16:13 minutter, 7,4mb

Metroen og Metropoler

Cityringens betydning for Københavns udvikling, tiltrækning af investeringer m.v.

v. David Bayliss (eng.)
Tidligere chefplanlægger og direktør for Londons Transportråd. David Bayliss har 40 års erfaring i planlægning og bygning af Londons transportsystemer.
0:00 - 15:23

David Bayliss giver en karakteristik af, hvordan Metroen bidrager positivt til byen med sin høje hastighed og sin store kapacitet. En veldesignet metro betyder mindre trafiktæthed i bycentrum, forureningen mindskes og den medfører en ændret profil og et nyt image for byen. David Bayliss foretog desuden sammenligninger med en række andre metrobyer rundt om i verden.

v. Jens Kvorning
Arkitekt, professor og centerleder ved Kunstakademiets Arkitektskole, afd. by og landskab.
15:34 - 27:52

Jens Kvorning betegner selve byen København som to byer: En ydre og åben by, og en indre der er tæt og kan betjenes af en metro. Metroen har aflastet byen, men har også givet plads til yderligere biltrafik. Metroringen kan bidrage med at binde de to bydele sammen, så et fremtidigt centrum omfatter brokvartererne, og dermed giver København væsentlig international attraktionsværdi.

Spørgepanel
27:53 - 49:44

Spørgsmål til David Bayliss og Jens Kvorning

Del 2, 49:44 minutter, 22,8mb

Metroens betydning for trafikken i København

Metroens betydning for trafikkens udvikling i København, samspillet mellem trafikselskaberne og måde at færdes på

Perspektiver som bør inddrages i en overordnet Købenahvns trafikstrategi for at under støtte metrotrafikken - trængselsproblematikken og serviceniveauet

v. Preben Vilhof (COWI)
Civilingeniør fra DTU. Tidligere ansat som projektleder og projektchef på Storebæltsforbindelsen, teknisk dir. på Øresundsforbindelsen, nu COWI-Consult.
0:00 - 8:32

Argumenterer for Cityringen som et gode med den korte rejsetid og med sammenligninger til andre banebetjente byer der er helt uafhængige af den øvrige trafik. Den omliggende region og andre transportsystemer nyder godt af Metroen og erfaringen er, at de bedre transportmuligheder giver flere rejsende.

v. Per Homann Jespersen, cand.polyt., lektor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter, med kollektiv transport som forskningsområde.
8:40 - 16:53

Lægger vægt på borgerønsker til København om individualitet, grøn by, stille- og gågader. Per Homann Jespersen illustrerer trafikanternes omfang med billeder der angiver et antal på borgere på cykel, samme antal i bus og endelig i bil. Per Homann Jespersen drager sammenligninger med Stockholm og Göteborg.

v. Johannes Sloth
Adm. dir. i HUR. Tidligere trafikdirektør samme sted, tidligere adm. dir. Hovedstadsrådets Trafikselskab 1993-2000.
17:02 - 27:14

Johannes Sloth tager udgangspunkt i Københavns ambitioner om at blive en metropol - men siger, at byen mangler noget for at kunne leve op til ambitionerne, - det er svært at konkurrere med biler og cykler. I de senere år er adgangen til city blevet lettere, men antallet af 300 biler pr. 1.000 indbyggere er stadig lille i sammenligning med andre tilsvarende storbyer der har indtil 500 biler pr. 1.000 indbyggere. Johannes Sloth efterlyste en vedvarende kobling til byens øvrige transportsystemer.

Spørgepanel
27:26 - 46:29

Spørgsmål til Preben Vilhof, Per Homann Jespersen, Johannes Sloth

Del 3, 46:29 minutter, 21,3mb

Hvad kan vi lære af Ørestadsselskabet?

Erfaringer fra Ørestadsselskabet vedr. selskabskonstruktion, styringsredskaber, økonomi, projektstyring, kommunikation etc.

v. Jens Kromann Kristensen
Repræsentant for revisions- og rådgivningsselskabet KPMG, der har bistået Københavns Kommune og Ministeriet for Transport og Energi med analyser af de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet.
0:00 - 6:35

Jens Kroman opsummerer ønsker og forventninger til Metroen: Den skal være flot, den skal virke og den skal holde. Derefter slog han fire forhold om Metroprojektet fast om roller og ansvar, om styring af anlægsarbejdet, om mål for delprojektet og om gennemsigtighed.

v. Carsten Greve
Cand. scient. pol., professor med særlige opgave I offentlig-privat samspil og offentlig ledelse ved Handelsskolen i København, og leder i øjeblikket et forskningsprojekt om offentlige-private partnerskaber.
6:50 - 16.02

Carsten Greve indleder med en historisk reference til de seneste 10-20 års tradition for, at offentlige selskaber er organiseret som I/S. Som et godt råd til politikerne pointerer Carsten Greve vigtigheden af, at der skal være planlagt muligheder for ændringer, og hvordan de skal foregå.

Spørgepanel
17:20 - 39:40

Spørgsmål til Jens Kromann Kristensen og Carsten Greve

Del 4, 39:41 minutter, 18,2mb

Cityringens passagergrundlag

Usikkerheder der er forbundet med passagergrundlagsberetninger for Cityringen

v. Christian Hansen Overgård
Civilingeniør, lektor ved Center for Trafik og Transport, DTU. Mangeårig specialist indenfor trafikmodellering med bl.a. ansvar for udvikling og brug af OTM.
0:00 - 9:33

Christian Hansen Overgård slår fast, at trafikmodeller er komplicerede og at modellernes svaghed ofte er overfortolkning. Han betegner OTM-modellen som "state of the art", og at modellens styrke er, at den er baseret på samtaler med virkelige trafikanter, men ikke tager højde for forudsætninger som ikke blev opfyldt, fx nedbrudte og aflyste tog.

v. Henrik Paag
Direktør i Tetraplan A/S og civilingeniør, projektleder på bl.a. trafikale vurderinger og -beregninger for større infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet, herunder gennemførelsen af trafikmodelberegninger af Cityringen i perioden 2003-2005.
9:34 - 17:02

Henrik Paag forventer påstigning af 'nye' passagerer i takt med at Metroen udvides, men også at passagertallene vil forandre sig i de andre trafiksystemer, fx at S-togene vil opleve en fremgang i passagertal. Henrik Paag bemærker også at en 10-års fremskrivning nødvendigvis må indeholde store usikkerheder.

v. Jan Bigom
Cand.merc.aud. og mange års erfaring fra en række forskellige trafikselskaber - senest Arriva A/S
17:03 - 28:15

Jan Bigom fortæller, at ingen af de beregninger Arriva baserede virksomheden var rigtige, men at de ikke afviger så meget fra professionelle transportanalyser, og at passagergrundlag og prognoser ikke er en eksakt videnskab. Han henfører de fleste fejlagtige tal i analyserne til de tilknyttede konsulentgrupper og øvrige rådgivere.

Spørgepanel
28:30 - 46:01

Spørgsmål til Christian Hansen Overgård, Henrik Paag, Jan Bigom

Del 5, 46:01 minutter, 21,1mb

Cityringen anlægsøkonomi

Anlægsøkonomiske beregninger til grund for Cityringen - usikkerhedsmomenter og omkostninger ved fleksibilitet i forhold til fremtidige kapacitetsudvidelser, udbud af anlægsopgaver mv.

v. Torben Johansen
Teknisk direktør med ansvar for udvikling, projektering af Københavns Metro frem til idriftsættelse. Mange års erfaring i projektering af store anlæg, bla. i DSB og Monberg & Thorsen.
0:00 - 11:30

Holder økonomien i Cityringen? Torben Johansens udgangspunkt er, at den første Metro er den dyreste, men at den nu kan fungere som skabelon, idet grundlaget er kendt. Et overslag vil imidlertid altid være behæftet med usikkerheder, fx geologiske forhold, omfanget af forurenet jord m.v. En kontraktaftale om at leverandøren af banen er ansvarlig for driften de første år kan medvirke til en mere fejlfri start.

v. Preben Olesen
Civilingeniør fra DTU. Adm. direktør for Atkins A/S. Mangeårig erfaring med international rådgivning i forbindelse med store transportsystemer, herunder DSB og Banedanmark. Medlem af Akademiet for Tekniske Videnskaber.
11:32 - 20:40

Projektets anlægsøkonomi er afhængigt af, om det aktuelle marked er sultent eller mæt. Preben Olesen lægger vægt på, at en cityring skal være forberedt til udvidelser, og især at opgaven skal deles op i pakker, tidsplanen skal være realistisk, og at der skal foregå en udførlig dialog om kontrakten.

v. Peter Lundhus
Civilingeniør fra DTU. Tidligere teknisk direktør for Øresundsforbindelsens kyst-kyst del til åbningen 2000. Rådgiver for trafikministeriet i forbindelse med Femern-forbindelsen og aktuelt adm. dir. for Femern Bælt A/S.
20:41 - 30:30

Peter Lundhus karakteriserede bygherrer som gode eller dårlige. En dårlig bygherre er ikke klar og tager ikke beslutninger. Som bygherre er man ansvarlige for at sammensætte holdet af entreprenører og i dette tlfælde er bygherren bl.a. Københavns Borgerrepræsentation. Projektets forudsætninger skal være på plads i god tid, ændringer undervejs koster penge, tidsplanen skal være realistisk ligesom de tal modellerne fodres med skal være rigtige og at alle risici skal vurderes og være medtænkt.

Spørgepanel
30:40 - 44:54

Spørgsmål til Torben Johansen, Preben Olesen, Peter Lundhus

Del 6, 44:54 minutter, 20,6mb

Overborgmester Ritt Bjerregaards afslutning er desværre ikke tilgængelig pga. tekniske vanskeligheder.